Smart City - eksempler fra Silkeborg

Med sensorer, der måler vandtemperaturen, kan borgerne gennem en app på badevandsilkeborg.dk tjekke badevandets temperatur i Almind Sø, Silkeborg Langsø, Bryrup Langsø, Tange Sø og Thorsø. Snart får vi også en sensor ved De små Fisk. 

Data fra sensoren på bøjen i Almind Sø måler giver desuden en prognose over badevandet for de kommende dage. Den laves ved at kombinere vejrudsigten med modellering af badevandstemperaturen via WaterWebTools-platformen, der er udviklet af et spinout, som er undervejs fra Aarhus Universitet.

Både sensorerne i Almind Sø og Silkeborg Langsø måler faktorer forbundet til vandkvalitet, så kommunen kan følge udviklingen af de potentielt giftige blågrønalger og dermed får indblik i vandkvaliteten i badesøerne. Det giver mulighed for at reagere hurtigt på forringelse af vandkvaliteten og forståelse for søens dynamik. Dermed kan forvaltningen hurtigt reagere, hvis det er ugunstige forhold at bade i, eller fx bruge informationerne planlægningen af vandsportsarrangementer.

Se den aktuelle temperatur i badesøerne her.

Læs mere om sensorerne i Almind Sø

Flere steder i Silkeborg by har vi intelligente skraldespande, som kan indeholde meget skrald, presser skraldet sammen, og som selv giver os besked, når de skal tømmes. Det betyder, at vi sparer ressourcer på at tage rundt i byen og tømme skraldespande, som skal tømmes ofte eller slet ikke er fyldte.

Skraldespandene indeholder en komprimator, som presser skraldet sammen, så de kan indeholde 60 liter skrald. Det er fem gange så meget skrald som de almindelige skraldespande.

Derudover registrerer skraldespandene selv, når de er ved at være fyldt op. Når dette sker, sender skraldespandene en besked til Entreprenørgården, hvis medarbejdere så kan tage ud og tømme den.

En sensor ved Sminge Bro måler vandstanden i søen og sender dataene til os, så vi kan holde øje med, hvor tit broen og vejen oversvømmes.

På sigt kan målingerne hjælpe os med at vurdere, om oversvømmelserne sker så ofte, at vi skal udskifte eller hæve broen og noget af vejen. Derudover viser målingerne os også, hvornår vi skal advare om vand på vejen eller spærre vejen.

Sensoren er placeret på autoværnet på broen, hvor den måler afstanden ned til vandoverfladen. Nå den registrerer, at vandet er nået over vores fastsatte advarselsniveau, giver sensoren os besked.

Vi har i flere år også haft sensorer på strategiske steder i Gudenåen, så vi kan holde øje med vandstanden her. Målingerne kan vi bruge til at understøtte beslutninger om blandt andet at skære grøden og hæve stier og veje. Vi forventer at få flere sensorer i Gudenåen snart.

Du kan se vandstanden i Silkeborg og resten af landet på hydrometri.dk

Med appsene "Trafikinfo" og ”Parkopedia” kan du se, hvor der er ledige parkeringspladser og blive navigeret frem til en valgt ledig plads. På den måde sparer du tid på at køre forgæves rundt efter en p-plads.

Appsene virker ved, at der på udvalgte p-pladser er opsat sensorer, som registrerer, når en bil kører ind og ud af parkeringsområdet. På den måde ved vi, hvor mange ledige parkeringspladser, der er tilbage på de forskellige p-pladser. Informationerne bliver sendt til de elektroniske parkeringstavler og til appsene, som bliver opdateret hvert minut.

Tiltaget kan være med til at spare borgerne for tid og penge på benzin, samtidig med at vi kan mindske CO2-udledningen.

Læs mere om parkering i Silkeborg

Med elektroniske brikker kan langsomtgående, svagtseende og blinde borgere få fire sekunder mere til at nå over udvalgte fodgængerfelter i Silkeborg. Brikken aktiverer også det akustiske signal, så man kan høre, når lyset er grønt.

Langsomtgående borgere er for eksempel ældre med rollator og pædagoger, der er på tur med børn fra daginstitutionerne.

Brikken fungerer ved, at man holder den op foran fodgængertrykket, som sender signal til lyssignalet om at forlænge det grønne lys med fire sekunder og aktivere lydsignalet.

Brikken er blevet implementeret, fordi vi har erfaret, at det kan være svært for langsomtgående borgere at nå over fodgængeren, imens der er grønt lys. Flere ældre går over for rødt i de pågældende kryds, formentlig fordi de ikke opdager, at der er skiftet til rødt, når de står på midterhellen. Samtidig kan blinde og svagtseende benytte brikken til at aktivere lydsignalet. Derfor er brikken både med til at øge sikkerheden og gøre det mere komfortabelt at færdes i Silkeborg.

Læs mere om brikken til at forlænge grønt lys

På baggrund af data fra bybusserne kan vi forbedre bustrafikken og løfte serviceniveauet på flere måder.

Det kan vi, fordi busserne via GPS registrerer, hvor lang tid det tager at komme fra ét stoppested til det næste, og hvilke stoppesteder bussen holder ved.

Dataene giver os blandt andet mulighed for:

• At tilpasse køreplanerne bedre, så busserne hverken holder stille for at overholde planerne eller overskrider dem unødvendigt.
• At beslutte, hvor vi skal placere vores læskærme, så flest muligt får gavn af dem.
• At optimere den generelle trafik i Silkeborg.
• At vise borgerne bussernes afgangstider og eventuelle forsinkelser på vores fire realtidsskærme på Silkeborg Trafikterminal og Godthåbsvej

Smart Parking-sensorer i Silkeborg by fortæller os, hvornår biler holder ovenpå sensorerne. På sigt giver det os mulighed for at informere borgerne om ledige p-pladser, ligesom det giver os indblik i ulovlige parkeringer.

Sensorerne ligger i overfladen af vejbelægningen på udvalgte steder, hvor ulovligt parkerede biler besværliggør borgernes færden i Gågaden, butiksmedarbejdernes arbejde og ikke mindst politi, brandvæsen og ambulancers færden.

Data om omfanget af ulovlige parkeringer på de udvalgte steder kan vi bl.a. bruge til at træffe beslutninger om forebyggende indsatser i forhold til ulovlige parkeringer.

Flere steder i Silkeborg har vi opsat sensorer, som tæller antal forbipasserende, skelner mellem personer, cykler og køretøjer og aflæser bevægelsesretningen. Dataene kan vi blandt andet bruge til at understøtte vores beslutninger om, hvordan vi bedst udvikler byrummet og optimerer trafikken.

Persontællere ved Bios Gård

Sensorerne ved Bios Gård optæller antal forbipasserende, så vi kan få indblik i, hvor meget passagerne ved Bios Gård bliver benyttet på forskellige tidspunkter og dage. Denne viden bruger vi, når vi skal overveje, om passager skal blive ved med at være offentlige tilgængelige i lokalplanerne fremover.

Videoanalyse i gågaden

Sensorerne i gågaden registrerer antal forbipasserende og skelner mellem personer, cykler og køretøjer. Derudover måler de bevægelsesretningen. Vi indsamler data både før, under og efter renoveringen af gågaden.

Dataene bliver frit tilgængelige for alle. Det vil for eksempel sige, at butiksejere kan se, hvornår der er flest mennesker i gågaden, og at vi har et bedre grundlag at træffe beslutninger om eventuelle fremtidige ændringer i gågaden ud fra.

Videoanalyse ved Søndre Ringvej/Dalgasgade og Aarhusvej

Sensorerne i krydset ved Søndre Ringvej/Dalgasgade og Aarhusvej registrerer antal forbipasserende køretøjer, typer af køretøjer, tidspunkter og retninger, såsom hvor mange køretøjer, der holder og venter på at kunne svinge til venstre.

Dataene fra sensorerne giver os kendskab til adfærdsmønstrene i trafikkrydset, og den viden kan vi bruge på flere måder. Det giver os nemlig både mulighed for at træffe mere kvalificerede beslutninger om, hvorvidt der er brug for tiltag, der kan lette trafikken, og hvilke tiltag der bedst kan afhjælpe trafikken, afhængigt af hvad der forårsager ophobningen af køretøjer.

På Aarhusvej måler sensorerne også køretøjernes fart. Ligesom med de øvrige sensorer og tællere i byrummet, naturen og trafikken er alle data anonyme. Det vil sige, at de registrerer adfærdsmønstre, men ikke nummerplader, ansigter og andet information, der kan identificere den enkelte person eller det enkelte køretøj.

Persontællere i naturen

Flere steder på mountainbikeruter har vi opsat persontællere, og flere er på vej ud i Silkeborgs naturområder i kommunens skove, på naturstier, vandreruter og ved shelterpladser.

Dataene skal bruges som dokumentation for områdernes og stiernes betydning, men kan også give os indblik i, blandt andet hvor meget vedligeholdelse forskellige stier og ruter kræver, og om vi skal opsætte flere shelters eller flytte shelters til andre områder.

Med sensorer, der måler luftfugtigheden og temperaturen i både luften og asfalten, får vi indblik i behovet for saltning på vejene.

Hvornår der kommer is på vejene afhænger af flere faktorer. Vores sensorer måler både luftens temperatur og fugtighed og har kabler, der går ned i asfalten og måler asfaltens temperatur. Ved at kende disse forskellige data og sammenligne dem, ved vi, hvornår vejene bliver glatte og skal saltes.

På den måde kan vi opnå større sikkerhed på vejene, fordi vi hurtigt opdager, hvornår der er behov for saltning, samtidig med at vi undgår ressourcespild, fordi vi ved, hvornår det er nødvendigt at salte.

Med vores nye rottefælder ved vi, hvornår der er dyr i fælderne, og derfor kan vi tømme fælderne efter behov i stedet for at tage ud til tomme fælder.

De nye rottefælder giver ikke blot besked, når fælden smækker, men har også sensorer, der måler temperaturen i fælderne.

På grund af dyrenes kropsvarme giver temperaturmålingerne os en ide om, hvorvidt dyret er sluppet ud af fælden, inden fælden er smækket, eller om dyret stadig er i fælden.

Jordfugtighedssensorer gør det muligt for os at tilpasse, hvor meget vi vander vores beplantninger, så de hverken tørker eller drukne, eller vi bruger overflødige mængder vand.

Ofte ved man ikke, hvor meget vand, der er i planternes jord. Derfor kan det være svært at give planterne en tilpas mængde vand.

Jordfugtighedssensorerne stikker ned i jorden, hvorfra de kan måle jordfugtigheden. Målingerne bliver sendt til os, så vi ved, hvornår planterne har brug for vand, og hvor meget vand de behøver.