Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Erhverv Jobcenter Erhverv Fastholdelse og sygdom

Fastholdelse og sygdom

Information til arbejdsgivere om fastholdelse og sygdom.

Læs mere:

Du skal melde sygefravær senest fem uger fra første fraværsdag.

Du skal melde sygefravær senest én uge efter første fraværsdag, hvis du ikke betaler løn til medarbejderen under sygdom.

Delvis sygemelding

Det er også en mulighed, at medarbejderen ikke er væk fra arbejdspladsen under sygdom, men arbejder på nedsat tid. Så er medarbejderen delvis sygemeldt.

Din virksomhed kan søge refusion af sygedagpenge for de timer, den delvist sygemeldte ikke er på arbejde.

Læs mere om refusion af sygedagpenge her på siden.

Søg om refusion af sygedagpenge (virk.dk)

Normalt skal din virksomhed udbetale løn eller sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af medarbejderens sygdom. Herefter kan du få udbetalt refusion, hvis du betaler løn under sygefraværet, og hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for dagpenge fra kommunen.

Frist for at søge om refusion af sygedagpenge

Fristen for at melde sygefraværet og anmodning om refusion er senest fem uger efter første sygefraværsdag.

Du skal melde sygefravær senest én uge efter første fraværsdag, hvis du ikke betaler løn til medarbejderen under sygdom.

Kontakt Ydelsescenteret for spørgsmål

Medarbejderen betragtes som raskmeldt, når sygefraværet er på mindre end fire timer om ugen.
Du raskmelder en medarbejder, når du søger om den sidste sygedagpengerefusion og markerer i ansøgningen, at medarbejderen har gentoptaget arbejdet.

Delvis raskmelding

Du kan aftale med din medarbejder, at han/hun starter på nedsat tid og efterhånden trapper op i tid. En delvis raskmelding mindsker risikoen for, at medarbejderen på ny skal sygemeldes i en længere periode.

Din virksomhed kan få refusion af sygedagpenge for de timer, den delvist raskmeldte ikke arbejder. Den delvise raskmelding skal godkendes.

Jobcenter Silkeborg tilbyder at hjælpe dig med at fastholde din medarbejder under en sygemelding, hvis det ønskes.

Vores erfaring viser, at en god dialog mellem dig, din medarbejder og Jobcenter Silkeborg kvalificerer en plan for tilbagevenden og afkorter et sygeforløb.

Du vil som udgangspunkt blive kontaktet af en koordinerende sagsbehandler, med henblik på et samarbejde om at vende tilbage til arbejdet. Der er også mulighed for at afholde en rundbordssamtale på arbejdspladsen.

Formålet med en rundbordssamtale er at drøfte din medarbejders muligheder for at genoptage arbejdet under sygemeldingen og aftale en fælles plan for tilbagevenden. Den koordinerende sagsbehandler deltager som konsulent for både dig og din medarbejder.

Ønsker du en rundbordssamtale på et tidligere tidspunkt, eller har du spørgsmål i forbindelse med din medarbejders sygemelding, kan du kontakte Jobcenter Silkeborg.

Kontakt Jobcenter Silkeborg

Hvis din medarbejder er i risiko for at være sygemeldt mere end 8 uger, kan du anmode om tidlig opfølgning (fast track).

Det betyder, at din medarbejder får en opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmodningen - mod normalt efter 8 ugers sygemelding.

Du kan anmode om tidlig opfølgning via NemRefusion på virk.dk eller ved at kontakte Jobcenter Silkeborg

Anmod via NemRefusion (virk.dk)

Kontakt Jobcenter Silkeborg

Læs mere om tidlig opfølgning/fast track for løb (star.dk)

Medarbejdere med en funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, som kompenserer for deres funktionsnedsættelse.

Målet med ordningen er at gøre det muligt for medarbejdere med en funktionsnedsættelse, at udføre arbejdet på lige fod med andre medarbejdere. Derfor er en af betingelserne for, at få tilskud, at hjælpemidlet er afgørende for, at din medarbejder kan udføre sit arbejde.

Der kan kun bevilges hjælpemidler, hvis udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiver forudsættes at afholde, og hvis arbejdsredskabet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.

Læs mere om hjælpemidler og indretning af arbejdsplads (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Vil du vide mere om hjælpemidler og indretning af arbejdsplads, så kontakt Team Job og Funktionsnedsættelse på tlf. 89 70 57 00.

Har du en medarbejder med en kronisk sygdom, kan du indgå en §56 aftale og få sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag.

Medarbejderen skal have en kronisk sygdom, der forventes at give mindst 10 dages fravær om året.

Aftalen er mellem dig og medarbejderen, og godkendes af Ydelsescentret.

Søg om en §56 aftale

En medarbejder med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan bevilges personlig assistance. Der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

En personlig assistent yder støtte i de arbejdsfunktioner, som medarbejdere med funktionsnedsættelse ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe emner, tage specifikke løft, læse op, tolke for døve, føre bil i arbejdsrelaterede situationer med mere.

Læs mere om personlig assistance (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Har din ansatte fået bevilget personlig assistance, og skal du anmode om udbetaling af personlig assistance, skal du uploade anmodningsblanketten fra star.dk og den der yder den personlig assistances lønsedler. 

Send anmodningsblanket (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Du kan kontakte Team Job og Funktionsnedsættelse på 89 70 57 00.

Har du spørgsmål til afregning af tilskuddet til personlig assistance?
Så kontakt Administrationsgruppen i Ydelse tlf. 89 70 10 00.

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse. Ansættelse i en isbryderordning tilbydes for at hjælpe personer, der mangler relevant erhvervserfaring, godt i gang på arbejdsmarkedet.

Isbryderordningen kan vare i op til ét år, og personen ansat i isbryderordningen arbejder i virksomheden til overenskomstmæssig løn – både i private og offentlige ansættelser. Under ansættelsen får arbejdsgiveren tilskud til medarbejderens løn. Det konkrete løntilskud forhandles med jobcentret.

Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige herunder taxibevillinger og stadepladser.

Formålet med ordningen er at styrke mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, da personer med handicap kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked.

Læs mere om fortrinsadgang (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Du kan kontakte Team Job og Funktionsnedsættelse på 89 70 57 00.

Kontakt

Jobcenter Erhverv Beskæftigelsesafdelingen Stagehøjvej 9 8600 Silkeborg
 

Telefon- og åbningstid:

 

Vores erhvervskonsulenter sidder klar ved vores hotline alle hverdage.

Bliv kontaktet af Jobcenter Erhverv

Udfyld vores formular, og vi kontakter dig hurtigst muligt


Denne PDF er genereret den 25-01-2026 12.36

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje