Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Trafik og parkering Trafiksikkerhed Kørekursus for seniorbilister

Kørekursus for seniorbilister

Har du kørekort til bil og er du fyldt 63 år? Så har du mulighed for at få genopfrisket teori og kørsel på et kørekursus for seniorbilister.

Er det tid til at få genopfrisket lidt teori og kørsel? Så meld dig til kørekursus for seniorbilister i Silkeborg Kommune. Tilmeld dig gerne sammen med ægtefællen, en nabo eller en god ven.

Det er Trafiksikkerhedsudvalget, som tilbyder kørekursus for alle seniorbilister i kommunen. En genopfriskning af reglerne i trafikken gavner trafiksikkerheden og en tidligere kursist fortæller "man får virkelig meget ud af kurset, både teorien og praktikken, og det var slet ikke farligt".

Kørekurset

Kurset er et endags kursus, som pt. bliver holdt i Viborg.

Du bliver kørt derop i bus. Bussen kører fra Silkeborg kl. 9.00 og er tilbage i Silkeborg kl. ca. 16.30.

Der er en egenbetaling på 200 kr.

Tilmelding og hold

Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Team Trafik til følgende mail: team.trafik@silkeborg.dk

Vi har brug for følgende oplysninger:

  • Navn og adresse
  • Mobiltelefonnummer
  • Fødselsdato
  • E-mail adresse.

Når der er kursister nok til et hold, bliver der fastsat en kursusdato og du modtager en mail med praktiske informationer og program for dagen.

  • Har et gyldigt kørekort
  • Er fyldt 63 år og bor i Silkeborg Kommune
  • Føler, at du har et behov for at få genopfrisket teori og kørsel
  • Ønsker at holde dig orienteret om noget af alt det nye, der er kommet i de senere år

Kurset foregår på Viborg Køreteknisk anlæg, Ålandsvej 2, 8800 Viborg.

Der er både en teoretisk og en praktisk del.

Under teorien vil du bl.a. blive orienteret om

  • fletteregler
  • kørsel i rundkørsler
  • nye former for lysreguleringer
  • vigepligtsregler

Under den praktiske del får du mulighed for at øve dig i bremse- og undvigemanøvrer.

Desuden bliver kørsel på våd og glat vej afprøvet.

Selvfølgelig kan du stille spørgsmål undervejs.

Typisk program for dagen (ca. tider)

Program for kørekursus

TidspunktAktivitet
Kl. 9.00Afgang med bus fra p-plads Ansvej ved JYSK Arena - Silkeborg Hallerne
Ved ankomstVelkomst med kaffe & rundstykker
Kl. 10.00-11.45Teori
Kl. 11.45-12.15Frokost
Kl. 12.15-15.45Praktik - køreteknik m.v. (incl. kaffepause)
Kl. 15.45Evaluering
Kl. 16.30Hjemkomst til Silkeborg

Du må ikke forveksle kurset med Ældre Sagens bilistkurser. Disse er mere omfattende.

Vi tror, at dette tilbud til seniorbilister i Silkeborg Kommune kan bidrage til en forbedring af trafiksikkerheden.

Der er plads til 16 deltagere på et kursus.

Man kører i biler stillet til rådighed af køreteknisk anlæg.

I er 2 i hver bil og skiftes til at sidde bag rattet.

Kontakt

Team Trafik Teknik- og MIljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg
 
 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje