---
title: "Bliv lægdommer"
description: "Ansøgere og grundliste af udvalgte"
date: "2026-09-03"
created: "2026-09-03"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Demokrati](https://silkeborg.dk/demokrati)

                    [Råd, nævn og udpegninger](https://silkeborg.dk/demokrati/raad-naevn-og-udpegninger)

                [Bliv lægdommer](https://silkeborg.dk/demokrati/raad-naevn-og-udpegninger/bliv-laegdommer)

# Bliv lægdommer

Lægdommere hjælper rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf og er "den sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter.

## Ansøgning til grundlisten

Ansøgningsrunde til ny grundliste for perioden 2028-2031 har åben 7. september - 2. november 2026.

                            [Tilmeld dig listen for lægdommer](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/oekit/Login/LoginMitId?returnUrl=/oekit/Opret/9b8ede38d7745)

## Hvad er en lægdommer?

Som lægdommer er man "den sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter.

En lægdommer (nævning og domsmand) har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf i henhold til den gældende lovgivning.

At være lægdommer er en borgerpligt. En borgerpligt betegnes også som borgerligt ombud.

## Hvem kan blive lægdommer?

Du kan ansøge om at blive lægdommer, hvis du:

- bor i Silkeborg Kommune
- har valgret til Folketinget (dvs. er dansk statsborger og er mindst 18 år)
- ikke fylder 80 år før i 2032
- ikke er straffet for en alvorlig forbrydelse (Landsretten indhenter straffeattest)
- taler og forstår dansk
- dit fysiske og psykiske helbred er i orden
- ikke er juridisk embedsmand i staten, advokat, præst i folkekirken eller ved andre trossamfund eller ansat ved politiet eller kriminalforsorgen.

Du må også gerne indsende en ansøgning, selvom du ved, at du skal til at studere i en anden kommune i perioden 2028-2031.

## Vilkår for hvervet som lægdommer

Som lægdommer, har du krav på at blive fritaget for arbejde på de dage, hvor du skal fungere som lægdommer. Alt afhængig af den overenskomst, du er ansat efter, kan du få fri med eller uden løn.

Du modtager kr. 1.100 pr. dag (2023) for at udføre hvervet som lægdommer. Der er mulighed for kørselsgodtgørelse.

Du kan forvente at blive indkaldt op til 4 gange om året.

## Informationsmøde i Retten i Viborg

Retten i Viborg afholder 8. oktober 2026 to ens informationsmøder for borgere, der overvejer at blive lægdommer. På møderne får du indblik i lægdommernes rolle i retssystemet, hvilke typer sager man kan deltage i, og hvad opgaven indebærer i praksis.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og høre om de krav og forventninger, der følger med hvervet. Informationsmøderne er åbne for alle interesserede og giver et godt grundlag for at vurdere, om rollen som lægdommer er noget for dig.

Pladserne tildeles efter "først til mølle princippet".

 [Tilmeld dig informationsmøde](https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=J1HA7HUVJP9J "Tilmeld dig informationsmøde")

### Mere information

Vil du vide mere om rollen som lægdommer (nævning eller domsmand)?
Få svar på spørgsmål som: Hvilke opgaver har du? Hvilken indflydelse har du på dommen? Hvilke sager kan du blive indkaldt til, og hvor mange gange om året skal du møde?

[Prøv domsmandsspillet](https://domsmandsspillet.dk/ "Gå til domsmandsspillet")

[Læs mere om at være lægdommer](https://www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/ "Gå til domstole.dk")

[Læs domstolenes vejledning til lægdommere og arbejdsgivere](https://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter-og-vejledninger/laegdommer/ "Gå til vejledning")

[Se film om at være lægdommer](https://www.domstol.dk/media/2835/domsmnd-og-nvninge-7c-er-almindelige-mennesker-ogsa-dommere3f.mp4 "Gå til film")

## Kontakt

**Analyse og Udvikling**
                                    Søvej 1
                                        8600 Silkeborg

[30 69 85 21](tel:30%2069%2085%2021)
