Valgplakater
Læs hvornår og hvordan du må hænge valgplakater op i forbindelse med folketingsvalg, kommunale- og regionale valg samt Europa-parlamentsvalg.
Silkeborg Byråd og Teknik- og Miljøafdelingen lavet en folder, der fortæller alt du skal vide, når du vil hænge valgplakater op i forbindelse med valg.
Folderen er henvendt alle som vil hænge valgplakater op.
Læs 'Regler om ophængning af valgplakater i Silkeborg Kommune' (PDF)
Folderen er ikke fuldstændig webtilgængelig. Har du spørgsmål til dens indhold, kan du kontakte team Stab i Teknik– og Miljøafdelingen.
Læs mere om
Kun de opstillingsberettigede partier og kandidaten, må sætte plakater op.
Disse tre kriterier skal være opfyldt jvf. vejlovens § 3 nr. 10 og privatvejslovens § 10 nr. 17. :
- Valgplakaterne må ikke være større end 0,8 m2.
- Valgplakaterne skal være placeret indenfor vejarealet (dvs. kørebane, cykelsti, fortov og rabat).
- Valgplakaterne skal være monteret på en vejrbestandig plade.
Valgplakaterne må kun sættes op efter nærmere bekendtgørelse.
Derudover skal den være forsynet med: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail, må gerne stå på plakatens bagside.
Foto viser maksimumstørrelsen på en valgplakat, nemlig 0,8 m2.
Valgplakater må ophænges i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen og indtil 8 dage efter valget i forbindelse med:
- Folketingsvalg
- Kommunale valg
- Regionale valg
- Valg til Europa-Parlamentet
- Folkeafstemninger
- Andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (valg til forsamlinger og bestyrelser nedsat på privatretligt grundlag, dvs. en aftale mellem mindst to private parter), er ikke omfattet af reglerne om valgplakater.
Plakater der er ophængt før kl. 12 den fjerde lørdag inden valgdagen vil blive fjernet.
Silkeborg Kommune opfordrer til, at opsætning på private arealer i det åbne land, private bygninger og arealer i byzone, følger den lovbestemte ophængningsperiode for ophængningen ifølge vejlovens § 84.
Valgplakater og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.
Her får du et eksempel på, hvornår det er tilladt at opsætte valgplakater:
Hvis et valg/afstemning afholdes 9. juni 2024
- er det tilladt at ophænge valgplakater fra kl. 12.00 lørdag 18. maj 2024.
- plakaterne skal tages ned inden døgnets afslutning mandag 17. juni 2024.
Plakater der ikke er nedtaget rettidigt, indsamles af Entreprenørgården, og der bliver sendt en faktura til de pågældende partier på medgået tid. Disse plakater kan efterfølgende hentes på Entreprenørgården.
Plakater, der ikke er hentet senest 6 måneder efter valgdagen, bliver destrueret.
På vejarealer må valgplakater kun ophænges på følgende:
- Lysmaster, hegn, vejtræer, elemaster eller fæstnet i jorden, fx via spyd, pind, strop, mv. (A-skilte kræver tilladelse efter vejlovens § 80)
På private fællesveje i by og bymæssigt område må valgplakater kun ophænges på følgende udstyr: Lysmaster og elmaster.
Billedet viser korrekt ophængning af valgplakater langs en vej.
Der må ikke hænges valgplakater i rundkørsler.
For at tilgodese trafiksikkerheden i rundkørsler, har Byrådet i Silkeborg Kommune besluttet, at det ikke er tilladt at opsætte valgplakater i rundkørsler, da de kan mindske udsynet, og skabe utrygge situationer - specielt for bløde trafikanter.
Sådan må du hænge valgplakater op ved en rundkørsel
På nedenstående billede kan du se, hvor tæt på en rundkørsel du må placere dine valgplakater. Valgplakater skal placeres mindst 10 meter fra hajtænder/stoplinjen.
Billedet viser et udsnit af en rundkørsel, og den grønne farve angiver, hvor du må hænge valgplakater op - 10 meter fra hajtænder/stoplinjen.
Hvis der er tale om valgplakater, som er ulovligt hængt op og eller farlige for trafikken, må Silkeborg Kommune fjerne eller ændre på opsætningen, uden der er udstedt et påbud.
Silkeborg Kommune vurderer følgende situationer som farlige:
- Plakater foran signaler
- Plakater foran afmærkning
- Plakater som hænger på broer over en skærende vej
- Plakater der er ved at falde ned
Pkt. 3 - Valgplakater som hænger på broer over en skærende vej betyder, at de hænger med forsiden mod vejen nedenunder – evt. på ydersiden af et rækværk. Plakater som derimod hænger på indersiden af rækværket, anses ikke som trafikfarlige.
Når vi fjerner en valgplakat, som kan være farlig for trafikken, orienterer vi Kandidaten.
Kandidaten kan hente plakaten på Silkeborg Kommunes Entreprenørgård. Plakater, der ikke er hentet senest 6 måneder efter valgdagen, vil blive destrueret.
Har du spørgsmål?
Du kan kontakte Team Stab i Teknik– og Miljøafdelingen.
Rettighederne til billeder på denne side tilhører Vejdirektoratet.