Civilsamfund og kommune
Forord
I Silkeborg Kommune rummer begrebet ”civilsamfund” alle de frivillige indsatser, fællesskaber, organisationer og sociale bevægelser, der hverken er offentlige eller kommercielle og samarbejde med virksomheder og alle typer af frivillige borgere. Civilsamfundet er fx den nærværende besøgsven, der kommer til kaffe og en snak hos den ældre borger, den pensionerede lærer, der en gang om ugen er en ekstra ressource på sin tidligere arbejdsplads og den lokale virksomhed, der tager et ungt menneske med udfordringer i praktik.
Silkeborg Kommune samarbejder allerede med civilsamfundet på alle velfærdsområderne. Der er mange eksempler på vellykkede initiativer og projekter, men der er også potentiale for endnu mere.
Implementeringen af nye reformer på velfærdsområderne kalder også på et styrket samarbejde mellem kommune og civilsamfund. Fx skal udsatte børn og unge med Barnets Lov have en frivillig venskabsfamilie og flere meningsfulde fællesskaber og aktiviteter drevet af civilsamfundet skal øge livsglæden blandt ældre og udsatte borgere.
Udvalgets opgave
Civilsamfundsudvalget har fået til opgave af byrådet at undersøge, hvordan samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet kan styrkes. Denne afrapportering indeholder en række anbefalinger til dette.
Målet med et styrket samarbejde er ikke at skubbe kommunale kerneopgaver over til civilsamfundet, men samarbejde med civile aktører om meningsfulde opgaver rundt om kerneopgaven på velfærdsområderne. Vi har derfor koncentreret dialogen med civilsamfundsaktørerne, herunder bl.a. lokalråd og foreninger, om muligheden for øget samarbejde på velfærdsområderne i fx skoler, dagtilbud og plejecentre.
Udover konkrete anbefalinger har arbejdet og drøftelserne i udvalget givet os en dybere forståelse for civilsamfundets unikke kvaliteter og betydning for sammenhængskraften i vores kommune.
Byrådet har et fælles ansvar for at skabe de rette forudsætninger for, at samarbejdet med civilsamfundet kan trives og udvikle sig – både politisk og i forvaltningen. Vi er nået et stykke ved at nedsætte et udvalg og på den måde prioritere samtalen om samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet - men der er fortsat mange snakke at tage. Derfor bør denne afrapportering snarere ses som et startskud end et punktum for byrådets fokus på samarbejdet med civilsamfundet
Vi lykkes i fællesskab
Samarbejdet med civilsamfundet handler ikke kun om at få løst opgaver, som kommunen ikke har ressourcer eller hænder til. Civilsamfundets bidrag er et værdifuldt supplement til den kommunale indsats – de møder borgerne på andre vilkår og kan tilbyde noget helt andet. Det vil vi i Civilsamfundsudvalget gerne anerkende.
Bestiller/udfører-retorikken hører derfor heller ikke hjemme i dialogen mellem civilsamfundet og kommunen. Civilsamfundet er ikke blot en leverandør, og vi kan som kommune ikke bare dirigere civilsamfundet derhen, hvor behovet er størst og ressourcerne knappest.
Samarbejdet skal derimod ske, hvor der er overlap mellem borgerens behov og civilsamfundets motivation. For at få denne type samarbejde til at fungere kræves et andet sprog end det, vi er vant til i den offentlige sektor. Dette nye sprog skal vi skabe sammen med civilsamfundet ved at prioritere samtalen og blive klogere på hinanden og de logikker, vi hver især fungerer under.
Vi er alle en del af civilsamfundet, og vores fællesskab er fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund. Det er vores fælles ansvar at bidrage til gode løsninger, der kan imødekomme de udfordringer, vi står overfor. Vi ser derfor frem til at fortsætte dialogen med civilsamfundet og sammen med vores kolleger i byrådet arbejde videre med at sikre de bedste rammer for det fremtidige samarbejde. Tusind tak til alle, der har bidraget med viden og inspiration til vores arbejde i udvalget. Jeres input er højt værdsat.
På vegne af Civilsamfundsudvalget
Luis Da Silva Martins
Civilsamfundsudvalget er et §17 stk. 4-udvalg nedsat under byrådet i perioden fra den 1. januar 2024 til 1. september 2025. Civilsamfundsudvalget består af Luis Da Silva Martins (B), Gitte Willumsen (C), Kristian Stride (A), Kathrine Frøhlich (F), Thomas Tonsberg Schlie (V), mentor og coach på Silkeborg Gymnasium Annemarie Kartz Thuesen, sognepræst i Mariehøj Kirke Malene Platz Schmidt og direktør Lars Hartvig Andersen.
Civilsamfundsudvalgets anbefalinger til byrådet
![]()
Her præsenteres Civilsamfundsudvalgets 9 anbefalinger til at styrke samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet.
1. Sæt politisk retning
Det skal være tydeligt for alle ansatte i Silkeborg Kommune og det lokale civilsamfund, at samarbejdet er vigtigt for Byrådet og prioriteres politisk. Forvaltningen skal opleve, at der er politisk rygdækning til at indgå i flere dialoger og flere samarbejder med civilsamfundet. Der kan fx udarbejdes en strategi med ambitioner og mål som ramme for samarbejdet. Et stærkt samarbejde kræver politisk ejerskab.
2. Styrk relationerne på tværs
Et godt samarbejde bygger på tillid og kræver både kendskab til og forståelse for hinanden. Vi vil bruge reformerne på velfærdsområderne som løftestang til at udvikle samarbejdet på tværs af kommune og civilsamfund. Vi skal blive endnu bedre til at skabe plads til civilsamfundet og tale med dem om, hvordan opgaver, vi er fælles om, løses bedst. Det kræver jævnlige møder og stærke personlige relationer mellem fagpersoner og frivillige
3. Styrk kendskabet til de mange tilbud
Tilbud og aktiviteter er der masser af, men der er behov for at øge kendskabet til dem blandt de medarbejderne, der møder borgere, der kan have glæde af dem. Det kunne fx være hjælpsomt at samle information om de mange tilbud ét sted og styrke relationen mellem daginstitutioner, skoler, plejecentre mv. og lokale civilsamfundsaktører for at opbygge et endnu stærkere fællesskab om at hjælpe borgerne ind i de rette tilbud.
4. Byg broer
Mange af de borgere, der kan have stor glæde og gavn af civilsamfundets tilbud om aktiviteter og fællesskab oplever store barrierer ift. at deltage. De kan have brug for støtte og opmuntring til at komme ud ad døren eller praktisk hjælp til fx kørsel. Vi skal bygge bro mellem borgeren og det rette tilbud, men vi skal også sørge for, at broen er lagt for at borgeren kan deltage. Brobygning er fx særligt vigtig, når udsatte borgere, der bor for sig selv, skal hjælpes ind i civilsamfundets fællesskaber.
5. Forløs potentialet i forebyggelse
Civilsamfundet kan noget helt særligt, når det kommer til forebyggelse. Civilsamfundet møder typisk borgerne længe før vi som kommune gør og tilbyder unikke fællesskaber, der kan gøre en uvurderlig forskel for både unge og ældre, der fx er ensomme eller mistrives. Forebyggelse, der lykkes, er dobbeltgodt – en borger kommer i trivsel og de kommunale ressourcer, der ikke blev brug for, kan komme andre borgere til gode. Lad os tage snakken med civilsamfundet om, hvordan vi sammen skaber rammerne for, at de kan gøre en forebyggende forskel i endnu flere menneskers liv.
6. Gør det nemt at være frivillig
I Silkeborg Kommune skal det være nemt og attraktivt at engagere sig i frivilligt arbejde på velfærdsområderne. Der skal ryddes op i eventuelt bøvl og bureaukrati, så civilsamfundet kan bruge kræfterne på at gøre en forskel for borgerne. Vi skal undgå at frivillige farer vild i den kommunale organisation og mister motivationen. Der er også spørgsmål vedr. lokaler, økonomisk støtte og uddannelse af frivillige, der kalder på en politisk drøftelse.
7. Del de gode historier
Der er masser af gode eksempler på samarbejde med civilsamfundet – både fra vores egen kommune og resten af landet. Vi skal blive endnu bedre til at dele de gode historier med hinanden, da de kan give blod på tanden til at prøve noget nyt, konkrete idéer til samarbejde og et klap på skulderen til dem, der lykkes. Alle kommuner gør sig værdifulde erfaringer med at arbejde sammen med civilsamfundet. Lad os sammen med det lokale civilsamfund være nysgerrige på, om succesfulde indsatser fra andre steder i landet, også kan skabe værdi her.
8. Dyrk frivilligheden lokalt
Rigtig mange frivillige er motiveret af at gøre en forskel i lokalsamfundet (jf. VIVEs frivillighedsundersøgelse 2024), og Silkeborg Kommune har gode erfaringer med at samle lokale aktører om projekter knyttet til bl.a. skoler og dagtilbud. Det skal vi bygge videre på. Nogle steder er der behov for, at vi hjælper med at styrke den lokale identitet og sammenholdet i lokalområdet, så vi får en endnu stærkere samarbejdspartner i det lokale civilsamfund.
9. Styrk medborgerskabet
Civilsamfundet er os alle sammen, og vi er optagede af, at alle borgere i Silkeborg Kommune tager ansvar for og bidrager til fællesskabet. Vi skal vise børn og unge værdien af at være frivillig og anerkende den frivilliges indsats – uanset om den er stor eller lille. Byrådet bør derfor initiere og støtte aktiviteter, der styrker medborgerskabet blandt kommunens borgere og skabe rammer, der fordrer civilt engagement
Det videre arbejde
Samarbejdet med civilsamfundet strækker sig over mange fagudvalg, og det er Civilsamfundsudvalgets håb, at byrådet vil tage anbefalingerne til sig og arbejde videre med dem på tværs af de forskellige områder.
Civilsamfundsudvalget anbefaler, at hvert fagudvalg prioriterer at oversætte anbefalingerne til netop deres faglige kontekst og drøfte, hvordan udvalget – og kommende udvalg – kan arbejde videre med dem. Som ramme for drøftelsen udarbejdes der et dagsordenpunkt, der behandles i alle fagudvalg.
Det er afgørende, at vi fortsat prioriterer dialogen og samarbejdet med civilsamfundet for at sikre, at vi sammen kan skabe de bedste løsninger for vores borgere.
Hvis vi skal lykkes med at udvikle samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet, skal det ikke kun være nemt at være frivillig – det skal også være nemt at være leder. Kommunens ledere skal være klædt bedst muligt på til samarbejdet og eventuelt administrativt bøvl skal ryddes af vejen.
Organisatorisk tages der hånd om ledelsessporet ifm. implementeringen af Silkeborg Kommunes nye koncernstrategi ”Vi griber fremtiden”, hvor mobilisering af ressourcer i civilsamfundet og lokalområder er ét af fire strategiske spor, der skal omsættes til konkrete handlinger.
Sådan er anbefalingerne blevet til
Civilsamfundsudvalgets anbefalinger til at styrke samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet bygger på dialoger med en række aktører fra både civilsamfundet og den kommunale organisation.
Som startskud på arbejdet inviterede Civilsamfundsudvalget sammen med biblioteket lokale civilsamfundsaktører, foreninger, ildsjæle og kommunale nøglepersoner til en konference med fokus på civilsamfundets rolle i fremtidens velfærd. Dan Holt Højgaard fra Democracy X og Lasse Petersen fra Ingerfair rammesatte dagen, hvorefter udvalget gennem tre temadrøftelser med deltagerne bl.a. fik indblik i nogle af de potentialer og udfordringer, som samarbejdet med civilsamfundet rummer på unge-, ældre- og socialområdet.
På udvalgsmøderne har Civilsamfundsudvalget haft dialog med Frivilligcenter Silkeborg, leder af Den Boligsociale Helhedsplan Mia Butler og tidligere rektor på Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen.
En række kommunale medarbejdere og ledere har også delt erfaringer fra henholdsvis beskæftigelsesområdet, et lokalt plejecenter og projektet ”Sammen om børne- og ungelivet”, hvor skolen bruges som arena for samarbejde med det lokale civilsamfund.
Derudover har de eksterne medlemmer af Civilsamfundsudvalget generøst delt ud af deres erfaringer fra henholdsvis folkekirken, erhvervslivet og arbejdet med unge.
For at afdække det kommunale perspektiv igangsatte Civilsamfundsudvalget sideløbende med udvalgsarbejdet en række fokusgruppeinterviews med ledere fra henholdsvis dagtilbud-, skole-, social- og ældreområdet. Interviewene havde fokus på at identificere udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem kommunale institutioner og civilsamfundet.
Input fra de mange dialoger og interviews er samlet og bearbejdet til en række temaer, som Civilsamfundsudvalget har formuleret ovenstående anbefalinger på baggrund af.
Eksempler på samarbejde mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet
Bedsteforældrekorps i børnehus
I en børnehave nord for Silkeborg har engagerede, frivillige bedsteforældre dannet et bedsteforældrekorps, der hjælper med aktiviteter og sikrer ekstra ressourcer omkring børnene. De frivillige kommer på forskellige dage og bidrager til børnehusets daglige drift.
Håndværk på skoleskemaet
En skole i den nordlige del af Silkeborg Kommune har oprettet en erhvervsrettet linje, hvor eleverne får undervisning i håndværksmæssige fag og er i praktik hos lokale virksomheder. Lokale virksomheder donerer byggematerialer til undervisningen og giver de unge mulighed for at komme i lære efter folkeskolen.
Oplevelser for alle i naturen
I den nordlige del af kommunen bidrager engagerede borgere og lokalråd m.fl. bl.a. med frivillige guidede ture og opsætning af informationstavler den lokale vandrerute, der går gennem byen. Initiativerne skaber oplevelser, aktivitet og fællesskab til glæde for både byens borgere, skolebørn, børnehavebørn og beboere på kommunale tilbud i området.
Pårørende skaber oplevelser og fællesskab
På et af Silkeborg Kommunes bosteder for unge og voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i Silkeborg by er der etableret et pårørende råd, der bl.a. står for at arrangere fastelavn, havedag og sommerfest, hjælper med at skrive fondsansøgninger og løser praktiske opgaver.
Frivillige skaber liv
I den sydlige del af kommunen skaber en venneforening liv på kulturhistorisk besøgsgård, der er udflugtsmål for bl.a. skoler og børnehaver. Venneforeningen bidrager til vedligeholdelse og rengøring, pasning af dyr og have, levering af spillemandsmusik, opsætning og vedligeholdelse af hegn, kaffebrygning og deltagelse i de forskellige arrangementer, fx Majfest og Høstdagen. Venneforeningen har også tilbudt demensvenlige omvisninger på gården.
Udvikling af unikke faciliteter
Nær kommunegrænsen mod nord gik den lokale borgerforening og idrætsforening sammen om at realiserede de rekreative potentialer i den bynære søbred. Med tilskud fra bl.a. lokale virksomheder, Friluftsrådet og Silkeborg Kommune lykkedes det at gennemføre en række projekter, fx etablering af vandlegeplads, bålhus, springvand og udvidelse af badebro.
Boligsocialt samarbejde
Den Boligsociale Helhedsplan, der er et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og tre boligorganisationer, arbejder på at skabe gode livsmuligheder og velfungerende boligområder i udsatte områder. Civilsamfundet spiller en stor rolle i helhedsplanens mange aktiviteter, fx stiller Dansk Cyklistforbund med frivillige i cykelværkstedet Lupinvej 20, hvor områdets beboere kan komme forbi med cykler, der skal repareres og beboerne i Holmsø Resort kobles sammen med beboere i de almene boligområder, der fx efterspørger lektiehjælp, danskundervisning til voksne, hjælp til at læse op til indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven mm.
Stjernestunder på plejecenter
I den nordvestlige del af Silkeborg Kommune har en plejecenterleder rakt ud til lokalsamfundet på Facebook og efterlyst midler til at kunne give beboerne flere ”stjernestunder”, fx små lokale koncerter, musikterapi, ture ud af huset mm. Opslaget resulterede i en del henvendelser og aftaler om forskellige aktiviteter på plejecentret, der bidrager til fællesskabet og forebygger ensomhed. Det gør det også muligt, at beboerne kommer på sejltur med Hjejlen.