--- title: "Er du forberedt når krisen kommer" description: "Hjemmeberedskab" date: "2026-04-10" created: "2026-04-10" --- [Hjem](https://silkeborg.dk/) [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen) [Er du forberedt når krisen kommer](https://silkeborg.dk/kommunen/er-du-forberedt-naar-krisen-kommer) # Er du forberedt når krisen kommer Hvis vi kan klare os selv i tre døgn under en krise, kan myndighederne koncentrere sig om at hjælpe de mest sårbare og udsatte. Snestorme, strømafbrydelser, nedbrud i betalingssystemer? Vi har alle et ansvar for at være forberedt på, at samfundet kan blive ramt af hændelser, hvor det offentlige ikke straks kan hjælpe alle. Kan vi klare os selv i tre døgn under en krise, kan myndighederne koncentrere sig om hjælpe sårbare og udsatte borgere og få genoprettet dagligdagen. ## Læs mere om ### Hvilke kriser kan ramme os? Strømsvigt, pandemier og oversvømmelser? Samfundet kan blive ramt af mange hændelser, hvor det offentlige ikke straks kan hjælpe alle. ### Eksempler Her er nogle eksempler på hændelser, som kan ramme samfundet, også i Silkeborg Kommune. #### 50.000 uden strøm i Silkeborg Strømafbrydelser kan lamme hele samfundet. Vi kan ikke tænde lyset, computere virker ikke, der er ingen lys i butikker og kontorer, og betalingsterminaler går i sort. Rulletrapper og elevatorer går i stå, hospitaler går i nøddrift. Gadelyset er slukket, og lyskryds går i sort med risiko for trafikulykker. Efter et stykke tid, løber telefoner tør for strøm, så vi ikke kan få kontakt med hinanden eller ringe efter en ambulance. Torsdag eftermiddag den 10. juli 2025 kl. 13.05 mister flere end 50.000 husstande og virksomheder i Silkeborg, Voel, Gjern, Kjellerup, Sejs-Svejbæk, Ans og flere andre steder strømmen. Strømmen er først tilbage efter 15 minutter. Tirsdag morgen den 5. august 2025 kl. 7.15 sker det igen. Flere end 50.000 husstande og virksomheder i Silkeborg, Kjellerup og andre steder er uden strøm på grund af en teknisk fejl i højspændingsnettet. Strømmen er tilbage efter 10 minutter, og morgentrafikken er derfor kun påvirket i kort tid. #### Undtagelsestilstand i Spanien Mandag den 28. april 2025 kl. 12.33 bliver Spanien, Portugal, Andorra og et område af Frankrig ramt af en omfattende strømafbrydelse. Trafiklys, hospitaler og telefonopkald bliver påvirket. Tog, sporvogne, metro og flytrafik standser eller påvirkes i betydelig grad. Der erklæres national undtagelsestilstand i Spanien. Strømmen bliver gradvist genoprettet og efter 19 timer har næsten alle strøm igen. Strømafbrydelsen koster syv mennesker livet. #### Fem dage uden strøm I fem dage fra den 3.-7. januar 2026 er 45.000 husstande og 2.200 virksomheder i Berlin uden strøm på grund af et brandangreb mod elkabler ved et kraftværk. Trafiklys går i sort, vejene er mørkelagt, butikkerne holder lukket, plejehjem bliver evakueret, og der bliver oprettet nødherberger for folk, der ikke kan klare sig alene i kulden. Det er den længste strømafbrydelse i Berlin siden Anden Verdenskrig. #### 36.900 uden varme i vinterfrosten Onsdag morgen den 18. februar 2026 vågner 36.900 fjernvarmekunder i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner op til kolde radiatorer og minusgrader udenfor. Først ud på eftermiddagen har de sidste forbrugere i Kolding- og Fredericiaområdet fået varmen tilbage i radiatorerne. Den manglende varme skyldes et udfald på Skærbækværket. #### 60.000 ramt af vandforurening i Silkeborg Fredag den 7. februar 2025 konstater Silkeborg Forsyning, at der er enterokokker-bakterier i en vandprøve af drikkevandet i Alderslyst i Silkeorg. Det kan være tegn på, at der er kommet afføring fra dyr eller mennesker i vandet, som kan fremkalde sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefalder derfor de 60.000 borgere i forsyningsområdet at koge vandet, før de drikker det eller bruger det til madlavning. Den mulige forurening af vandet fører til hamstring af drikkevand på flaske, og flere butikker melder udsolgt. Ekstra leverancer bliver kørt ind til Silkeborg. Efter nye prøver af vandet ophæves kogeanbefalingen søndag den 9. februar. #### Historisk tørke i Silkeborg I sommeren 2018 bliver Silkeborg hårdt ramt af en historisk tørke. Tørken bliver af DMI betegnet som en ”100-års hændelse” på grund af tørkens ekstreme karakter. Tørkeindekset når op på 9,8, og det ekstreme vejr medfører et betydeligt vandunderskud og store udfordringer for landbruget. Tørken begynder i april og forværres i maj og juni. Al vegetation er gult og afsvedet. Hjejlen har svært ved at sejle på grund af den lave vandstand i Remstrup å og i Havnen i Silkeborg. I juni 2023 oplever Danmark den længste periode uden nedbør i 20 år. Borgerne især ældre bliver opfordret til at drikke rigeligt med vand for at undgå dehydrering. Efter tre ugers tørke indfører vandværket i Svejbæk et forbud mod havevanding fra kl. 15 til midnat i en måned for at sikre drikkevand til alle forbrugerne. #### Bilister strander i snestorm i 24 timer Onsdag den 3. januar 2024 lukker en voldsom snestorm motorvejen E45 mellem Aarhus og Randers. Bilister kører fast på grund af uheld, væltede lastbiler og store mængder sne. Motorvejen er spærret i mere end 24 timer, og hundredvis af bilister er fanget i deres biler uden mad og drikke. Mange må overnatte i de kolde biler, før de kan evakueres. I Silkeborg går hjemmeplejen i nøddrift, fordi nogle medarbejdere har svært ved at komme på arbejde og hjemmeplejens biler kører fast i sneen og får hjælp til at nå frem til udsatte borgere, særligt i landområderne. Kun de allermest nødvendige besøg bliver prioriteret, så borgerne får livsvigtig medicin, hjælp til toiletbesøg, mad og i nogle tilfælde hjælp til at vende sig. Derimod bliver al rengøring udsat. #### Den værste stormflod i 100 år Fredag og lørdag den 20. og 21. oktober 2023 bliver kysterne omkring Østersøen ramt af den værste stormflod i 100 år. I dagene forinden har den kraftige vestenvind skubbet enorme vandmængder op i den østlige del af Østersøen, og nu kommer stormfloden sammen med den kraftige østenvind. Billeder af skibe, der er kastet op på kajen, havnebygninger, der er revet i havet, og beretninger om store oversvømmelser i de mange kystbyer fortæller om de enorme skader. Silkeborg bliver mere nådigt ramt af stormen. Her spærrer væltede træer på kørebanen for trafikken ved Sindingvej mellem Sinding og Skægkær og på hovedvejen ved Løndal mellem Salten og Brædstrup. #### 100 års oversvømmelse i Silkeborg I februar 2020 bliver Silkeborg ramt af de største oversvømmelser i 100 år. Ekstreme vandmængder i Gudenåen og Silkeborg Langsø forårsager omfattende oversvømmelser af gader, haver og bygninger. På sit højeste løber der 48.000 liter vand i sekundet gennem slusen i Silkeborg. Det er næsten fem gange så meget vand, som der normalt løber gennem slusen i sekundet på en typisk sommermåned. Silkeborg Kommunes krisestab følger situationen og er klar, hvis der som følge af oversvømmelserne, opstår akut risiko for menneskeliv, risiko for trafiksikkerheden eller risiko for større strømafbrydelser. Kriseberedskabet er også klar til at rykke ud, hvis der er risiko for oversvømmelser af anden kritisk infrastruktur eller store værdier. Midtjysk Brand & Redning udleverer over 5.000 sandsække til borgerne og er klar med råd og vejledning omkring oversvømmelser. Borgerne opfordres til at anskaffe dykpumper til at pumpe vandet væk fra kældre og haver. #### Cyberangreb ved byrådsvalget Kun fem dage før kommunalvalget 18. november 2025 er en lang række danske kommuner på fjerde døgn udsat for cyberangreb fra den prorussiske hackergruppe NoName057(16). I flere kommuner går hjemmesiderne i perioder ned på grund af overbelastningsangrebene. Også hjemmesider for politiske partier og hjemmesider i transportsektoren er under angreb. Angrebene medfører stor medieomtale, hvilket sandsynligvis er hensigten. Silkeborg Kommunes hjemmeside modstår angrebene. Selvom angrebene skaber forstyrrelser, vurderer PET dog truslen mod selve valghandlingen som lav. I januar 2026 iværksætter russiske hackergrupper nye cyberangreb mod Danmark i et hidtil uset omfang. Næsten 40 hjemmesider hos ministerier, kommuner og virksomheder er udsat for overbelastningsangreb, blandt andet Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, borger.dk og Rejsekortet. I flere tilfælde bliver siderne lagt ned og gjort utilgængelige for danskerne. I slutningen af januar er Sundhed.dk utilgængelig i timevis, om aftenen mandag den 2. februar kommer Danske Domstoles hjemmeside under angreb og går ned, tirsdag den 3. februar er Udenrigsministeriets hjemmeside nede i flere timer, og samme dag er Rejsekortet utilgængelig i mere end fem timer midt på dagen. Mandag den 9. februar er Hillerød Kommunes hjemmeside under angreb og bliver utilgængelig i en periode. #### Russiske hackere sprænger vandrør på vandværk Op mod julen 2024 lykkes det en prorussisk hackergruppe to nætter i træk at hacke sig ind i et lille vandværk syd for Køge. Vandværket leverer vand til 449 andelshavere. Om natten onsdag den 18. december 2024 kommer hackerne ind i vandværkets styresystem og sænker vandtrykket til nul, så der ikke bliver pumpet vand ud i rørene. Vandværket må genstarte styresystemet for at få gang i pumperne igen. Næste nat overtager hackerne styringen af vandværket, sætter maksimalt tryk på pumperne, hvilket får tre vandrør til at springe, og 50 husstande er uden vand i flere timer. Den berygtede prorussiske hackergruppe Z Pentest tager efterfølgende ansvaret for angrebet på det sociale medie X. Et lille år senere lykkes det samme hackergruppe at hacke sig ind i to danske overvågningskameraer på et værtshus i Helsingør og i en svømmehal i Nordjylland. Fredag den 21. november 2025 lægger hackergruppen optagelser fra et overvågningskamera af en gruppe gæster, der spiller billard på et værtshus i Helsingør ud på det sociale medie Telegram, og søndag den 4. januar 2026 er det optagelser af en håndfuld svømmere fra et overvågningskamera i en svømmehal i den nordjyske by Tårs, som lægges ud på Telegram. #### Pandemi lukker Danmark I december 2019 er det blot mediehistorier om en virus et sted i Asien. I januar udsender Sundhedsstyrelsen de første informationer coronavirus og sygdommen COVID-19, og en måned senere bliver den første dansker - patient 0 – konstateret smittet. Det er torsdag den 27. februar 2020. 14 dage senere, om aftenen onsdag den 11. marts 2020, går statsministeren på tv og fortæller, at regeringen har besluttet at lukke store dele af samfundet ned på grund af den verdensomspændende coronapandemi. Det er den største sundhedskrise i 100 år, og ikke siden Anden Verdenskrig har danskerne oplevet noget så samfundsomvæltende. I løbet af få dage lukker Danmark ned, alle myndigheder overgår til nøddrift, og kun det allermest nødvendige personale bliver på arbejde. Børn er hjemsendt fra daginstitutioner og skoler, plejecentre indfører adgangsrestriktioner, myndighederne anbefaler vaccination, afstand og mundbind, mens myndigheder og hospitaler håndterer store og mindre smitteudbrud og gradvise og forsigtige genåbninger af samfundet frem til den tredje genåbning af samfundet i januar 2022, hvor COVID-19 fra 1. februar 2022 bliver nedgraderet fra en "samfundskritisk sygdom" til en infektionssygdom på linje med andre. #### Landsdækkende nedbrud i mobilnetværket Torsdag den 28. november 2024 sker der et omfattende, landsdækkende nedbrud på TDC's mobilnetværk. Borgerne kan i perioder ikke ringe til alarmnummeret 1-1-2, og tusindvis af kunder i hele Danmark, også i Silkeborg, er ramt af fejlen. Fejlen, der skyldes en systemopdatering kombineret med en menneskelig fejl, bliver udbedret i løbet af seks en halv time. Myndighedernes Nationale Operative Stab (NOST) bliver aktiveret ved hændelsen. Hjemmeplejen i Silkeborg etablerede nøddrift, hvor de allermest udsatte borgere får besøg hver 2-3 time, da de ikke selv vil kunne tilkalde hjælp på grund af nedbruddet. #### Betalingssystemer går ned Lørdag den 19. juli 2025 bliver Nets om aftenen ramt af et alvorligt nedbrud på grund af en sjælden komponentfejl. De fleste kortbetalinger og mobilbetalinger fungerer ikke. Nedbruddet betyder kaos i den fysiske handel. Kunderne må gå tomhændede fra butikker eller undlade at betale for restaurantbesøg, og der opstår en kaotisk betalingskø ved Storebæltsbroen. Nedbruddet varer op til tre timer. #### Nedbrud på MitID Fredag 27. februar 2026 kl. 10.40 meldes nedbrud på MitID. Det er ikke muligt at logge på banker, overføre penge i netbanken, godkende betalinger, logge på skat.dk eller andre offentlige selvbetjeningsløsninger med MitID. Kl. 12.17 er MitID oppe at køre igen. Nedbruddet skyldes en ustabil server. ### Sådan opbygger du dit hjemmeberedskab Kan du klare dig selv, hjælper du dem, der ikke kan. I en krise skal vi passe på hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi har et hjemmeberedskab, så vi kan klare os selv i tre døgn. Så kan myndighederne koncentrere sig om at hjælpe de borgere, der har det største behov for hjælp. Her kan du se, hvad du bør have derhjemme for at klare dig i tre døgn. ### Drikkevand til tre døgn 3 liter vand pr. person pr. døgn til at drikke og til at tilberede mad. Til tre døgn skal I have 9 liter vand pr. person. Sørg for at have vand til alle i husstanden, også til jeres husdyr. [Gode råd om opbevaring af vand og mad under kriser](https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/foedevareberedskab/forberedt-paa-kriser "Gode råd om opbevaring af vand og mad under kriser (fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside)") [Gode råd om rent drikkevand og toiletbesøg under en krise](https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/forberedt-paa-kriser "Gode råd om rent drikkevand og toiletbesøg under en krise") ### Mad til tre døgn Vælg mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser. Vælg gerne madvarer, som ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur, fx konserves og knækbrød. Vælg madvarer, som I bruger i det daglige og kan lide. ### Kontanter til tre døgn Nationalbanken anbefaler, at vi har 250 kr. i kontanter pr. person og to kreditkort fra forskellige selskaber i tilfælde af nedbrud i betalingssystemer. Nogle supermarkedskæder har etableret beredskabsbutikker med større varelager, nødstrøm og mulighed for kontant og offline-betalinger med kreditkort i tilfælde af strømafbrydelser eller nedbrud i betalingssystemer. ### Medicin og førstehjælp Sørg for nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse. ### Hygiejne Sørg for hygiejneartikler som fx toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer. Hvis du ikke har vand til toiletskyld, anbefaler Miljøstyrelsen, at du bruger poser, som håndteres som restaffald. [Gode råd om toiletbesøg under en krise](https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/forberedt-paa-kriser "Gode råd om toiletbesøg under en krise (fra Miljøstyrelsens hjemmeside)") ### Varme Hvis varmen forsvinder, og det er koldt udenfor, kan I bruge tæpper, dyner, varmt tøj m.v. Er det koldt i en længere periode, kan I holde på varmen ved primært at opholde jer i ét rum. Bruger I stearinlys eller andre varmekilder, så stil dem på et fast underlag langt fra brændbart materiale som gardiner og tæpper. ### Andre fornødenheder Udover drikkevand, mad, medicin og hygiejneartikler er der andre ting, der er godt at have ved hånden i tilfælde af en krisesituation, fx stearinlys, lommelygter, batterier, powerbanks, tykke trøjer, tæpper m.v. ### Hold dig opdateret Anskaf en FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller. Via radioen kan I holde jer opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil. ### Hjælp dine pårørende Vær opmærksom, hvis du har ældre pårørende eller en nabo, som normalt klarer sig uden offentlig hjælp. Måske har de brug for hjælp til at opbygge et hjemmeberedskab. Måske får de brug for din hjælp under en krise, fx til indkøb eller tilkald af læge. ### De fleste følger myndighedernes anbefalinger Flere end hver anden husstand i Danmark følger allerede mange af myndighedernes anbefalinger om at forberede sig til en krisesituation. Næsten hver fjerde husstand (23 %) følger i høj grad eller meget høj grad myndighedernes anbefalinger. Yderligere godt en tredjedel af danskerne (36 %) oplyser, at deres husstand i nogen grad følger anbefalingerne. Kun 17 % svarer, at de slet ikke lever op til anbefalingerne. Den hyppigste forklaring på, at de ikke følger anbefalingerne om at forberede sig på en krisesituation er, at de ikke tror på, at der kommer en krise inden for den nærmeste fremtid (48 %). Kilde: Megafon 2025 for Styrelsen for Samfundssikkerhed. ### Få mere at vide Download folderen "Forberedt på kriser" på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside. Her kan I også finde svar på en række hyppige spørgsmål om anbefalinger og råd til dit hjemmeberedskab. [Hent folderen "Forberedt på kriser" (nederst på siden)](https://samsik.dk/forberedt/ "Hent folderen ") ### Hvem hjælper kommunen? Borgere, som bor på kommunens plejecentre, på midlertidige pladser og i botilbud inden for ældreområdet, socialområdet og børne- og familieområdet, er omfattet af kommunens 3-døgnsberedskab. Det betyder, at kommunen har et beredskab, så borgerne her kan klare sig uden el, vand og varme i tre døgn. Her kan du se, hvad beredskabet blandt andet omfatter ### Vand, mad og hygiejneartikler Plejecentre, midlertidige pladser og botilbud har etableret lagre af mad, hygiejneartikler og drikkevand på flaske til tre døgns forbrug. ### Nødkasser Plejecentre og botilbud har nødkasser med batteridrevne lyskilder til alle medarbejdere i vagt, FM-radio, ekstra tæpper m.v. ### Nødstrøm på plejecentre og botilbud Eksisterende batterianlæg på plejecentre og botilbud er udbygget med en lille mobil generator. Fra at kunne sikre strøm til det absolut mest nødvendige udstyr og opgaver i få timer, er der fremover nødstrøm til tre døgn ved strømsvigt. Små håndholdte nødstrømsanlæg kan bæres rundt i bygninger til kortvarige strømkrævende opgaver som fx lifte, plejesenge og medicinsk udstyr. ### Nødstrøm til borgere med særlige behov Efter en individuel, faglig vurdering vil borgere med livsnødvendigt strømkrævende udstyr i tilfælde af strømsvigt blive samlet på Marienlund daghjem i Sydbyen i Silkeborg. Her har kommunen nødstrøm fra en større mobil generator. Borgere, som er bevilget respiratorisk overvågning, fordi de er afhængige af ilt-respirator, kan ved længerevarende strømsvigt møde op på et hospital for at få strøm til deres respirationsapparat. De fleste apparater har nødstrømsbatteri op til 8 timer. ### Nødkald På plejecentre vil nødkald fortsat fungere under et strømsvigt. I borgernes eget hjem vil nødkald virke under et kortvarigt strømsvigt. Ved et længerevarende strømsvigt vil hjemmeplejen løbende tilse de borgere, der har nødkald. ### Kommunens interne kommunikation Hvis kommunens ansatte ikke kan kommunikere internt via telefon eller computere, vil kommunikationen overgå til 'runnere', som er medarbejdere, der fysisk bringer nødvendige informationer rundt. ### Transport En stor del af kommunens køretøjer er eldrevne og vil være udfordret af en strømafbrydelse i tre døgn. Transport er nødvendig til blandt andet evakuering af borgere med særlige behov til Marienlund daghjem, hyppigere besøg hos særligt sårbare borgere og til den interne kommunikation via 'runners'. Alle kommunens biler vil derfor under en krise blive overtaget og omfordelt af kommunens øverste krisestab. ### Daginstitutioner, skoler, haller og andre ikke kritiske funktioner Ved forsyningssvigt vil daginstitutioner, skoler, haller, daghjem og andre ikke kritiske funktioner følge de eksisterende beredskabsplaner, som gælder fx ved voldsomme vejrhændelser. Forældre, brugere og borgere vil blive informeret direkte fra de enkelte institutioner og skoler om fx midlertidig lukning og muligheder for nødpasning. Det vil ske via Aula, kommunens Facebookside, ved fysiske opslag eller af medarbejdere på de enkelte institutioner og skoler. Lyt også til DR P4. ### Hvad kan borgere og pårørende selv gøre? Hvis borgerne har et hjemmeberedskab, så de kan klare sig selv i tre døgn, kan myndighederne fokusere på at hjælpe sårbare og udsatte borgere og få genoprettet dagligdagen. Hjælp også dine ældre pårørende og dine naboer. [Sådan opbygger du dit hjemmeberedskab](https://silkeborg.dk/kommunen/er-du-forberedt-naar-krisen-kommer#sdanopbyggerdudithjemmeberedskab704 "Sådan opbygger du dit hjemmeberedskab") ### Vær kritisk! Fremmede magter spreder falske og vildledende historier for at påvirke dit verdensbillede og skabe splittelse i vores samfund. Beskyt dig selv og vores demokrati ved at være kritisk over for, hvad du læser og hører. Jo sværere vi er at manipulere, jo stærkere står vi. Her er tre gode råd fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. ### 1. Stop op Falske og vildledende historier blander sig med pålidelige nyheder og opslag på sociale medier, og det kan være svært at skelne. Samtidig spiller fremmede magter ofte på vores følelser for at manipulere os. Derfor er det vigtigt, at du stopper op og giver dig tid til at forholde dig kritisk til, hvad du læser og hører. ### 2. Tænk efter Fremmede magter fabrikerer falske og vildledende historier for at få dig til at dele dem. Historierne får især effekt, når de i god tro deles af almindelige mennesker. Når historien deles af en du kender, bliver det sværere at gennemskue historiens troværdighed. Tænk efter, inden du deler historier med venner eller gennem sociale medier. ### 3. Tjek kilden Indhold på sociale medier bliver ikke faktatjekket, som det gør i traditionelle nyhedsmedier. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvem der er afsender på en historie. På sociale medier er det relativt let at sprede falske og vildledende historier, som ligner troværdigt indhold. Derfor er det vigtigt, at du tjekker afsenderen, og hvor historien kommer fra, inden du deler. ## Få mere at vide Læs mere hos styrelserne: [Hent folderen "Forberedt på kriser" (nederst på siden)](https://samsik.dk/forberedt) [Gode råd om hjemmeberedskab](https://samsik.dk/forberedt/) [Gode råd om opbevaring af vand og mad under kriser](https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/foedevareberedskab/forberedt-paa-kriser) [Gode råd om rent drikkevand og toiletbesøg under en krise](https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/forberedt-paa-kriser)