Eksempel på vedtægter for lokalråd
Se forslag til, hvordan et lokalråd kan organiseres og samarbejde med kommunen
Eksempel på Vedtægter for dit Lokalråd
§ 1
Lokalrådets navn er xxx Lokalråd, der dækker skoledistriktet for xx skole.
§ 2
Lokalrådets formål er at virke for områdets særlige interesser, som bindeled
imellem offentlige myndigheder og borgerne. Formålet er endvidere, at skabe
det bredest mulige samarbejde om løsning af lokale opgaver.
Lokalrådet tager sager op af almen karakter, rejst af en eller flere borgere i
området. Lokalrådet kan ligeledes tage sager op på eget initiativ.
§ 3
Eksempel på formulering hvis medlemmer vælges ved direkte valg.
Lokalrådet består af x medlemmer, valgt for x år ad gangen. Hvis der ønskes en 4-årig valgperiode, kan valget ske samtidigt med valg til Byrådet. Alle, der har stemmeret ved kommunevalget og har bopæl i området på valgdagen, er valgbare. Dog er medlemmer af og/eller kandidater til Folketinget, Regionsrådet og Byrådet ikke valgbare.
Regionsrådet og Byrådet ikke valgbare. Navne på kandidater afleveres til lokalrådet senest 30 dage før valgdatoen. Herefter offentliggøres kandidatnavnene 14 dage før valget. I tilfælde af, at der er færre end x kandidater, foregår valget på et offentligt annonceret borgermøde.
Valget afvikles af det siddende lokalråd.
§ 3
Eksempel på formulering hvis der udover medlemmer valgt ved direkte valg også ønskes medlemmer valgt ved indirekte valg (faste pladser tildelt foreninger el.lign)
Lokalrådet består af x medlemmer, valgt for x år ad gangen. Hvis der ønskes en 4-årig valgperiode, kan valget ske samtidigt med valg til Byrådet. Alle, der har stemmeret ved kommunalvalget og har bopæl i området på valgdagen, er valgbare. Dog er medlemmer af og/eller kandidater til Folketinget, Regionsrådet og Byrådet ikke valgbare. I lokalrådet er der repræsentation fra følgende foreninger eller grupper, såfremt de ønsker det: erhvervslivet/almene boligorganisationer/frivillige foreninger/interesseorganisationer.
Det forudsættes at ovenstående foreninger har mindst 25 medlemmer og at repræsentanterne er bosiddende eller har arbejde i xx.
Navne på kandidater afleveres til lokalrådet senest 30 dage før valgdatoen. Herefter offentliggøres kandidatnavnene 14 dage før valget. I tilfælde af, at der er færre end x kandidater, foregår valget på et offentligt annonceret borgermøde.
Valget afvikles af det siddende lokalråd.
§ 4
Stemmeafgivning kræver personligt fremmøde. Ved valget skal der afgives 1 stemme på en kandidat. De x kandidater, der opnår højeste stemmetal, er valgt som lokalrådsmedlemmer. De næstfølgende står til rådighed som suppleanter i den rækkefølge, som deres stemmetal berettiget til. Ved stemmelighed trækkes der lod om placering.
Alle, der er fyldt 16 år og har bopæl i området på valgdagen, har stemmeret.
§ 5
Hvis et lokalrådsmedlem flytter fra området, udtræder vedkommende automatisk af lokalrådet. Et medlem kan endvidere anmode om at udtræde. Anmodningen skal godkendes på et ordinært lokalrådsmøde. I begge tilfælde træder en suppleant til. Hvis der ikke er suppleanter, kan lokalrådet suppleres på et offentligt annonceret borgermøde.
§ 6
Lokalrådets funktionsperiode begynder 1. januar og regnskabsåret følger kalenderåret.
Lokalrådets regnskab gennemgås af revisoren, og det godkendte regnskab
indsendes til Silkeborg Kommune inden den 1. april som dokumentation for
foregående års tilskud.
§ 7
Lokalrådet skal umiddelbart efter valget konstituere sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Konstitueringen kan gentages. Lokalrådet fastsætter sin egen forretningsorden
§ 8
Lokalrådet tegnes af 2 medlemmer af lokalrådet i forening, hvoraf 1 medlem
skal være formanden, eller af det samlede lokalråd
§ 9
For lokalrådets forpligtelser hæfter alene lokalrådet med sin formue.
§ 10
Lokalrådet kan nedsætte og nedlægge arbejdsgrupper efter behov.
§ 11
Lokalrådet kan afholde borgermøder efter behov. Lokalrådet indkalder dog mindst én gang årligt inden den 1. marts, med 14 dages varsel, til et offentligt borgermøde omkring regnskab, valg m.v., jf. dagsordenspunkterne nedenfor. Borgermødet kan udsættes under særlige omstændigheder, men skal afholdes senest den 1. juni.
Til borgermødet omkring regnskab, valg m.v. udpeger lokalrådet en dirigent. Mødet har følgende faste dagsordenpunkter:
- Valg af dirigent
- Redegørelse for lokalrådets arbejde i den forløbne periode
- Fremlæggelse af regnskab
- Indkomne forslag behandles
- Suppleringsvalg til lokalrådet
- Valg af revisor og revisorsuppleant for 1 år
- Evt.
§ 12
Lokalrådets vedtægter kan kun ændres på et borgermøde, hvor
dagsordenspunktet er meddelt ved en offentlig indkaldelse med mindst
14 dages varsel, og dersom to tredjedele af de fremmødte stemmer for
ændringsforslaget. Ændringer i vedtægten skal godkendes af Silkeborg
Kommune, såfremt lokalrådet modtager tilskud fra Silkeborg Kommune.
§ 13
En eventuel opløsning af lokalrådet kan kun besluttes på to på hinanden
følgende borgermøder, hvor dagsordenspunktet er meddelt ved en offentlig
indkaldelse med mindst 14 dages varsel, og såfremt to tredjedele af de
fremmødte stemmer for. Ved en eventuel opløsning af lokalrådet tilfalder en
eventuel kassebeholdning almennyttige formål i lokalområdet, efter
beslutning på borgermødet.
Vedtaget på lokalrådsmøde/borgermøde den xx/xx-xxxx