---
title: "Parkeringsbekendtgørelse for Silkeborg Kommune"
description: "Gældende regler for områder med tæt bebyggelse, som er markeret med byzonetavler."
date: "2025-09-22"
created: "2025-08-01"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Trafik og parkering](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering)

                    [Parkering](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering/parkering)

                [Parkeringsbekendtgørelse for Silkeborg Kommune](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering/parkering/parkeringsbekendtgoerelse-for-silkeborg-kommune)



# Parkeringsbekendtgørelse for Silkeborg Kommune

Godkendt i Plan- og Vejudvalget 31. maj 2022

## Bekendtgørelse

I medfør af færdselslovens § 92 stk. 1, nr. 1, og § 92 C, stk. 4, bekendtgøres herved med
samtykke af Midt- og Vestjyllands Politi følgende, der er gældende inden for de med
byzonetavler afgrænsede tættere bebyggede områder:

§ 1. Køretøjer med tilladt totalvægt på indtil 3,5 t og påhængsvogn hertil, motorcykler med
mere end 2 hjul samt motorcykler med sidevogn kan lovligt standses og parkeres med
køretøjets højre eller venstre hjulpar på fortov, eller standses og parkeres helt eller delvis i
skillerabat, såfremt det ikke er til fare eller ulempe for færdslen.

§ 2. Køretøjer med tilladt totalvægt over 3,5 t, påhængsvogne hertil, påhængsredskaber
(herunder campingvogne), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl. 20 – 6 ikke
parkeres inden for bymæssig bebyggelse afmærket med E 55/56 – tavler.

Stk. 2. Påhængskøretøjer (herunder campingvogne) med tilladt totalvægt på højst 2,0 t og
havarerede eller ubrugbare motorkøretøjer kan uanset bestemmelsen i stk. 1 parkeres i indtil
24 timer, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte køretøjer kan dog i tidsrummet kl. 20 – 6 lovligt parkeres på de
steder, der er nævnt bilag 1 til bekendtgørelsen.

§ 3. Fritaget for betaling på kommunale parkeringspladser med betalingsparkering er køretøjer
med parkeringskort eller institutionskort for personer med handicap.

§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni 2022. Samtidig ophæves tidligere parkeringsbekendtgørelse af 12. maj 2014.

## Bilag 1

De i bekendtgørelsen af 31. maj 2022 § 2 stk. 3 nævnte køretøjer kan i Silkeborg Kommune i
tidsrummet mellem kl. 20.00 – 6.00 parkeres på følgende steder:

### Silkeborg:

- P-plads på hjørnet af Priorsvej/Bergsøesvej
- Priorsvej
- Bergsøesvej
- Mønstedsvej
- Sabroesvej
- Grusplads ved Ege Allé/Platanvej (max. 5 lastbiler)

### Kjellerup:

- P-plads, Vandværksvej 21
- Fabriksvej
- Industriparken

### Virklund:

- Mørksøvej nr. 5 – 45
- Korshøjvej
- Tindbjergvej

### Them:

- P-plads v. Them Ost
- Rygesmindevej

### Ans:

- Bodalen

### Bryrup:

- Bakkevej, P-plads nord for Globevænget

###
Gjern:

- P-plads v./ Borgergade

###
Voel:

- Vangvedvænget

###
Fårvang:

- Erhvervsparken

### Sorring:

- Industrivej

### Thorning:

- Foghsvej, afmærkede pladser
- Bommen
- Diget

### Knudlund (industriområde):

Industrivej 11, P-plads.

                            [Se parkeringsbekendtgørelsen som pdf](https://dagsordener.silkeborg.dk/vis/pdf/bilag/02c78165-1f24-4c09-b65b-c423866c995a/?redirectDirectlyToPdf=false)

## Kontakt

**Team Vejmyndighed**
                                    Teknik- og Miljøafdelingen
                                    Søvej 3,

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:Vejmyndighed@silkeborg.dk)

89701401

Denne PDF er genereret den  16-04-2026 15.07
