---
title: "Daginstitutioner"
description: "Nye børnehuse og udvidelse af pladser"
date: "2026-02-03"
created: "2025-10-07"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Her bygger vi](https://silkeborg.dk/kommunen/her-bygger-vi)

                [Daginstitutioner](https://silkeborg.dk/kommunen/her-bygger-vi/daginstitutioner)



# Daginstitutioner

Overblik over byggeprojekter ved daginstitutioner

## Aktuelle byggeprojekter

###

                                    Gjessø: Udvidelse af børnehus og fælleskøkken

Gjessøs Børn, der indeholder børnehus, skole, SFO og klub under ét, skal udvides med to grupperum til de mindste børn ved at ombygge den fælles administration og skolens personalerum.

Som erstatning etableres der en ny tilbygning på 175 m2 til personalefaciliteter og kontor.

Skolekøkkenet ombygges til et produktionskøkken, så det både kan bruges til undervisning og til at lave mad til børnehusets kostordning.

#### **Tidsplan**

Udvidelse af børnehuset og fælleskøkken: Forventes færdig i 3. kvartal 2026.

Tilbygning: Forventes færdig i 1. kvartal 2027.

###

                                    Linå: Etablering af vuggestuepladser

Der mangler vuggestuepladser i Laven og Linå. I Kløverhuset i Laven er der overskud af børnehavepladser. Her skal der etableres et vuggestuegrupperum.

#### **Tidsplan**

Færdigbygget: December 2026.

###

                                    Them: Udvidelse og ombygning af tre børnehuse

De tre børnehuse Bøgehuset, Askehuset og Poppelhuset skal renoveres, ombygges og udvides med 15 vuggestuepladser og 38 børnehavepladser.

#### Tidsplan:

Askehuset: 1. etape tages i brug til marts 2026.  2. etape tages i brug sommeren 2026.

Poppelhuset og Bøgehuset: Blev færdige i 2025.

## Planlagte byggerier

###

                                    Eriksborg: Nyt børnehus

I den nye bydel Eriksborg mellem Gødvad og Grauballe er der sat penge af i budgettet til at bygge et nyt børnehus med plads til 200 børn og en legestue til dagplejere. Det planlægges klar til brug i 2032.

###

                                    Kjellerup: Nyt børnehus

Der er i årene 2027-2030 afsat penge til at bygge et nyt børnehus i Kjellerup.

###

                                    Resenbro: Midlertidigt børnehus gøres permanent

Det midlertidige børnehus på Stidalsvej i Resenbro gøres permanent. Der er sat penge af fra 2026-2028 til formålet.

 Der skal etableres nye, permanente udearealer. Samtidig skal omklædningsrum og boldbaner i samme område, som bruges af fritidsbrugere, opgraderes.

###

                                    Skægkær: Nyt børnehus

Der er fra 2027-2030 sat penge af til et nyt børnehus med plads til ca. 200 børn inklusive specialpladser og legestue til dagplejere i Skægkær. Der er reserveret et areal til et nyt børnehus syd for Skægkærskolen.

###

                                    Virklund: Nyt børnehus som erstatning for midlertidigt børnehus

Fra 2026-2028 er der sat penge af til et nyt børnehus i Virklund med 140 pladser inklusive specialpladser og legestue til dagplejere.

## Kontakt

**Fællessekretariatet**
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:bornogfamilie@silkeborg.dk)

[Send sikkert](https://silkeborg.dk/kommunen/kontakt-og-aabningstider/send-os-en-mail)

[89 70 19 00](tel:89%2070%2019%2000)

Hvis du skal sende personfølsomme oplysninger, skal du sende via linket "Send sikkert".

**Telefontider**
