Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Kommunen Politikker, planer og strategier Teknik og Miljø Byudvikling og planlægning Ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan

Ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan

En lokalplan bestemmer, hvad der må bygges og ændres i et område. Vil du bygge nyt eller ændre en ejendom, skal du ansøge hos Teknik- og Miljøafdelingen.

Hvornår er der brug for en lokalplan?

Ifølge planloven skal der laves en lokalplan, før større byggerier, anlæg eller nedrivninger, som ændrer et område væsentligt, kan sættes i gang. Det vurderes, om ændringerne er væsentlige for områdets karakter, kræver helhedsplanlægning eller borgerinddragelse.

Det er også nødvendigt at udvikle en lokalplan, hvis et område skal overføres fra landzone til byzone eller skifte anvendelse f.eks. fra erhverv til boliger.

Byrådet kan også vælge, at der skal laves en lokalplan, selvom det ikke er et krav i forhold til loven, f.eks. for at sikre en ønsket udvikling i et område eller for at give borgere og investorer klarhed over, hvad de kan forvente.

Læs mere om lokalplaner i Silkeborg kommune

Ansøgningsprocessen for udvikling af lokalplaner

Klik dig igennem de forskellige trin for information om processen.

Forhåndsdialog

Ønsker du at opføre et større byggeri eller ændre anvendelsen af en eller flere ejendomme, skal du kontakte Teknik- og Miljøafdelingen, så vi kan afklare, om der skal udarbejdes en lokalplan. Kontakt os gerne tidligt i processen, så vi kan hjælpe med at afklare spørgsmål, ønsker og muligheder. Det er også muligt at aftale et møde.

Inden Silkeborg Kommune går i gang med at udarbejde en lokalplan, er der en indledende proces, som i nogle tilfælde kan være omfattende i både tid og ressourcer.

Vi ønsker at få belyst de væsentlige udfordringer og muligheder, der kan påvirke planlægningen, og lægger stor vægt på at forstå områdets behov og de forhold, der kan have betydning for, om planen kan realiseres i praksis.

Det kan f.eks. være hensyn til natur, trafik, teknisk infrastruktur eller eksisterende byggeri. Ved at tage disse forhold med tidligt i processen, sikrer vi, at lokalplanen bliver så robust og gennemførlig som muligt, og til gavn for både borgere, investorer og kommunen.

Dialog før lokalplan – direkte med grundejer eller med fuldmagt

En forhåndsdialog forudsætter dialogen forgår direkte med grundejer. Alternativt kan grundejers rådgiver eller samarbejdspartner indlede dialogen på vegne af grundejer, hvis der kan fremvises en gyldig fuldmagt.

Forhåndsdialog

Ønsker du at opføre et større byggeri eller ændre anvendelsen af en eller flere ejendomme, skal du kontakte Teknik- og Miljøafdelingen, så vi kan afklare, om der skal udarbejdes en lokalplan. Kontakt os gerne tidligt i processen, så vi kan hjælpe med at afklare spørgsmål, ønsker og muligheder. Det er også muligt at aftale et møde.

Inden Silkeborg Kommune går i gang med at udarbejde en lokalplan, er der en indledende proces, som i nogle tilfælde kan være omfattende i både tid og ressourcer.

Vi ønsker at få belyst de væsentlige udfordringer og muligheder, der kan påvirke planlægningen, og lægger stor vægt på at forstå områdets behov og de forhold, der kan have betydning for, om planen kan realiseres i praksis.

Det kan f.eks. være hensyn til natur, trafik, teknisk infrastruktur eller eksisterende byggeri. Ved at tage disse forhold med tidligt i processen, sikrer vi, at lokalplanen bliver så robust og gennemførlig som muligt, og til gavn for både borgere, investorer og kommunen.

Dialog før lokalplan – direkte med grundejer eller med fuldmagt

En forhåndsdialog forudsætter dialogen forgår direkte med grundejer. Alternativt kan grundejers rådgiver eller samarbejdspartner indlede dialogen på vegne af grundejer, hvis der kan fremvises en gyldig fuldmagt.

Ansøgning

Hvis dit projekt kræver at der skal udarbejdes en ny lokalplan, skal du ansøge via vores digitale ansøgningsskema.

Husk at have dokumentation og ansøgningsmateriale på plads, inden du ansøger. Orientér dig i kravene til ansøgningsmaterialet herunder.

Fuldmagt

Udarbejdelse af en lokalplan forudsætter en ansøgning underskrevet af grundejeren. Alternativt kan grundejers rådgiver eller samarbejdspartner ansøge på vegne af grundejer, hvis der kan fremvises en gyldig fuldmagt.

Krav til ansøgningsmaterialet

En god lokalplanansøgning indeholder:

  • En målbar situationsplan, som viser områdets fremtidige anvendelse og udnyttelse
  • En beskrivelse af projektet
  • En redegørelse for Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
    Læs Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
  • Skema til redegørelse for projektets opfyldelse af Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
  • En gyldig fuldmagt fra grundejer eller på vegne af vedkommende
  • En frafaldserklæring
    Se skabelon til frafaldserklæring

Krav til situationsplanen

Situationsplanen er en detaljeret målfast tegning, der viser en ejendoms placering og omgivelser. Husk den skal kunne læses og forstås af fx borger og politikere i forbindelse med en politisk igangsætning.

Situationsplanen skal vise:

  • Afgrænsning af området der ønskes planlagt for.
  • Placeringen af eksisterende og planlagte bygninger.
  • Adgangsveje, indkørsler og stier.
  • Parkeringsområder som overholder Silkeborg Kommunes p-norm for projektet.
    Se Silkeborg Kommunes p-norm
  • Placering af fri- og opholdsarealer, beplantning og landskab.
  • Princip for vandhåndtering.
  • Eventuelle terrænforskelle og skråninger.

Krav til projektbeskrivelsen

En god projektbeskrivelse understøtter situationsplanen. Sørg for at beskrive projektets formål og fx udtrykket af bebyggelsen og overvejelser om vej- og trafikmæssige forhold samt principperne for energi- og forsyningsinfrastruktur.

Projektbeskrivelsen kan med fordel opdeles sådan:

  • Ejerforhold.
  • Forhold til anden planlægning (eksisterende lokalplan/kommuneplan).
  • Afgrænsning af området der ønskes planlagt for.
  • Placeringen af eksisterende og planlagte bygninger (relation og skygge gener).
  • Adgangsveje, indkørsler og stier.
  • Parkeringsområder som overholder Silkeborg Kommunes p-norm for projektet.
    Se Silkeborg Kommunes p-norm
  • Placering af fri- og opholdsarealer, beplantning og landskab.
  • Princip for vandhåndtering.
  • Eventuelle terrænforskelle og skråninger.

Redegørelse for arkitekturen i projektet

Silkeborg Byråd har et ønske om at fremme arkitektonisk sammenhæng og bæredygtighed i byudviklingen. Derfor skal du gøre rede for, hvordan projektet lever op til Silkeborg Kommunes arkitekturpolitik. Det gør du ved at angive konkrete tiltag, der støtter målsætningerne i arkitekturpolitikken.

Vi anbefaler, du bruger tegninger og visualiseringer som bilag ved lokalplanansøgningen.

Udfyld redegørelsen i Arkitekturpolitikken

Sørg for at udfylde skemaet, inden du ansøger. Skemaet skal vedlægges din ansøgning.

Ansøgning

Hvis dit projekt kræver at der skal udarbejdes en ny lokalplan, skal du ansøge via vores digitale ansøgningsskema.

Husk at have dokumentation og ansøgningsmateriale på plads, inden du ansøger. Orientér dig i kravene til ansøgningsmaterialet herunder.

Fuldmagt

Udarbejdelse af en lokalplan forudsætter en ansøgning underskrevet af grundejeren. Alternativt kan grundejers rådgiver eller samarbejdspartner ansøge på vegne af grundejer, hvis der kan fremvises en gyldig fuldmagt.

Krav til ansøgningsmaterialet

En god lokalplanansøgning indeholder:

  • En målbar situationsplan, som viser områdets fremtidige anvendelse og udnyttelse
  • En beskrivelse af projektet
  • En redegørelse for Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
    Læs Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
  • Skema til redegørelse for projektets opfyldelse af Silkeborg Kommunes Arkitekturpolitik
  • En gyldig fuldmagt fra grundejer eller på vegne af vedkommende
  • En frafaldserklæring
    Se skabelon til frafaldserklæring

Krav til situationsplanen

Situationsplanen er en detaljeret målfast tegning, der viser en ejendoms placering og omgivelser. Husk den skal kunne læses og forstås af fx borger og politikere i forbindelse med en politisk igangsætning.

Situationsplanen skal vise:

  • Afgrænsning af området der ønskes planlagt for.
  • Placeringen af eksisterende og planlagte bygninger.
  • Adgangsveje, indkørsler og stier.
  • Parkeringsområder som overholder Silkeborg Kommunes p-norm for projektet.
    Se Silkeborg Kommunes p-norm
  • Placering af fri- og opholdsarealer, beplantning og landskab.
  • Princip for vandhåndtering.
  • Eventuelle terrænforskelle og skråninger.

Krav til projektbeskrivelsen

En god projektbeskrivelse understøtter situationsplanen. Sørg for at beskrive projektets formål og fx udtrykket af bebyggelsen og overvejelser om vej- og trafikmæssige forhold samt principperne for energi- og forsyningsinfrastruktur.

Projektbeskrivelsen kan med fordel opdeles sådan:

  • Ejerforhold.
  • Forhold til anden planlægning (eksisterende lokalplan/kommuneplan).
  • Afgrænsning af området der ønskes planlagt for.
  • Placeringen af eksisterende og planlagte bygninger (relation og skygge gener).
  • Adgangsveje, indkørsler og stier.
  • Parkeringsområder som overholder Silkeborg Kommunes p-norm for projektet.
    Se Silkeborg Kommunes p-norm
  • Placering af fri- og opholdsarealer, beplantning og landskab.
  • Princip for vandhåndtering.
  • Eventuelle terrænforskelle og skråninger.

Redegørelse for arkitekturen i projektet

Silkeborg Byråd har et ønske om at fremme arkitektonisk sammenhæng og bæredygtighed i byudviklingen. Derfor skal du gøre rede for, hvordan projektet lever op til Silkeborg Kommunes arkitekturpolitik. Det gør du ved at angive konkrete tiltag, der støtter målsætningerne i arkitekturpolitikken.

Vi anbefaler, du bruger tegninger og visualiseringer som bilag ved lokalplanansøgningen.

Udfyld redegørelsen i Arkitekturpolitikken

Sørg for at udfylde skemaet, inden du ansøger. Skemaet skal vedlægges din ansøgning.

Vurdering og prioritering

Når vi har modtaget din ansøgning, gennemgår vi den overordnet for realiserbarhed. Dette kan evt. allerede være afklaret i en forhåndsdialog.
Kræver projektet f.eks. et kommuneplantillæg eller større kommunale anlægsprojekter, eller har vi anden planlægning i området, der kan påvirke dit projektforslag, så bliver det vurderet op imod disse.

Prioritering af opstart af lokalplaner

Der er gang i væksten i Silkeborg Kommune og der er stor interesse for at udvikle og investere i byggeri og anlæg. Det er positivt, at mange gerne vil bo, bygge og investere i vores kommune. For at vi kan følge med og sikre den gode udvikling, er vi nødt til at prioritere i de ansøgninger, vi modtager. Her kan du orientere dig om, hvordan vi gør.

Opstart af lokalplaner prioriteres med udgangspunkt i nedenstående kriterier, som er vedtaget af Plan- og vejudvalget:

Prioritering 1

  • Lokalplaner for offentlige formål (f.eks. daginstitution, plejecenter, handicapboliger eller lignende – også gældende fri-, privat- og selvejende institutioner med samme formål)
  • Lokalplaner med lovbunden eller politisk aftalt frist (f.eks. planlovens §14-forbud, almene boliger jf. kvoter i budgetaftaler mv.)
  • Lokalplaner for boligområder, hvor der er kapacitet i offentlige institutioner
  • Lokalplaner for vedvarende energianlæg
  • Allerede politiske igangsatte planer

Prioritering 2

  • Lokalplaner for erhvervsområder og detailhandel
  • Lokalplaner for offentlige formål med forventet længere tidshorisont for realisering
  • Lokalplaner der særligt understøtter byrådets vision om vækst, velfærd og outdoor
  • Bevarende lokalplaner

Vurdering og prioritering

Når vi har modtaget din ansøgning, gennemgår vi den overordnet for realiserbarhed. Dette kan evt. allerede være afklaret i en forhåndsdialog.
Kræver projektet f.eks. et kommuneplantillæg eller større kommunale anlægsprojekter, eller har vi anden planlægning i området, der kan påvirke dit projektforslag, så bliver det vurderet op imod disse.

Prioritering af opstart af lokalplaner

Der er gang i væksten i Silkeborg Kommune og der er stor interesse for at udvikle og investere i byggeri og anlæg. Det er positivt, at mange gerne vil bo, bygge og investere i vores kommune. For at vi kan følge med og sikre den gode udvikling, er vi nødt til at prioritere i de ansøgninger, vi modtager. Her kan du orientere dig om, hvordan vi gør.

Opstart af lokalplaner prioriteres med udgangspunkt i nedenstående kriterier, som er vedtaget af Plan- og vejudvalget:

Prioritering 1

  • Lokalplaner for offentlige formål (f.eks. daginstitution, plejecenter, handicapboliger eller lignende – også gældende fri-, privat- og selvejende institutioner med samme formål)
  • Lokalplaner med lovbunden eller politisk aftalt frist (f.eks. planlovens §14-forbud, almene boliger jf. kvoter i budgetaftaler mv.)
  • Lokalplaner for boligområder, hvor der er kapacitet i offentlige institutioner
  • Lokalplaner for vedvarende energianlæg
  • Allerede politiske igangsatte planer

Prioritering 2

  • Lokalplaner for erhvervsområder og detailhandel
  • Lokalplaner for offentlige formål med forventet længere tidshorisont for realisering
  • Lokalplaner der særligt understøtter byrådets vision om vækst, velfærd og outdoor
  • Bevarende lokalplaner

Igangsætning

Udvikling af lokalplanen tildeles en projektleder, som gennemgår ansøgningsmaterialet og kontakter ansøger. Herefter inviterer projektleder til et opstartsmøde.

Afhængig af projektets omfang kan der være flere møder i denne indledende fase. Projektlederen danner en projektgruppe i Teknik- og Miljøafdelingen samt samarbejdspartnere som f.eks. Silkeborg Forsyningen, som sammen vil bistå med planlægningen.

Første skridt er, at projektgruppen screener ansøgningsmaterialet for at klarlægge området og projektets potentialer og evt. udfordringer. Derefter er der en løbende dialog med ansøgeren om tilretning og yderligere oplysning af materialet.

Formålet er at sikre at planlægningen er realiserbar og få materialet tilpasset, så det materiale, der fremlægges ved den politiske igangsætning, er tydeligt genkendeligt, når Byrådet forelægges lokalplanforslaget senere til foreløbig vedtagelse. Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem projektgruppen og ansøgeren, kan disse forelægges Byrådet til beslutning.

Politisk igangsætning af lokalplanen

Når planlægningen vurderes realiserbar, klargøres materialet til politisk behandling, ledsaget af en startedeklaration og en vurdering af projektets overensstemmelse med arkitekturpolitikken.

Startredegørelse

Startredegørelsen er en obligatorisk del af den politiske behandling. Den beskriver kort det konkrete projekt, baggrunden for udarbejdelsen, de væsentlige problemstillinger og hensyn, der bør håndteres i lokalplanen. Derudover beskrives Teknik- og Miljøafdelingens anbefalinger i forhold til det videre arbejde med planlægningen. Startredegørelsen indeholder desuden Teknik- og Miljøs vurdering af, om projektet opfylder arkitekturpolitikken.

Igangsætning

Udvikling af lokalplanen tildeles en projektleder, som gennemgår ansøgningsmaterialet og kontakter ansøger. Herefter inviterer projektleder til et opstartsmøde.

Afhængig af projektets omfang kan der være flere møder i denne indledende fase. Projektlederen danner en projektgruppe i Teknik- og Miljøafdelingen samt samarbejdspartnere som f.eks. Silkeborg Forsyningen, som sammen vil bistå med planlægningen.

Første skridt er, at projektgruppen screener ansøgningsmaterialet for at klarlægge området og projektets potentialer og evt. udfordringer. Derefter er der en løbende dialog med ansøgeren om tilretning og yderligere oplysning af materialet.

Formålet er at sikre at planlægningen er realiserbar og få materialet tilpasset, så det materiale, der fremlægges ved den politiske igangsætning, er tydeligt genkendeligt, når Byrådet forelægges lokalplanforslaget senere til foreløbig vedtagelse. Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem projektgruppen og ansøgeren, kan disse forelægges Byrådet til beslutning.

Politisk igangsætning af lokalplanen

Når planlægningen vurderes realiserbar, klargøres materialet til politisk behandling, ledsaget af en startedeklaration og en vurdering af projektets overensstemmelse med arkitekturpolitikken.

Startredegørelse

Startredegørelsen er en obligatorisk del af den politiske behandling. Den beskriver kort det konkrete projekt, baggrunden for udarbejdelsen, de væsentlige problemstillinger og hensyn, der bør håndteres i lokalplanen. Derudover beskrives Teknik- og Miljøafdelingens anbefalinger i forhold til det videre arbejde med planlægningen. Startredegørelsen indeholder desuden Teknik- og Miljøs vurdering af, om projektet opfylder arkitekturpolitikken.

Lokalplanforslag og høring

Når lokalplanen er politisk igangsat, kan udarbejdelse af forslaget begynde.

Afklaring og undersøgelser

Nærmere afklaringer kan være nødvendige for processen. Som minimum skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan, der beskriver håndtering af regn- og overfladevand for at forebygge oversvømmelser og sikre bæredygtig, klimatilpasset udvikling.

Læs Silkeborg Kommunes vejledning til udarbejdelse af vandhåndteringsplaner.

Det kan være nødvendigt at udarbejde en støjredegørelse.

Læs kravspecifikationer til støjrapport for trafikstøj

Læs kravspecifikationer til støjrapport for virksomhedstøj

Lokalplanforslag

Første udarbejdelse af lokalplan indeholder redegørelse, bestemmelser og kortbilag. Når dette er udført, gennemføres der en intern høring ved projektgruppen, samt en screening for miljøvurdering og evt. miljøvurdering.

Lokalplanforslaget tilrettes på baggrund af den offentlige høring, hvorefter den sendes i bygherrehøring. I bygherrehøringen er det mulighed for bygherre at komme med forsalg til ændringer, men der er ikke garanti for at disse indarbejdes i lokalplanforslaget.

Politisk foreløbig vedtagelse af lokalplanen

Når forslaget til lokalplanen vurderes færdigt, klargøres materialet til politisk behandling ved Byrådet.

Offentlig høring og behandling af høringssvar

Hvis Byrådet vedtager lokalplanforslaget, sendes det i offentlig høring, så naboer, foreninger og andre interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger og forslag.

  • Høringsperioden er som hovedregel mindst 4 uger.
  • Hvis lokalplanen også kræver et kommuneplantillæg, forlænges høringsperioden til mindst 8 uger.
  • Hvis høringen falder sammen med ferieperioder som jul eller sommerferie, forlænges perioden typisk med 1–2 uger.

Når høringen er slut, behandler og vurderer projektlederen sammen med projektgruppen de fremkommende høringssvar, hvorefter de fremlægges for Byrådet i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen.

Hvis høringen fører til væsentlige ændringer i planforslaget, kan det være nødvendigt med en fornyet høring, så alle interessenter får mulighed for at forholde sig til ændringerne.

Lokalplanforslag og høring

Når lokalplanen er politisk igangsat, kan udarbejdelse af forslaget begynde.

Afklaring og undersøgelser

Nærmere afklaringer kan være nødvendige for processen. Som minimum skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan, der beskriver håndtering af regn- og overfladevand for at forebygge oversvømmelser og sikre bæredygtig, klimatilpasset udvikling.

Læs Silkeborg Kommunes vejledning til udarbejdelse af vandhåndteringsplaner.

Det kan være nødvendigt at udarbejde en støjredegørelse.

Læs kravspecifikationer til støjrapport for trafikstøj

Læs kravspecifikationer til støjrapport for virksomhedstøj

Lokalplanforslag

Første udarbejdelse af lokalplan indeholder redegørelse, bestemmelser og kortbilag. Når dette er udført, gennemføres der en intern høring ved projektgruppen, samt en screening for miljøvurdering og evt. miljøvurdering.

Lokalplanforslaget tilrettes på baggrund af den offentlige høring, hvorefter den sendes i bygherrehøring. I bygherrehøringen er det mulighed for bygherre at komme med forsalg til ændringer, men der er ikke garanti for at disse indarbejdes i lokalplanforslaget.

Politisk foreløbig vedtagelse af lokalplanen

Når forslaget til lokalplanen vurderes færdigt, klargøres materialet til politisk behandling ved Byrådet.

Offentlig høring og behandling af høringssvar

Hvis Byrådet vedtager lokalplanforslaget, sendes det i offentlig høring, så naboer, foreninger og andre interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger og forslag.

  • Høringsperioden er som hovedregel mindst 4 uger.
  • Hvis lokalplanen også kræver et kommuneplantillæg, forlænges høringsperioden til mindst 8 uger.
  • Hvis høringen falder sammen med ferieperioder som jul eller sommerferie, forlænges perioden typisk med 1–2 uger.

Når høringen er slut, behandler og vurderer projektlederen sammen med projektgruppen de fremkommende høringssvar, hvorefter de fremlægges for Byrådet i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen.

Hvis høringen fører til væsentlige ændringer i planforslaget, kan det være nødvendigt med en fornyet høring, så alle interessenter får mulighed for at forholde sig til ændringerne.

Vedtagelse

Når resultatet af høringen vurderes færdig, klargøres materialet til politisk behandling ved Byrådet med formål at endelig vedtage lokalplanen. Hvis Byrådet endelig vedtager lokalplanen, bliver den offentliggjort Silkeborg Kommunes lokalplanportal og plandata.dk.

Se Silkeborg kommunes lokalplanportal

Besøg plandata.dk

4 ugers klagefrist

Hvis man ønsker det, kan en vedtaget lokalplan påklages til Planklagenævnet, hvad angår retlige forhold, inden for 4 uger efter offentliggørelsen.

Vedtagelse

Når resultatet af høringen vurderes færdig, klargøres materialet til politisk behandling ved Byrådet med formål at endelig vedtage lokalplanen. Hvis Byrådet endelig vedtager lokalplanen, bliver den offentliggjort Silkeborg Kommunes lokalplanportal og plandata.dk.

Se Silkeborg kommunes lokalplanportal

Besøg plandata.dk

4 ugers klagefrist

Hvis man ønsker det, kan en vedtaget lokalplan påklages til Planklagenævnet, hvad angår retlige forhold, inden for 4 uger efter offentliggørelsen.

Ansøg om udarbejdelse af en lokalplan

Spørgsmål og svar om lokalplaner

Der er ikke to lokalplaner som er ens, og der er flere kendte og ukendte parametre, der kan påvirke tidsplanen for en lokalplan.

Det kan være vandrammedirektivet og generel vandhåndtering. Tilstedeværelsen af bilag 4 arter som fredede flagermus, salamandere og frøer, samt støj fra eksisterende virksomheder og infrastruktur.

Miljøscreening og -vurdering spiller også en rolle for processen, ligesom den politiske behandling, herunder beslutninger og eventuel genbehandling.

Samarbejde og dialog med bygherre eller rådgiver, som kan have forskellige krav og ønsker, er også en vigtig faktor. Derudover kan svartider fra andre myndigheder og naboindsigelser påvirke tidsplanen. Endelig er der andre ubekendte faktorer, der kan opstå undervejs.

Den ideelle proces for udvikling af en lokalplan

Nedenfor er illustreret et sagsforløb for en ”standard” lokalplanproces.

Den ideelle proces for udvikling af en lokalplan

Udvikling af lokalplanen starter med Igangsætning med 3 måneders myndighedsbehandling og efterfølgende politisk behandling i PVU og ØKE (udvalg) i 4-6 uger. Dernæst sendes forslaget i udarbejdelse i op til 3 måneders varighed i Plan. Udarbejdelsen afsluttes med op til 8 ugers politisk behandling i PVU, ØKE og Byrådet. Planforslaget sendes efterfølgende i offentlig høring i 4-8 uger. Efter høringen behandles høringssvar i Plan i op til en måned og dernæst i 4-6 uger af PVU og ØKE. Forslaget behandles derefter i Plan og vedtages derefter endeligt senest en uge efter.

I Silkeborg Kommune er det Plan, der er myndighed på området og står for udarbejdelsen af lokalplaner. Arbejdet sker i tæt dialog med bygherrer, rådgivere og andre relevante aktører.

Hvis du som udvikler ønsker at få udarbejdet en lokalplan, kan vi – i henhold til planlovens § 13, stk. 3 – stille krav om såkaldt teknisk bistand. Det betyder, at du som bygherre skal bidrage med relevant materiale til planlægningen. Det kan f.eks. være:

  • Tegningsmateriale, som f.eks. situationsplan og visualiseringer
  • Analyser og redegørelser, herunder vandhåndteringsplan
  • En fyldestgørende projektbeskrivelse
  • Digitale kortbilag

Alt materiale skal som udgangspunkt afleveres digitalt.

Silkeborg Kommune skal på baggrund af ansøgningen gennemføre en miljøscreening og evt. høringer, der kan kvalificere planen. Undervejs i processen vil der være løbende kontakt, hvor du som bygherre/projektudvikler bliver informeret om krav og input fra både interne og eksterne parter – f.eks. forsyningsselskaber. Omfanget af den tekniske bistand aftales som udgangspunkt ved opstart, men kan justeres undervejs, hvis der opstår behov for supplerende materiale.

Silkeborg Kommune er i udvikling, og der arbejdes løbende med mange nye lokalplaner. Hvis en lokalplan omfatter mere end ganske få boliger eller ejendomme, kan en bygherre/projektudvikler med fordel benytte en konsulent med erfaring i lokalplanlægning, til at udarbejde ansøgningsmateriale til lokalplanen og i øvrigt stå for processen og dialogen med kommunen.

Som bygherre eller projektudvikler er det dit ansvar at vælge rådgivere eller konsulenter, der har de rette kompetencer til at løfte opgaven med at rådgive og bistå i udarbejdelsen af en lokalplan. Silkeborg Kommune anbefaler, at du:

  • Beder om referencer fra potentielle rådgivere
  • Aftaler en tydelig arbejdsfordeling, så samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og kommunen bliver så smidigt som muligt
  • Sikrer, at konsulenten har adgang til eller samarbejder med relevante fagspecialister, afhængigt af projektets karakter og kompleksitet
  • Vælger en konsulent med erfaring inden for fysisk planlægning
  • Indgår en fleksibel aftale, der også tager højde for uforudsete forhold undervejs i processen

Hvis en bygherre eller projektudvikler ønsker en lokalplan, som forudsætter ændring eller etablering af offentligt tilgængelig infrastruktur - f.eks. omlægning af en offentlig vej, og Silkeborg Kommune f.eks. på baggrund af de kommunale budgetter ikke ønsker at igangsætte lokalplanlægningen, kan en grundejer anmode om en frivillig udbygningsaftale.

Læs mere om frivillige udbygningsaftaler på Lokalplanprotalen

Kontakt

Team Lokalplan Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg
 

Denne PDF er genereret den 12-11-2025 15.28

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje