---
title: "Rammeaftale for kommunerne i region Midtjylland"
description: "Samarbejde,faglige indsatser, kapacitet og styring, specialiserede område"
date: "2025-03-19"
created: "2023-04-19"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Økonomi, tal og fakta](https://silkeborg.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta)

                [Rammeaftale for kommunerne i region Midtjylland](https://silkeborg.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta/rammeaftale-for-kommunerne-i-region-midtjylland)



# Rammeaftale for kommunerne i region Midtjylland

”Rammeaftalen 2025-26 sætter retningen for samarbejdet mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland. Retningen er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen.

## Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen 2025-26 har fokus på faglig udvikling og
indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set
tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem
behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter
med rammeaftalen særligt fokus på tre områder, hvor det vurderes, at der er
behov for en ekstra tværsektoriel og tværkommunal indsats i de kommende år:

1. Mental sundhed og psykiatri
2. Borgere med komplekse udfordringer
3. Overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har
desuden en fælles udfordring på det specialiserede socialområde med at skaffe
tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til at løse opgaverne.
Derfor sættes fokus på rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling og på,
hvordan opgaverne kan løses på en ny og mere effektiv måde.

## Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder sætter
rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de
omfattede tilbud. Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland
aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2025-26. Der skal frem mod
den næste rammeaftale fra 2027 arbejdes på at udarbejde et nyt fælles
styringsredskab som alternativ til den nuværende takstaftale.

*Byrådet har 17. december 2024 godkendt Rammeaftalen 2025-26*

                            [Læs mere om Rammeaftalen](https://sekretariatmidtjylland.viborg.dk/social/rammeaftaler/rammeaftale-2025-2026/)

## Kontakt

**Koncernøkonomi**
                                    Økonomi- og IT-staben
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:oekonomi@silkeborg.dk)

[89 70 13 30](tel:89%2070%2013%2030)
