Derfor skal du åbne butik i Silkeborg
Silkeborg er en by i markant vækst, og der er de seneste år blevet investeret massivt i opgradering af midtbyen. Silkeborg er Danmarks Outdoor Hovedstad, og naturen er trukket ind i byen for at gøre Silkeborg til en endnu mere unik og oplevelsesrig handelsby. Silkeborg er kåret som Danmarks Bedste Handelsby i perioden 2022-2024.
Spændende butikker, befolkningsudvikling og et godt tværgående samarbejde
- er bare nogle af årsagerne til, at Silkeborg har et stærkt handelsliv.
Jyllands 4. stærkeste købekraft
Silkeborg Kommunes indbyggere har den fjerde højeste disponible indkomst i Jylland, hvilket er et stærkt udgangspunkt for at skabe en aktiv og levende handelsby.
Vi investerer i midtbyen. Et flot nyrenoveret gågadesystem, 280 nye boliger tæt på midtbyen, og flere er på vej. En stor uddannelsesinstitution, som huser 1800 studerende og et hovedbibliotek med over 300.000 besøgende om året. Dette gør det ekstra attraktivt at åbne butik og spisested i Silkeborg.
Mange midtbysarbejdspladser = godt kundeflow. 71% har tilkendegivet, at de handler i Silkeborg i forbindelse med arbejdet. Silkeborg midtby har mange arbejdspladser, eksempelvis Jyske Banks hovedkontor med 1.300 ansatte og Silkeborg Rådhus med 1.000 ansatte, hvilket er et stærkt udgangspunkt for et godt kundeflow.
Kunderne siger
En helt nye kundetilfredshedsundersøgelse fra foråret 2022 viser, at:
- 85% vil anbefale Silkeborg midtby til andre
- 87% er tilfredse med atmosfæren
- 81 % er tilfredse med udseendet
Aktørerne siger
"Jeg overtog glasværkstedet tilbage i 2005, og jeg er utrolig glad for min beslutning. Vi handler ikke med dagligvarer men kunst, og Silkeborg tilbyder et godt kundesegment, som ønsker at satse på kunsten. Silkeborg har fire velfungerende gågader, og vi oplever et stærkt fællesskab på Tværgade, hvilket er en af årsagerne til, at vi får rigtig mange kunder fra andre byer, især Herning og Aarhus," siger Mikkel Yerst, ejer af Yerst Glas
"Jeg åbnede min butik i Silkeborg for cirka 8 år siden, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Silkeborg er en dynamisk by, som gør det muligt at udvikle sig som butik. I Silkeborg har det været et knudepunkt at opbygge et stærkt tværgående partnerskab, som i fællesskab kan løfte detailhandlen. Det er lykkes os i Silkeborg at skabe en stærk fællesskabsfølelse, hvor butikkerne samarbejder, for at styrke Silkeborgs pulserende byliv ved at tænke events, arrangementer og detailhandel sammen," siger Henrik Høj Thykjær, butikschef i Louis Nielsen.
"Silkeborg midtby byder på masser af liv, gode shoppingmuligheder og lækre smagsoplevelser. Vores hyggelige gågade-system byder på et stort udvalg af specialbutikker - både de små og finurlige butikker og de lidt større kæder. Gå på opdagelse og mærk livet i de mere end 200 små og store detailbutikker i midtbyen. Her finder man også et bredt udvalg af spisesteder, som virkelig er et besøg værd - alt fra caféer til gourmetoplevelser. HandelSilkeborg arbejder hele tiden for at gøre Silkeborg endnu mere attraktiv for borgere og gæster," siger Pernille Varde Perigaard, City manager, HandelSilkeborg.
Gregers André Pilgaard
Udviklingschef
+4520901368
GregersAndre.Pilgaard@silkeborg.dk