---
title: "Borgermøde: Sådan bliver du og dit lokalsamfund klar til kriser"
description: "Oversvømmelse, langvarigt strømsvigt eller manglende vandforsyning. Når udefrakommende kriser rammer, er et godt beredskab og lokale fællesskaber afgørende. Hvad kan man selv gøre i familien og i fællesskaberne?"
date: "2026-05-04"
created: "2026-04-09"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://silkeborg.dk/nyheder)

                [Borgermøde: Sådan bliver du og dit lokalsamfund klar til kriser](https://silkeborg.dk/nyheder/borgermoede-saadan-bliver-du-og-dit-lokalsamfund-klar-til-kriser)



# Borgermøde: Sådan bliver du og dit lokalsamfund klar til kriser

Oversvømmelse, langvarigt strømsvigt eller manglende vandforsyning. Når udefrakommende kriser rammer, er et godt beredskab og lokale fællesskaber afgørende.  Hvad kan man selv gøre i familien og i fællesskaberne for at være bedst muligt klædt på til at klare kriser – store som små? Og hvad kan man forvente af hjælp fra kommunen og andre myndigheder?

### ![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/12f72085-7ea9-44de-936c-08de9a23d31e?width=800)

**Mød eksperter i kriseberedskab**

Den 5. maj 2026 kan du deltage i et borgermøde om beredskab arrangeret af TrygFonden i samarbejde med Silkeborg Kommune og Midtjyllands Avis.

Her kan du få inspiration fra nogle af landets førende kriseberedskabseksperter til, hvad du kan gøre for dig selv, og hvordan du kan bidrage til lokalsamfundet i svære situationer.

Borgmester Helle Gade byder velkommen og er til stede i løbet af aftenen. Midtjyllands Avis' Silkeborgredaktør Brian Holst dirigerer forsamlingen igennem hele aftenen.

**Mød lokale klubber og foreninger på markedspladsen**

Fra kl. 16.45 kan du møde lokale foreninger og organisationer, som er klar til at hjælpe dig og dit lokalsamfund til at være forberedt på kriser. I dette tidsrum bliver der serveret en let anretning.
Fra 17.30-19.30 er der interessante oplæg på scenen i Jysk Musikteater.

**Program:** 17.30: Velkomst v/ Peter G.H. Madsen, projektchef i Trygfonden og Helle Gade, borgmester i Silkeborg Kommune
17.45: Hvilke kriser truer Danmark - og i særdeleshed Silkeborg-området? V/ Lasse Clemensen, beredskabsdirektør i Midtjysk Brand og Redning
18.00: Hjælp ambulancen med at redde dig v/ Christian Aaskov, paramediciner og bygningskonstruktør
18.15: Fællessang v/ Sejs Skoles Kor
18.30: Stærke fællesskaber skaber tryghed og sikkerhed v/ Nina Baron, lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
18.55: Beredskab, hvis der ikke er vand i hanen v/ Jens Bastrup, adm. direktør i Silkeborg Forsyning
19.10: Spørgsmål til aftenens talere
19.30: Aftenens program på scenen slutter

Efter oplæggene kan du kl. 19.40-20.30 igen møde foreningerne og organisationerne på markedspladsen over en kop kaffe, te og kage.

**Tid og sted**5. maj 2026, kl. 16:45-20:30
JYSK Musikteater, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg

## Tilmelding senest 1. maj 2026.

Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

                            [Tilmeld dig borgmermøde om krise og beredskab](https://conferencemanager.events/borgermode-silkeborg/signup)
