---
title: "Arkitekturløbet 2026"
description: "Snør løbeskoene og oplev Silkeborg fra en helt ny side, når Silkeborg Arkitekturløb løber af stablen 4. oktober."
date: "2026-09-21"
created: "2026-09-11"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://silkeborg.dk/nyheder)

                [Arkitekturløbet 2026](https://silkeborg.dk/nyheder/arkitekturloebet-2026)



# Arkitekturløbet 2026

Snør løbeskoene og oplev Silkeborg fra en helt ny side, når Arkitekturløbet løber af stablen søndag 4. oktober.                     OBS! Alle 200 pladser er besat

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/02088d13-0cb5-4506-91b1-976bef652f18?width=800)

#### OBS: Alle 200 pladser er besat - tilmeldingen er lukket

Sikke en opbakning! Vi er helt overvældede over interessen for Arkitekturløbet. Alle 200 pladser er nu besat, og derfor er det desværre ikke længere muligt at tilmelde sig.
\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_

Har du nogensinde løbet gennem rådhuset eller besøgt den gamle kommandocentral fra Den Kolde Krig?

Søndag 4. oktober 2026 får du chancen, når Silkeborg Kommune sammen med Sweco Architects inviterer til Arkitekturløbet 2026 i anledning af Arkitekturens Dag.

Her kombinerer vi motion med arkitektur, fortællinger og eksklusive kig bag facaderne på nogle af byens mest interessante bygninger, institutioner og steder under temaet ”Bevar mere”.

Undervejs kommer du forbi både kendte vartegn, prisbelønnet arkitektur og skjulte perler, mens du får historierne om bygningerne, byens udvikling og de mennesker, der har sat deres aftryk på Silkeborg.

## På turen vil du bl.a.:

- Løbe gennem rådhuset
- Opleve historiens vingesus i den gamle kommandocentral fra Den Kolde Krig
- Opleve udsigten fra toppen af Papirtårnet\*
- Komme helt tæt på det prisbelønnede Kongegården og Thors Have
- Krydse skolegården bag Th. Langs ikoniske hovedbygning fra 1886 tegnet af Anton Rosen
- Nyde en forfriskning undervejs og på Papirfabrikken

Arkitekturløbet arrangeres i anledning af Arkitekturens Dag.

\*I tilfælde af stort deltagerantal vil der være adgangsbegrænsninger ved Papirtårnet.

## En gratis oplevelse for alle

Der er ingen tidtagning - det er nemlig oplevelsen, fællesskabet og arkitekturen, der er i fokus. Om du løber eller går, er derfor helt op til dig. Alle, både store og små, er velkomne.

Løbet er gratis, du skal blot huske at tilmelde dig senest torsdag 1. oktober. Vi har plads til max 200 deltagere.

**OBS!** **Alle 200 pladser er nu besat, og derfor er det desværre ikke længere muligt at tilmelde sig.**

Ses vi til Arkitekturløbet 2026?

## Mere om løbet

###

                                    Praktisk info

**Tid:** Søndag 4. oktober kl.13.00-15.30

**Start:** Silkeborg Rådhus, Søvej 1 - kl. 13.00

**Slut:** Løbet slutter på Papirfabrikken

**Distance:** Ca. 5,5 km plus de ekstra meter, der tilbagelægges inde i bygningerne undervejs

**Målgruppe:** Alle er velkomne - også med løbehjul, klapvogne mm., men vær opmærksom på, at ruten enkelte steder har trapper og lidt bakket terræn. Her må du få en hjælpende hånd eller vælge en alternativ rute. Derudover vil nogle af bygningerne være utilgængelige for løbehjul, klapvogne m.v., og ved enkelte bygninger er adgang kun mulig via trapper.

**Tilmelding:** Løbet er gratis, men [tilmelding er nødvendig](https://forms.cloud.microsoft/e/fMwMTPc3Zp "tilmelding er nødvendig") senest torsdag 1. oktober

**Forplejning:** Der er forfriskninger undervejs og i målområdet

###

                                    Se ruten

Her får du et overblik over ruten:

1. Silkeborg Rådhus (start)
2. Skoletorvet
3. Kongegården (forfriskning)
4. Thors Have
5. Kommandocentralen,
6. Gjernstien
7. Papirtårnet
8. Papirfabrikken (Mål og forfriskning)

Der er et stop ved Kongegården, hvor REMA 1000 har sponseret forfriskninger. Derudover er der forfriskninger, når du er kommet i mål ved Papirfabrikken.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/f7c37921-fd24-457a-9e83-6b3a59cf0bf8?width=800)

###

                                    En del af Arkitekturens Dag

Silkeborg Arkitekturløb arrangeres i anledning af Arkitekturens Dag, som i 2026 har temaet *”Bevar mere”*.

Vi sætter vi fokus, hvordan vi kan passe bedre på byens kulturarv og samtidig give nyt liv til de bygninger og byrum, vi allerede har.

Silkeborgs identitet er ikke kun skabt af nye bygninger. Den findes også i de historiske spor, funktioner og byrum, som stadig præger byen. Gennem en vekselvirkning mellem bevaring, transformation og genanvendelse af byens særlige karakterer, funktioner og arkitektur kan byen fortsat udfolde og udvikle sig.

Det er netop dét, du kan opleve på ruten: Hvordan Silkeborgs arkitektur fortæller historien om byen – og hvordan gamle og nye bygninger sammen er med til at skabe den by, vi kender i dag.

                            [Spørgsmål til løbet?](mailto:TrineKjaergaard.Andersen@silkeborg.dk?Kontakt)

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/db6f6c2a-0ad3-42a5-8fc7-a2b0c99d1766?width=800)Rådhuset

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/d20eb6d0-13f5-4134-946e-9c0b76bdc876?width=800)Kongegården

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/5fef658b-d968-42b0-9590-3a3b42d44d36?width=800)Gjernstien - Jernbanebroen

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/f338b7ca-efb5-45ba-8ac1-162d0207bc7c?width=800)Papirfabrikken og Papirtårnet

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/e162d51c-fc88-4d99-8efa-c3606df648ed?width=800)Skoletorvet

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/45208e7d-e26f-43b1-a9c7-d87aa488eb9f?width=800)
