Strategi for sprog og skriftsprog 0-18 år
Silkeborg Kommune en fælles retning for arbejdet med sprog og skriftsprog på tværs af Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen, og dermed i et 0-18 års perspektiv.
Forord
Med denne strategi præsenterer vi i Silkeborg Kommune en fælles retning for arbejdet med sprog og skriftsprog på tværs af Børn og Familieafdelingen og Skoleafdelingen, og dermed i et 0-18 års perspektiv.
Sprog og læsning har i mange år været et prioriteret område i Silkeborg Kommune, bl.a. med udarbejdelsen af Sprog- og læsestrategi 0-18 år fra 2012 og Udviklingsplan for sprog 0-12 år fra 2016.
Strategien her skriver sig således ind i en historik af både viden og erfaring, som der nu bygges videre på. Nærværende strategi, der afløser de eksisterende, er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere fra skole og dagtilbud samt de kommunale forvaltninger.
Arbejdet med strategien og tilhørende handleplaner er igangsat ud fra et politisk ønske om at ”Styrke alle elevers sprog- og læsekompetencer i Silkeborg Kommune”.
Det er vores intention, at strategien og de tilhørende handleplaner danner en fælles faglig ramme, både for indsatser og samarbejde på tværs af afdelingerne, og for de fagprofessionelles arbejde med at løfte børn og unges sproglige og skriftsproglige kompetencer.
Formål
Strategiens overordnede formål er, at alle børn og unge i Silkeborg Kommune får mulighed for at udvikle stærke sproglige og skriftsproglige kompetencer.
Kontinuerlig udvikling af disse kompetencer er en del af fundamentet til personlig, social og faglig dannelse, samt aktiv deltagelse i hverdagens fællesskaber og læringsmiljøer i dagtilbud, skole, fritid og videre uddannelse.
Vejen til strategiens formål går gennem dygtige fagprofessionelle, velfungerende dagtilbud, skoler og forvaltninger og gensidigt forpligtende samarbejde med forældre.
De fem elementer til udvikling af kompetencer
Strategien bygger på fem sammenhængende og gensidigt afhængige elementer, til udvikling af sproglige og skriftsproglige kompetencer hos alle børn og unge.
- Helhedssyn
- Samarbejde
- Sproglige læringsmiljøer
- Vurderingspraksis
- Rettidig indsats
Læs indholdet af elementerne til udvikling af kompetencer på sprogogskriftsprogsilkeborg.dk
Indsatsniveauer
Læs om indsatsniveauerne i henholdsvis dagtilbud og skole på sprogogskriftsprogsilkeborg.dk
Handleplaner 0-6 år
Læs handleplanerne på sprogogskriftsprogsilkeborg.dk