Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje i Silkeborg kommune.
Lovgrundlag
Sundhedsloven – lov nr. 546 af 24 juni 2005 - § 131.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Formål med ydelsen
- At fremme den enkeltes sundhed og trivsel ved at forhindre eller begrænse sygdomstilstande, smerter eller andre gener fra mund og tænder. Omsorgstandpleje omfatter både forebyggelse og behandling. Behandlingen vil først og fremmest være af smertelindrende (palliativ) og henholdende karakter, så tandsættes bevares funktionsdygtigt.
Servicemål
- Efter visitation og tilmelding udfyldes skemaet ”Oplysninger til Omsorgstandplejen” i Nexus. Herefter vurderes borgerens behov for besøg af omsorgstandplejen.
- Ved akut behov for hjælp ydes denne så vidt muligt samme dag på skolehverdage eller førstkommende skolehverdage. Det forudsættes, at Tandplejen ved samtale med personalet har vurderet, at der er tale om et akut behov.
Ydelsens målgruppe
- Personer over 18 år, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje efter lov om social service §83 og §85. Tilbuddet omfatter borgere, som bor på plejehjem, plejecenter, daghjem, i eget hjem eller bofællesskab, og som kun vanskeligt kan bruge de almindelige tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge og/eller tandtekniker.
Afgørelse om tildeling af ydelsen
- Visitation til omsorgstandpleje sker via visitationsgruppen i Sundhed og Omsorg i kommunen.
Der foretages en individuel, konkret vurdering, og ved behov sker det i samarbejde med Tandplejen. - Specialtandplejen kan visitere til omsorgstandplejen efter en tandlægefaglig vurdering.
- Den kommunale børne- og ungetandpleje kan direkte visitere personer, der fylder 18 år.
Beskrivelse af ydelsen
- Almen og individuel forebyggelse inklusive hjælp til mundhygiejne efter individuelt behov.
Oplysning samt instruktion i tandpleje til den enkelte borger og relevant omsorgspersonale. - Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand i intervaller tilrettelagt ud fra faglige kriterier
- helprotesebærere gives tilbud hver 18 mdr.
- betandede efter behov.
- Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser, herunder tandprotetiske behandlinger. Behandlingsbehovet skal være realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved den eller ulemperne ved slet ikke at behandle ud fra et samlet skøn.
Transport
Der gives ikke tilskud til kørsel; dog kan der ud fra økonomiske kriterier søges om hjælp til transport efter social- og pensionslovene.
Rammer for ydelsen
Tilbuddet gives der, hvor borgeren bor eller på en tandklinik.
Der anvendes mobilt udstyr, som Tandplejen selv medbringer. Ved behov for behandling i narkose foretages denne på Viborg Regionshospital af den regionale specialtandpleje.
Levering af ydelsen
- Tandplejen, Silkeborg kommune
- Praktiserende tandlæge eller klinisk tekniker.
Kommunen er forpligtet til at oplyse om frit valg på Omsorgstandpleje.
Hvis man ikke ønsker det kommunale omsorgstandpleje tilbud bevares retten til Sygesikringstandpleje – efter reglerne i Sundhedsloven § 65.
Kvalitetskrav til leverandøren
- Personalet har en tandplejefaglig relevant uddannelse og fornøden viden om borgerens funktionsnedsættelse.
- Personalet har tavshedspligt iflg. Straffeloven § 263 stk.2.
- Der føres journaler iflg. gældende regler.
- Personalet arbejder efter Sundhedslovens kap 5: Patientrettigheder, herunder regler om informeret samtykke.
Krav til ydelsesmodtagerne
- Brugerbetaling på 590 kr. årligt (2024 priser). Fremskrives svarende til prisudviklingen. Der betales 1x mdr. pr girokort/betalingsservice.
- Give accept til indhentning af relevante helbredsoplysninger hos egen læge.
- Melde afbud hvis der opstår forhindringer.
Opfølgning
- Der foretages regelmæssig vurdering ved de behandlende tandlæger af, hvorvidt behandlingen skal ske på et andet niveau (almindelig tandpleje eller specialtandpleje).
Klage og ankemuligheder
Du kan klage, hvis du har fået afslag på omsorgstandpleje eller specialtandpleje. Du kan også klage, hvis du ikke er tilfreds med omsorgstandplejens eller specialtandplejens omfang, eller hvis du er uenig i beløbet, du selv skal betale.
Faglige klager kan rettes tandplejen@silkeborg.dk eller Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Frederiksborgsgade 15, 2.sal, 1360 Kbhn. K.
Kontaktinformation
Angående visitation: Visitationsgruppen i kommunens Ældreafdeling på telefon 8970 1860
(kl. 8.00-10.00 og kl. 12.00-14.30).
Angående udførelse af tandpleje: Koordinator for omsorgstandplejen Tandlæge Henriette Nielsen, Tandplejen v/ Sølystskolen, Gran Alle 20, 8600 Silkeborg. Telefon 89 70 19 30 Mail: Henriette.Nielsen@silkeborg.dk