Kirsten er dagplejer

– Tænk sig, at forældre hver dag afleverer det allerbedste, de har, og lader mig passe deres barn. Det er et kæmpe ansvar og et kæmpe privilegium, siger Kirsten.

Fra køkkentegner til dagplejer

Kirsten startede et helt andet sted. Hun er udlært isenkræmmer og arbejdede i mange år som køkkentegner, ofte om aftenen og i weekenderne.

En fridag hjemme med sine to små børn blev et vendepunkt.

– Jeg opdagede, at de havde lært en masse, som jeg næsten ikke havde nået at følge med i, fordi jeg arbejdede så meget. Det satte noget i gang hos mig.

Hun ønskede stadig at arbejde, men på en måde, hvor hun var mere hjemme og kunne arbejde med mennesker. Derfor søgte hun jobbet som dagplejer. Hun blev klædt på med dagplejeuddannelsen og kom i gang.

– Jeg havde ikke forestillet mig, hvor vigtigt og meningsfuldt det ville være. Det kom helt bag på mig, hvor stor en forskel, vi dagplejere kan gøre for de små børn, siger hun.

Hjemligt og professionelt

Kirstens hjem er omdrejningspunktet i dagplejen.

– Jeg er dagplejer af profession. Det er mit arbejde. Derfor betyder det noget for mig, at her både er hjemlighed og høj faglighed.

I Kirstens hverdag er børnene en naturlig del af det, der sker. De hjælper med at hænge vasketøj op, kigger på æggene, der koger, eller hjælper med grøntsagerne.

– Jeg tænker altid: Hvad kan vi lære her? Det kan være motorik, sprog eller det at være en del af et fællesskab. Det er leg, men der er masser af læring i legen.

Struktur skaber ro

Hos Kirsten, som børnene ofte kalder Tirsten, fordi K er svært at udtale, er dagsrytmen tydelig og genkendelig for både børn og forældre.

Der er tid til formiddagsmad, musik og dans, sangkufferten, ture i skoven og samvær med andre dagplejere.

– Genkendelighed er vigtigt. Børnene skal kunne forudse, hvad der skal ske. Når rammen er tydelig, giver det ro.

Inden middagsluren hører børnene og Kirsten rolig musik.

– Det giver en god pause, inden børnene bliver puttet. De ved præcis, hvad der skal ske, og det skaber tryghed.

Motorik, musik og små fællesskaber

Musik og bevægelse er faste elementer hos Kirsten. Der er bjørnegymnastik med Sigurd Barrett, sange med fagter og lege, hvor børnene både bruger krop og sprog.

- Jeg bruger meget tid på at hjælpe børnene med at blive stærke motorisk. Jeg oplever, at det smitter af på både deres sprog og sociale relationer, siger hun.

Udelivet fylder også meget, og skoven ligger tæt på Kirstens hus, så den besøges ofte.

– Når vi kommer til bakken, ved børnene, hvad der skal ske. De løber, ruller, samler blade og kigger på suttetræet. Udenfor er der højt til loftet. Her må man gerne larme, løbe og mærke verden.

Tæt på børnene og deres familier

Som dagplejer lærer Kirsten både børn og forældre godt at kende.

– Man kommer tæt på familierne. De kommer ind i mit hjem hver dag. Jeg kan hurtigt se, hvis der er noget, der fylder. Så tager vi en snak om, hvad der er bedst for barnet. Vi kan ikke løse alt, men vi kan gøre hverdagen tryg og forudsigelig.

Hun prioriterer tydelighed om rammer, forventninger og fleksibilitet, når det giver mening.

– Forældrene ved, hvornår jeg har åbent, hvornår jeg har ferie, og hvad de kan regne med. Det skaber ro på begge sider.

Små grupper, stort ansvar

Gennem årene har Kirsten haft mange børn, og hun er optaget af at skabe en god hverdag for hver enkelt.

– Jeg holder mig fagligt opdateret, sparrer med min pædagogiske leder og kolleger og bruger kurser og materialer, når der er behov. Hvert barn skal mødes der, hvor det er.

Kirstens nærmeste kollegaer er de andre dagplejere i området.

– Vi bruger hinanden flere gange om ugen. Vi mødes i hallen, tager i skoven og går i legestue. Den sparring og det fællesskab er uundværligt.

Frihed med omtanke

Friheden til at planlægge hverdagen er noget af det, Kirsten sætter højt.

– Jeg har pædagogiske mål, jeg skal arbejde efter, men inden for dem kan jeg tilrettelægge dagen, så den passer til lige præcis den børnegruppe, jeg har nu.

For Kirsten er arbejdet som dagplejer på en måde en livsstil.

- Min familie har skullet være med på, at der er børn og forældre i vores hus hver dag. Det fylder, men det giver også meget igen, fortæller hun.

En rygsæk fyldt med tryghed

Kirsten er ikke i tvivl om sin vigtigste opgave:

– Jeg skal sende børnene videre i børnehave med en god rygsæk - en rygsæk fyldt med nærvær, tryghed, sprog, sociale erfaringer og mod til at være en del af et fællesskab.

Hun elsker at se de små udviklingsspring.

– Første skridt, første ord, første gang de hjælper en af de små med at få sko på. Man ser, hvordan børnene vokser som små selvstændige mennesker. Det giver så meget mening.

Når børnene er hentet, og døren lukkes til Kirstens dagpleje sidst på eftermiddagen, kan Kirsten være både træt og fyldt med energi på samme tid.

– Det er et krævende job, men jeg er træt på den gode måde. Og næste morgen står der igen små børnefødder i gangen klar til en ny dag. Det er det hele værd, smiler Kirsten.