Budgetaftale i Silkeborg Kommune
Partierne Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance står bag en budgetaftale for 2026 og overslagsårene frem til 2029. Aftalen betyder flere penge til dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet samt en række nye anlæg.
*Opdateret den 19. september 2025
Fire partier med 21 ud af byrådets 31 medlemmer står bag en budgetaftale i Silkeborg Kommune.
Prioriteringer til drift
Budgetforslaget, som blev fremlagt til byrådets 1. behandling, har håndteret mange af de økonomiske udfordringer med at holde budgetterne på især de store velfærdsområder. Budgetterne på bl.a. socialområdet, familieområdet og dagtilbudsområdet er blevet udvidet, så budgetterne er mere realistiske. Det er udvidelser, der ligger ud over reguleringen for løn- og prisudviklingen og tilførsel af penge som følge af flere borgere i kommunen.
Budgetaftalen prioriterer desuden yderligere 51,4 mio. kr. til drift i 2026. Der er blandt andet:
12 mio. kr. varigt til folkeskolerne,
6,5 mio. kr. varigt til bedre normeringer i dagtilbud.
5 mio. kr. om året i 2026 og 2027 til en omstillingspulje til ældreområdet som følge af den nye ældrelov og sundhedsreform.
3 mio. kr. i 2026 og 2027 så flere elever med særlige behov kan blive i den lokale skole.
Prioriteringer til anlæg
Budgetaftalen prioriterer desuden yderligere 62,7 mio. kr. til anlæg i 2026. Det er blandt andet:
140 mio. kr. i årene 2026-2029 til forlængelse af Høje Kejlstrupvej i etaper frem mod Spejdernes Lejr i 2030 og Verdensjamboreen i 2031
110 mio. kr. fra 2026 og efterfølgende år til en ny omfartsvej i Skægkær til aflastning af rute 52 gennem Skægkær.
65 mio. kr. fordelt i årene 2026-2030 til et nyt plejecenter i Bryrup med 24 boliger.
33 mio. kr. fremrykkes et år til et nyt børnehus i Kjellerup 2027-2030.
30 mio. kr. i årene 2026-2028 til en ny bro ved Tvilum.
19 mio. kr. fordelt over 2026-28 til at gøre børneinstitutionen i Resenbro permanent, og som følge deraf permanente udearealer, opgradering af omklædningsrum og boldbaner.
14 mio. kr. fordelt over årene 2026-2028 til renovering og udbygning af haller i Voel under forventning om medfinansiering fra fonde og indsamlede midler.
10,5 mio. kr. til nye cykelstier mellem Sejs-Svejbæk og Silkeborg, i Gjern og i Sorring.
5 mio. kr. om året i 2026 og 2027 til renovering af faglokaler i folkeskolerne.
5 mio. kr. yderlige om året til at indhente et opbygget efterslæb på renovering af fortove, stier, asfalt og cykelstier.
En række renoveringspuljer til renovering at sikre tidssvarende plejecentre, renovering af velfærdsinstitutioner m.v.
Budgetparterne ønsker desuden en samlet plan for udviklingen Havnen i Silkeborg by og en helhedsplan for Linå.
Finansiering og fremtidige økonomiske udfordringer
Budgetaftalen finansieres ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og ved et kassetræk. Budgetparterne er opmærksom på, at aftalen ikke rummer økonomi til at løse de opgaver, som følger af en række reformer og centrale aftaler om forandringer i kommunerne. Det bliver en opgave for det kommende byråd.