Jeanett er SOSU-assistent og vagtplanlægger i Socialafdelingen

Jeanett elsker kombinationen af den nære kontakt med de unge borgere og det store overblik i vagtplanen, når hun hver dag går på arbejde på Botilbuddet H.C. Branners Vej i Socialafdelingen.

Her arbejder hun med unge voksne med psykisk sårbarhed. Stedet fungerer som et springbræt, der understøtter de unges næste skridt i livet på en rolig og struktureret måde.

Når Jeanett møder ind, træder hun ind i et fællesskab, hvor man har hinandens ryg. For hende handler arbejdet om at skabe ro, retning og muligheder, både i borgernes liv og i kollegaernes hverdag.

– Jeg kan godt lide at få ting til at lykkes. Når en borger tager et lille skridt frem, eller når en kollega får en vagtplan, der hænger sammen med familielivet. Så giver det mening, siger Jeanett.

Sundhed og psykiatri

Jeanett har både arbejdet som ufaglært i ældreområdet og taget en kontoruddannelse, inden hun uddannede sig til SOSU-assistent og landede jobbet på Botilbuddet H.C. Branners Vej.

– Jeg fandt ud af, at både sundhed og psykiatri kan noget for mig på hver sin måde. Og jeg trives med opgaverne, der kommer ind fra højre. Det giver et lille kick at få løst det, der ser umuligt ud, siger Jeanett.

To arbejdsdage, to verdener

Mandag og tirsdag er Jeanett vagtplanlægger med fordybelse foran skærmen, hvor hun planlægger alles vagter på Botilbuddet H.C. Brannersvej og et andet botilbud. De andre dage er hun i driften med de psykisk sårbare unge.

– Kontrasten er stor, og jeg elsker den. I driften arbejder jeg med alt fra døgnrytme og angsteksponering til måltidsstøtte og helt konkrete hverdagsfærdigheder. Det er relationsarbejde, hvor jeg hele tiden afstemmer tempo og krav, siger Jeanett.

Puslespillet der aldrig bliver færdigt

Jeanett kalder vagtplanen for ’puslespillet med uendelige brikker’ på grund af barsler, kurser, sygemeldinger, nye medarbejdere og kollegaers ønsker.

– Første prioritet er at få driften til at gå op. Anden prioritet er at møde kollegaernes ønsker så langt, jeg kan. Jeg arbejder med dialog, gennemsigtighed og retfærdighed, og jeg forklarer altid hvorfor, hvis noget ikke kan lade sig gøre, fortæller Jeanett.

Små skridt, store sejre

I driften er målene ofte små og netop derfor store. Et fælles måltid eller en tur ud ad døren trods angst er store skridt for borgerne.

– Jeg må styre lysten til bare at fikse tingene for borgeren. Kunsten i mit arbejde er at støtte, så de selv får mod på det stille og roligt. De små succeser er byggestenene til det lange livsmod, fortæller Jeanett.

Jeanett er optaget af at være tydelig og ærlig. Hun oplever, at borgerne siger, at de ved, hvor de har hende og kan regne med hende. Det gør Jeanett stolt.

Tværfagligt blik og opbakning

På holdet er der SOSU’er, pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere og sygeplejersker. Den blanding vil Jeanett ikke undvære.

– Vi ser alle noget forskelligt, og det gør vores indsats stærkere. Vi bruger hinanden hele tiden til sparring i hverdagen og faglig snak, siger hun.

For Jeanett er tydelighed centralt:

– Mine kollegaer ved, at de kan regne med mig. Det er jeg glad for. For i sidste ende er vi her for at løfte hinanden, og det mærker jeg, at vi gør hver eneste dag.

Jeanett har faste snakke i kalenderen med sin funktionsleder og oplever stor elastik, når opgaverne kræver det. Efter svære episoder laves der altid en debriefing.

– Jeg ved, at der altid er nogen, der har min ryg. Det gør hele forskellen, siger Jeanett.

Fleksibilitet, medindflydelse og et kollegafællesskab, hvor man både kan grine og være ærlig, giver Jeanett energi i sit arbejde.

– Vi bliver spurgt, vi bliver lyttet til, og vi udvikler os. Det er ikke topstyring, men plads til faglig nysgerrighed og hverdagens gode ideer, siger Jeanett.

– Jeg går på arbejde for menneskerne. For kollegaerne og for de unge mennesker, der langsomt finder modet til livet. De små skridt tæller. Og på de dage hvor en borger flytter ud og står stærkere, ja det gør hele forskellen, siger Jeanett.