---
title: "Bliv vikar i Socialafdelingen"
description: "Silkeborg kommune søger vikarer til Voksenhandicap i Socialafdelingen."
date: "2026-03-27"
created: "2026-03-23"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Job](https://silkeborg.dk/kommunen/job)

                [Bliv vikar i Socialafdelingen](https://silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-vikar-i-socialafdelingen)



# Bliv vikar i Socialafdelingen

Silkeborg kommune søger vikarer til Voksenhandicap i Socialafdelingen.

Få et meningsfuldt fritidsjob eller en længere ansættelse hos os. Vi garanterer en hverdag fyldt med varierende og meningsfulde opgaver.

## Ansøg som vikar

Du ansøger ved at deltage i et uforpligtende informationsmøde på den dato og lokation, der passer dig bedst.

                            [Se mødedatoer og tilmeld dig informationsmøde](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/webteam/Login/LoginAnonym?returnUrl=/webteam/Opret/935cdbc6e1846)

## Mere om jobbet som vikar

###

                                    Hvilke krav er der til jobbet som afløser

Du skal opfylde følgende krav for at komme i betragtning til jobbet som vikar:

- Du skal være fyldt 18 år.
- Du skal have gode kommunikative evner på dansk.
- Du skal kunne arbejde minimum syv sammenhængende timer.
- Du skal kunne hjælpe med at dække sommerferieperioden.

###

                                    Hvad får jeg i løn?

Timelønnen ligger på 160,49 kroner – og derudover er der tillæg for aften- og weekendarbejde.

###

                                    Bliver jeg lært op?

Ja, du får et introduktionskursus, hvor du får en grundig indføring i, hvordan vi arbejder.

###

                                    Hvor længe er jeg ansat?

Du er selv med til at bestemme, hvor længe du ønsker at være ansat. Måske er du kun interesseret i at arbejde i sommerferien – måske har du et ønske om ansættelse i en længere periode.

###

                                    Hvad skal jeg lave?

Du skal primært give daglig pleje og omsorg til voksne med længerevarende funktionsnedsættelse, som enten er medfødt eller kommet sidenhen. Det kan f.eks. indebære at hjælpe borgere med at komme ud af sengen, hjælpe dem med at komme i bad og hjælpe dem med at spise og drikke.

 Du skal også løse dagligdagsopgaver som f.eks. at gøre rent og stille mad og medicin frem.

###

                                    Hvor og hvor meget skal jeg arbejde?

Vagterne kan være af varierende varighed, men du skal være indstillet på at arbejde minimum syv sammenhængende timer. Vagter kan fordeles på både hverdage, i weekender og om aftenen. Du kan selv være med til at tilrettelægge vagtplanerne, så de passer til dig og din hverdag.

Du kommer til at arbejde på et af kommunens botilbud – de ligger primært i og omkring Silkeborg og i Kjellerup. Vi tager en snak med dig om, hvor du helst vil arbejde.

Du bliver en del af et stærkt, fagligt fællesskab og vil møde dygtige og imødekommende kollegaer, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig godt til rette.

###

                                    Hvordan søger jeg?

Du ansøger ved at deltage i et uforpligtende informationsmøde på den dato og lokation, der passer dig bedst.

[Tilmeld dig informationsmøde](https://blanketter.silkeborgkommune.dk/webteam/Login/LoginAnonym?returnUrl=/webteam/Opret/935cdbc6e1846)

###

                                    Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Julie Matthiesen på mail Jhm@silkeborg.dk eller tlf. 24 89 12 51.
