---
title: "Gadelys"
description: "Se hvornår gadelyset er tændt – og hvordan du melder fejl"
date: "2025-10-09"
created: "2023-04-12"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Borger](https://silkeborg.dk/borger)

                    [Trafik og parkering](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering)

                    [Vedligeholdelse af veje, stier og fortove](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering/vedligeholdelse-af-veje-stier-og-fortove)

                [Gadelys](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering/vedligeholdelse-af-veje-stier-og-fortove/gadelys)



# Gadelys

Hvornår og hvor længe er gadelyset tændt i Silkeborg Kommune og hvem kontakter jeg, hvis det ikke virker?

## Hvornår er gadelyset tændt og slukket?

Lyset i alle lamper er tændt i alle mørke timer hver nat. Det styres af et ur, der dækker hele kommunen. Uret tager højde for solopgang, solnedgang og årstidernes skiften, så gadelyset lyser mindst muligt, men så der er er lys, når det er nødvendigt.

Lyset bliver dæmpet fra kl. ca. 21.00 - 05.30. Tidspunktet varierer hen over året.

Vi dæmper ikke lyset på udvalgte steder såsom

- Lyskryds
- Rundkørsler
- Fodgængerovergange
- Indfaldsvejene til Silkeborg
- Taxiholdepladser

Belysningen i tunneler følger vejbelysningen men er tændt en ekstra time i begge ender af dagen af hensyn til tryghed.

(Hvis lamper lyser om dagen, skyldes det enten, at der testes på anlægget, eller at der er en fejl.)

## Hvis gadelyset ikke virker, hvem kontakter jeg så?

Lyset skal virke hver nat på alle veje i Silkeborg Kommune. Hvis det ikke er tilfældet, vil vi meget gerne have besked.

Du kan melde fejl ind på via vores app "Giv et praj - Silkeborg" eller på vores hjemmeside

[Meld fejl i gadebelysning](https://dw3.dk/citizen/61de1536-43ae-4167-a45f-7b9716b6dde3 "Åbner webside med Giv et praj ")

Du kan også melde fejl til Aura Energi på tlf.: 87 92 55 11.

Alvorlige fejl rettes straks. Andre fejl rettes hurtigst muligt, men senest inden for 14 dage.

## Information om gadelys på private fællesveje

[Læs mere om gadelys på private fællesveje](https://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/plan/12#/15439 "Læs mere om gadelys på private fællesveje")

## Silkeborg Kommunes gadelys er effektivt og moderne

Næsten alle lamper er LED-lamper, der i gennemsnit kun bruger ca. 25W. Det betyder, at 100 gadelamper bruger ca. den samme energi som en el-kedel.

Der bliver løbende renoveret for at holde anlægget moderne og sikkert. Kablerne i jorden er dog dyre at skifte og er nogle steder gamle.

Når fugt i jorden kommer ind i små revner i kablerne, kan lyset gå ud i større områder. Så tager en reparation lidt længere tid.

## Kontakt

**Team Vejdrift**
                                    Teknik- og Miljøafdelingen
                                    Søvej 3,

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:vejdrift@silkeborg.dk)

[89 70 14 02](tel:89%2070%2014%2002)
