Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Nyheder Demokratiindsats sendte unge fra Silkeborg til Bruxelles

Demokratiindsats sendte unge fra Silkeborg til Bruxelles

En uge med kultur, politik og fællesskab gav unge fra Silkeborg Kommune nye perspektiver på demokrati.

I sidste uge rejste 15 unge fra Silkeborg Ungdomsskole til Bruxelles som en del af skolens demokratiindsats. Turen var en del af et Erasmus+-udvekslingsprojekt, hvor de mødte unge fra Kerteminde, Norrköping i Sverige og München i Tyskland. Formålet var at styrke unges forståelse for demokrati og europæisk samarbejde.

En uge med oplevelser og indsigt

De unge deltagere kom fra Ungdomsskolens GFU-tilbud (Grunduddannelse for tosprogede unge), 10. klasse og Ungerådet – en mangfoldig gruppe med forskellige perspektiver. Programmet bød på besøg i tegneseriemuseet, det europæiske historiske museum, Atomium, politisk rollespil i Parlamentariet og en rundtur i EU-Parlamentet, hvor de fik mulighed for at stille spørgsmål til en dansk EU-parlamentariker.

Ud over de faglige aktiviteter var der også tid til sociale oplevelser, julemarkeder og fælles måltider, som styrkede fællesskabet på tværs af landegrænser.

En del af en større indsats

Bruxelles-turen er en del af Silkeborg Ungdomsskoles samlede demokratiindsats, der har til formål at give unge indblik i medborgerskab, politisk deltagelse og internationale perspektiver. Indsatsen omfatter både lokale aktiviteter og internationale samarbejder, der skal ruste unge til at tage aktivt del i demokratiet – lokalt og globalt.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje