---
title: "Vi griber fremtiden"
description: "Koncernstrategi 2025-30"
date: "2025-08-21"
created: "2025-08-21"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Politikker, planer og strategier](https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier)

                    [Drift af kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/drift-af-kommunen)

                [Vi griber fremtiden](https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/drift-af-kommunen/vi-griber-fremtiden)



# Vi griber fremtiden

Koncernstrategi 2025-30

## Formål

Koncernstrategien er et svar
på to centrale spørgsmål:

- Hvordan bliver vi i fællesskab som
organisation – og som en af Danmarks store kommuner - bedst muligt rustet til
at forme den fremtid, vi ønsker?

- Hvordan sikrer vi, at vi i
fællesskab lykkes med de opgaver, vi har som ledere og som organisation?

## Vores organisation

Som
organisation står vi et godt sted. Vi har helt overordnet styr på vores ting.
Vi skaber gode resultater. Vi har en robust og tilpasningsdygtig organisation i
en verden, der er i bevægelse, og vi finder gode og værdiskabende løsninger
sammen med politikerne, borgerne og fagprofessionelle til gavn for
fællesskabet.

Fordi
verden altid er i bevægelse, skal vi ikke stå stille men også være i bevægelse.
Vi skal møde de udfordringer, en verden i bevægelse giver, og vi skal gribe
de nye muligheder, fremtiden bringer.

## Vores omverden

Vi møder fx udfordringer,
når mange går på pension, og færre kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi møder
udfordringer, når borgernes ændrede syn på velfærdssamfundet skaber et stigende
forventningsgab. Vi møder både udfordringer og nye muligheder med den
teknologiske udvikling. Og vi kan gribe fremtiden og forløse det store
uforløste potentiale, den store energi og den store motivation, der både er
internt i vores organisation og i civilsamfundet. Så vi i fællesskab kan skabe
rammerne for, at borgene kan leve et godt liv, og så vi styrker tilliden og
opbakningen til vores demokrati og til det offentliges legitimitet.

Derfor bygger den nye koncernstrategi
videre på den retning, vi har sat i tidligere koncernstrategier.

## En fælles retning

Koncernstrategien sætter en fælles retning for, hvordan kommunens
organisation skal arbejde og udvikle sig, så vi også fremadrettet i fællesskab
kan løfte og understøtte byrådets politiske visioner og de reformer, som
Folketinget beslutter, til gavn for borgerne.

Som organisation har vi grundlæggende to opgaver: Vi skal føre de
politiske beslutninger ud i livet, og vi skal sikre effektiv drift, udvikling
og trivsel. Begge opgaver til gavn for borgerne.

Vi lykkes, når ledere og medarbejder arbejder sammen og er fælles om
opgaverne, og når vi har en fælles retning, som er formuleret i byrådets
vision, i kommunens øvrige styringsgrundlag og i denne koncernstrategi.

Strategien er ikke et katalog med
konkrete mål, løsninger og veje til at nå målene på bestemte tidspunkter.
Koncernstrategien beskriver derimod en tilgang – et mindset - i vores ledelse.
Vi kan også kalde det en måde at anskue og håndtere nuværende og fremtidige
udfordringer på. Det er et mindset, som skal være med til både at skabe
fremdrift og at skabe en indre organisatorisk robusthed og agilitet
(smidighed), som gør, at vi som ledere og som organisation er i stand til at
lykkes med vores opgaver til gavn for borgerne, for samfundet og for
vores demokrati.

                ![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c00c00d3-86cf-4814-e759-08dd3173c5cb?width=800)

## Koncernstrategiens fire spor

De fire spor i
koncernstrategien sætter en retning, som vi i fællesskab skal omsætte til
handlinger, der hjælper ledere med ledelsesopgaven og gør organisationen i
stand til at håndtere og udnytte de mange muligheder og udfordringer, som
fremtiden bringer. Så vi både nu og i fremtiden kan føre vores opgaver
ud i livet gennem kommunens styringskæde fra byrådets vision, politikker,
udvalgsaftaler og bevillingsmål til strategier, handleplaner, de årlige
budgetter og det daglige arbejde.

### De fire spor er:

1. Vi sikrer
     **kompetencerne** til fremtidens velfærd
2. Vi styrker
     **sammenhængskraften** i koncernen
3. Vi finder **kloge løsninger** til en fremtid i
forandring
4. Vi faciliterer netværk og mobiliserer
ressourcer sammen med **lokalområder og civilsamfund**

 De fire strategispor
griber ind i hinanden og forstærker hinanden, og vi skal som organisation i
fællesskab bruge strategien til at udarbejde handleplaner for de fire spor.

* * *

## Kompetencer

> Vi sikrer kompetencerne
> til fremtidens velfærd

### Hvorfor er det vigtigt?

I en verden, der
konstant er i forandring, er det vigtigt, at medarbejdere og ledere både er og
føler sig kompetente til at løse opgaver og udfordringer, så vi sammen kan
lykkes i mødet med borgerne - både nu og i fremtiden.

### Hvad indeholder sporet fx?

For det første handler sporet om, at vi skaber attraktive
arbejdspladser, der både er i stand til at tiltrække fremtidens medarbejdere og
styrke følelsen af at være forbundet og knyttet til arbejdspladsen i et
forpligtende fællesskab. Det handler om at udvikle medarbejdernes faglige
kompetencer og om at sikre et godt match mellem medarbejdernes opgaver og
kompetencer. For det andet handler sporet om at udvikle ledernes kompetencer
til at bedrive god faglig ledelse, der skaber de bedste muligheder for, at medarbejderne
kan lykkes med opgaven sammen med borgerne. For det tredje handler sporet om at
styrke vores forståelse af den organisatoriske helhed, vi som ledere og
medarbejdere er en del af.

* * *

## Sammenhængskraft

>
> Vi styrker sammenhængskraften i koncernen

### Hvorfor er det vigtigt?

Byrådet vision er at
skabe gode rammer, så alle borgere kan leve et godt liv. Det er en stor opgave,
som vi kun kan lykkes med i fællesskab. Vi skal derfor styrke
sammenhængskraften og koncernperspektivet både internt i organisationen og i
forhold til borgerne. Så vi har en fælles vi-kultur på tværs af organisationen,
hvor vi i fællesskab bringer vores respektive, stærke fagligheder i spil, og
gennem intern koordinering skaber tværfaglige løsninger, så borgere og andre
interessenter oplever helhed og sammenhæng i mødet med kommunen.

### Hvad indeholder sporet
fx?

Dette spor handler om at
bevare koncernperspektivet på tværs af organisationen, så vi skaber større
helhed og sammenhæng for den enkelte borger og virksomhed. Det handler om,
hvordan vi ser tingene i sammenhæng, arbejder sammen på tværs af organisationen
og har blik for, at andre dele af organisationen også skal lykkes. Det handler
om at sikre en god balance mellem de faglige og de tværfaglige løsninger. Det
handler om, hvordan vi optimerer og udnytter vores fagligheder og ressourcer
bedre, så vi kan løse mere komplekse problemer, som kalder på tværfaglige
indsatser – både på tværs af organisationen og på tværs af professioner. Det
handler om, hvordan vi bliver i stand til at handle hurtigt og smidigt og
samtidig møde borgerne som hele mennesker ud fra et helhedsperspektiv

* * *

## Kloge løsninger

>
> Vi finder kloge løsninger
> til en fremtid i forandring

### Hvorfor er det vigtigt?

En verden i konstant i
bevægelse skaber muligheder for at løse opgaver på nye måder, at bruge ny
teknologi, og at finde nye former for samarbejder med civilsamfundet. Nye
løsninger, der gør, at vi kan være på forkant med udviklingen. Nye løsninger,
som skaber råderum og muligheder, så vi også er i stand til at løse vores
opgaver kompetent om fem og ti år, når verden ser anderledes ud. Det er derfor vigtigt,
at vi er nysgerrige, har udsyn, og har mod til at se nye muligheder, så vi kan finde
kloge løsninger til gavn for borgerne i en verden i forandring.

### Hvad indeholder sporet
fx?

Dette spor har fokus på
at sikre, at vi som organisation er modige, risikovillige og nysgerrige, så vi
tuner og tilpasser vores løsninger i takt med forandringer i vores omverden.
Sporet har også fokus på digitalisering, teknologi, robotter, AI og
velfærdsteknologi. Sporet handler desuden om at finde løsninger, der skaber
bedre kvalitet for færre ressourcer. Og hvordan vi reducerer behovet for
arbejdskraft og løser opgaver billigere, når mangel på arbejdskraft og stram
økonomi fortsat er et vilkår i fremtiden.

* * *

## Lokalområder og civilsamfund

>
> Vi faciliterer netværk og
> mobiliserer ressourcer sammen med lokalområder og civilsamfund

### Hvorfor er det vigtigt?

Vores mange foreninger,
stærke fællesskaber, levende lokalområder og aktive ildsjæle rummer både energi
og ressourcer, som vi kan hjælpe med at forløse. Derved kan vi i fællesskab
bidrage til at løse vigtige samfundsudfordringer som fx bedre sundhed, mindre
ensomhed og øget trivsel. Civilsamfundet rummer både ideer, viden og et
engagement, som vi skal gribe og bringe i spil. Derfor har vi en vigtig rolle,
hvor vi som kommune kan facilitere netværk og mobilisere ressourcer sammen med
lokalområder og civilsamfund.

### Hvad indeholder sporet
fx?

Dette spor har blandt
andet fokus på at skabe netværk, lede potentialer og koble ressourcer. Sporet
handler også om endnu bedre borgerinddragelse, endnu større åbenhed og
gennemsigtighed, styrkelse af demokratiske fællesskaber og skabelse af arenaer
for dialog med civilsamfund, foreninger, frivillige, uddannelsesinstitutioner
og virksomheder. Sporet handler desuden om at sikre nærhed og udsyn, så vi som
kommune ikke lukker os om os selv.

De fire spor omsættes til
årlige indsatser og handleplaner, som løbende følges op i direktionen,
koncernledelsen og i ledergrupperne i afdelinger og stabe samt på fælles
lederkonferencer.

Denne PDF er genereret den  26-04-2026 12.13
