---
title: "Logo"
description: "Tilladelse og logofiler"
date: "2026-05-05"
created: "2025-01-06"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Kommunen](https://silkeborg.dk/kommunen)

                    [Presserum](https://silkeborg.dk/kommunen/presserum)

                    [Logo, byvåben og designlinje](https://silkeborg.dk/kommunen/presserum/logo-byvaaben-og-designlinje)

                [Logo](https://silkeborg.dk/kommunen/presserum/logo-byvaaben-og-designlinje/logo)



# Logo

Vores logo består af byvåben og Silkeborg Kommunes navnetræk.

Silkeborg Kommunes logo må
som udgangspunkt kun anvendes af Silkeborg Kommune. Alle
medarbejdere skal anvende logoet til al kommunikation på myndighedsniveau. I
særlige tilfælde, kan eksterne få tilladelse til at bruge logoet. Læs mere om tilladelser nedenfor.

Kombinationen af
byvåbnet og navnetrækket danner Silkeborg Kommunes logo. Logoet foreligger i 3 kombinationer (grå, hvid og sort). Du kan downloade
vektoriseret logo her fra hjemmesiden, som også er egnet til tryk i stor
udgave.

Eksempel på logo på to linjer i sort:

![Silkeborg Kommune logo](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/92dfc9f7-c83e-48e4-72da-08db4232d7db?width=800)

## Brugen af logofiler til web eller professionel tryk

###

                                    Hvem må bruge Silkeborg Kommunes logo?

Silkeborg Kommunes logo må som udgangspunkt kun anvendes af Silkeborg Kommune.

#### Leverandører og samarbejdspartnere

Er du leverandør eller samarbejdspartner, kan du søge Silkeborg Kommune om tilladelse til at bruge logoet til illustration af, at du er leverandør til eller samarbejdspartner med os. Brugen af logoet skal ske som en del af en samlet liste over samarbejdspartnere. Hvis du får tilladelse til at bruge logoet, skal du følge vores retningslinjer for brug af logoet.

[Søg om brug af logo ved at sende en mail til vores Jura Team](mailto:Jurateam@silkeborg.dk "Søg om brug af logo ved at sende en mail til vores Jura Team")

#### Foreninger og almennyttige institutioner

Foreninger og almennyttige institutioner med hjemsted i kommunen kan søge om tilladelse til at benytte logo. Den konkrete brug af logoet skal godkendes. Hvis du får tilladelse til at bruge logoet, skal du følge vores retningslinjer for brug af logoet.

[Søg om brug af logo ved at sende en mail til vores Jura Team](mailto:Jurateam@silkeborg.dk "Søg om brug af logo ved at sende en mail til vores Jura Team")

#### Arrangementer, events og støtteberettigede institutioner

Begivenheder, arrangementer og events i kommunen, som kommunen støtter eller samarbejder om, samt institutioner og andre, som modtager støtte eller samarbejder med kommunen, forventes at omtale kommunen som sponsor/samarbejdspartner på linje med øvrige sponsorer/samarbejdspartnere. Hvis det indebærer visning af logo, forventes det, at kommunens logo også anvendes sammen med øvrige sponsorer/samarbejdspartneres logoer. Det aftales enten i forbindelse med indgåelsen af kommunens støtte eller i hvert enkelt tilfælde.

###

                                    Retningslinjer for brug af logo

Hvis du får tilladelse til at bruge Silkeborg Kommunes logo, skal du følge vores retningslinjer for korrekt brug.

- Byvåbnet må ikke stå alene, men skal optræde sammen med teksten 'Silkeborg Kommune
- Roter ikke logoet
- Træk ikke logoet ud af proportioner
- Brug ikke andre farver på logoet, end de farver, som er mulige at downloade (Grå, sort og hvid)
- Lav ikke skygge på logoet
- Brug ikke logoet uden våbenskjold
- Brug ikke logoet på baggrund med for lidt kontrast
- Respekter afstanden omkring logoet, så det ikke blive forstyrret af andre visuelle elementer. Hold logoet frit for al øvrig typografi, grafiske elementer og detaljerige områder i illustrationer og fotos.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/b3514900-b383-4d6a-9dd0-08de9ba436cb?width=800)

[Hent logofiler i PNG eller Vektor](https://public.skyfish.com/p/silkeborgkommune/2009376)

                            [Byvåben](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5b143831-0b61-4c19-ada8-47b2a2bfbab2)

                            [Billedarkiv for pressen](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/8fac36af-7179-4848-b1c1-2428bcf11f74)

## Kontakt

**Kommunikation**
                                    Søvej 3

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:kommunikation@silkeborg.dk)
