---
title: "Budgetopfølgning"
description: "Supplerende materiale til politiske budgetopfølgninger"
date: "2026-02-16"
created: "2024-11-11"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Økonomi, tal og fakta](https://silkeborg.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta)

                    [Budgetter](https://silkeborg.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta/budgetter)

                [Budgetopfølgning](https://silkeborg.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta/budgetter/budgetopfoelgning)



# Budgetopfølgning

Hold dig løbende orienteret om budgetopfølgningen gennem fremlæggelse af forventet regnskab og aktuel økonomi.

På denne side
kan du finde supplerende materiale til Silkeborg Kommunes politiske
budgetopfølgninger. Oplysningerne bliver løbende opdateret i rapporten herunder.

I
rapporten er der tre faner:

1. Budget- og forbrugstal
2. Bevillingsændringer
3. Ændringer i alt

[Læs mere om indholdet i de tre faner under rapporten](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/3eccbf90-dabe-4399-b775-94d7e82c2b6a "Læs mere om indholdet i de tre faner under rapporten")

                            [Se rapporten i fuldskærm](https://app.powerbi.com/view?r=eyJrIjoiMjZjY2M3NzEtNWY4OC00Mzk4LTkzMGYtMTJjMzZiZTk0ZGE1IiwidCI6IjA3OTYyZmNjLWRlNDAtNDY4Mi05MjFlLWRkMGNiYjg3N2YyNyIsImMiOjh9)

## Læs mere om indholdet i rapporten

###

                                    Budget- og forbrugstal

Fanen **’Budget-og forbrugstal’** viser et overblik over budget- og forbrugstal fordelt på
fagområder (bevillinger). Fagområderne er kommunens bevillingsniveau (jf. den
økonomiske styringsstrategi) og dermed det niveau, hvor der tages politisk
stilling til størrelsen af budgettet. Budgetændringer under dette niveau kan
foretages uden politisk godkendelse, men inden for rammerne af de politisk
fastsatte mål for området og regler om kommunens økonomiske styring i øvrigt.

Denne tabel kan bruges til at se:

- *Oprindeligt budget:* Det budget, der blev
bevilget fra årets start
- *Overførsler:* Det budget, der blev
overført fra det foregående år til bevillingen. Overførslerne er tilført
budgettet som en tillægsbevilling.
- *Bevillingsflytninger:* Flytning af
budgetbeløb mellem bevillinger (ingen betydning for kommunekassen)
- *Tillægsbevillinger:* Ændring af
budgetbeløb på bevillinger via kommunekassen
- *Korrigeret budget:* Det budget, der var
til rådighed til forbrug på budgetopfølgningstidspunktet
- *Forbrug:* De midler, der var forbrugt på
budgetopfølgningstidspunktet
- *Forbrugspct:* Hvor stor en procentdel af
det korrigerede budget, der er anvendt på budgetopfølgningstidspunktet
- *Restbudget:* Hvor stort et budget, der er
tilbage til forbrug den resterende del af året

###

                                    Bevillingsændringer

Fanen **’Bevillingsændringer’** indeholder de bevillingsændringer, der foreslås besluttet og indarbejdet i budgettet på den enkelte budgetopfølgning. En bevillingsændring er en beslutning om at ændre budgettet enten op eller ned for det pågældende område.

Bevillingsændringer kan enten være

- bevillingsflytninger (flytning af budgetmidler imellem bevillinger) eller
- tillægsbevillinger (tilførsel/reduktion af den enkelte bevilling via kommunekassen).

Bevillingsflytninger godkendes af Økonomiudvalget efter indstilling fra det pågældende fagudvalg.

Tillægsbevillinger godkendes af Byrådet efter indstilling fra det pågældende fagudvalg.

Det vil sige, at der under denne fane vises bevillingsændringer, som det enkelte udvalg godkender til indstilling til enten Økonomiudvalget eller Byrådet på den pågældende budgetopfølgning.

Øverst i fanen kan det vælges, hvilken budgetopfølgning i hvilket år, bevillingsændringerne skal vises for.

Det fremgår af den første kolonne, hvilken bevilling, bevillingsændringen vedrører. Det fremgår af den anden kolonne, hvad bevillingsændringen drejer sig om. De fire sidste kolonner viser størrelsen på bevillingsændringen i budgetåret og i overslagsårene.

###

                                    Ændringer i alt

Fanen **’Ændringer i alt’**
viser de samlede bevillingsændringer, der er besluttet og foreslået fra årets
start til en given budgetopfølgning. Vælges ’2. budgetopfølgning’ på denne fane
vises altså de samlede ændringer, der er besluttet i året til og med datoen for
den anden budgetopfølgning (dvs. både ændringer, der vedrører den første og den
anden budgetopfølgning).

Det fremgår af den første kolonne,
hvilken bevilling, bevillingsændringen vedrører. Det fremgår af den anden
kolonne, hvad bevillingsændringen drejer sig om. De fire sidste kolonner viser
størrelsen på bevillingsændringen i budgetåret og i overslagsårene.

### Hvad kan du
vælge at se?

 I alle
rapportfaner vælges foroven, hvilket år og hvilken budgetopfølgning, man ønsker
at se budgetopfølgningen for.

 I alle
rapportfaner kan der til højre i menuen vælges forskellige filtre, så mængden
af information bliver mere overskuelig og rettet mod et bestemt område el. I
alle rapportfaner, kan vælges følgende:

1. En bestemt driftsudgiftstype. Vælg mellem:
    - *Service:* Serviceudgifter er de udgifter,
der er omfattet af serviceloftet, som aftalt mellem KL og Regeringen. Den
præcise afgrænsning varierer lidt fra år til år, og kan findes på KLs
hjemmeside
    - *Overførsel:* Overførsel er i denne
sammenhæng udgifter til overførselsindkomster mv. på beskæftigelsesområdet.
    - *Øvrig drift:* Er budget til de af
kommunens driftsområder, der ikke er hverken en serviceudgift eller en
overførsel på beskæftigelsesområdet. Det kan fx være udgifter til kommunal
medfinansiering af sundhedsvæsenet, refusionsindtægter vedrørende særligt dyre
enkeltsager eller udgifter til at betale for husleje i midlertidigt tomme
ældre- eller plejeboliger.
2. Et bestemt politisk udvalg.
3. En bestemt bevilling (fagområde)

## Kontakt

**Økonomi- og IT-staben**
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:SK_oekonomi@silkeborg.dk)

[89 70 10 00](tel:89%2070%2010%2000)
