Skip til hoved indholdet
    Hjem Erhverv Affald, energi og miljø Affald Asbestaffald

Asbestaffald

Asbest kan være meget sundhedsfarligt. Derfor skal asbestholdigt affald håndteres og bortskaffes efter særlige regler.

Asbest består af fibre, som kan være meget sundhedsfarlige. Derfor skal asbestholdigt affald håndteres og bortskaffes efter særlige regler. Du må ikke genbruge byggematerialer med asbest.

Asbest findes for eksempel i byggematerialer som tagplader, fliseklæber og rørisolering, hvis huset er bygget før 1990.

Asbestaffald skal afhentes i bigbags

I Silkeborg Kommune har vi en henteordning, hvor du kan bestille bigbags til at fylde dit asbestaffald i. Derefter bliver de fyldte bigbags afhentet på din adresse. Det er Silkeborg Forsyning, der står for afhentning af asbestaffaldet.

Både private og virksomheder kan benytte denne ordning. På Silkeborg Forsynings hjemmeside kan du læse om priser, beregne mængden af affald, og hvor mange bigbags du har brug for. 

Læs mere om priser og henteordning for asbestaffald (Silkeborg Forsyning)

Det er ikke muligt selv at aflevere tagplader og asbestaffald på Affaldscenter Tandskov. Hvis du ikke ønsker at benytte dig af henteordningen, har du mulighed for at aflevere affaldet til et deponianlæg, som fx Reno Djurs, via en vognmand.

Eternittagplader, som ikke indeholder asbest, skal bortskaffes på samme måde som asbestholdige tagplader.

Byggeaffald skal anmeldes senest 14 dage, før du går i gang

Hvis du har mere end et ton byggeaffald fra nedrivning, udskiftning af tag eller anden renovering af dit hus, skal du anmelde det til kommunen.

Hvis du kun skal udskifte tagbelægning, kan du sende en mail til Team Energi og Ressourcer med oplysninger om adresse, mængde / antal tagplader og om du ønsker at benytte henteordningen med bigbags.

Når vi har modtaget din anmeldelse, sender vi dig en anvisning med løbenummer, som du skal bruge, når du skal bestille bigbags.

Du skal anmelde byggeaffaldet senest 14 dage før, du skal bruge løbenummeret.

Flere typer byggeaffald

Hvis du har flere typer byggeaffald fra nedrivning eller renovering, skal du anmelde affaldet gennem Byg og Miljø.

Læs mere om byggeaffald

Kontakt

Team Energi og Ressourcer Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg
 
 

Telefontider

Sikker post

Du skal altid bruge sikker mail, hvis din henvendelse indeholder personlige eller fortrolige oplysninger.

Læs mere om sikker mail med Digital Post

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje