---
title: "Gratis frivillighedsuddannelse til foreninger"
description: "Vil I styrke jeres forening og få flere frivillige med ombord? Igen i år kan foreninger i Silkeborg Kommune deltage gratis i DGI Midtjyllands frivillighedsuddannelse."
date: "2025-08-18"
created: "2025-08-18"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://silkeborg.dk/nyheder)

                [Gratis frivillighedsuddannelse til foreninger](https://silkeborg.dk/nyheder/gratis-frivillighedsuddannelse-til-foreninger)



# Gratis frivillighedsuddannelse til foreninger

Vil I styrke jeres forening og få flere frivillige med ombord? Igen i år kan foreninger i Silkeborg Kommune deltage gratis i DGI Midtjyllands frivillighedsuddannelse.

## **Uddannelsen er målrettet idrætsforeninger, der ønsker at:**

- - Fremtidssikre og styrke deres organisation
    - Rekruttere og motivere flere frivillige
    - Anerkende og skabe bedre rammer omkring
frivilligheden
    - Organisere opgaverne mere effektivt

## **Sådan foregår det**

Uddannelsen består af fem moduler á ca. tre timer fordelt på
fire undervisningsdage. I deltager minimum to personer fra jeres forening og
arbejder både internt i foreningen og sammen med andre lokale foreninger.
Mellem modulerne får I mindre opgaver, som skal løses hjemme i foreningen, så
teorien bliver omsat til praksis.

## **Deltagerne fremhæver især:**

- Muligheden for sparring med andre foreninger
- Øget motivation og anerkendelse af frivillige
- Konkrete værktøjer som frivilligudvalg,
opgavebeskrivelser og brug af sociale medier

## **Baggrund for tilbuddet**

Frivilligheden er under pres, og mange foreninger har
oplevet udfordringer som følge af samfundsforandringer. Derfor tilbyder
Silkeborg Kommune i samarbejde med DGI Midtjylland denne uddannelse som en del
af indsatsen for et bæredygtigt foreningsliv. Sidste år deltog 11 foreninger
med i alt 28 repræsentanter. Interessen var så stor, at tilmeldingen måtte
lukkes før tid – så skynd dig at tilmelde jer!

## **Vil du vide mere?**

Kontakt Simon Schärfe Rasmussen, kommune- og
foreningskonsulent hos DGI Midtjylland ved at ringe til [tlf. 60 19 08 68](tel:60190868 "tlf. 60 19 08 68") eller skrive
til mailen simon.scharfe.rasmussen@dgi.dk.

                            [Læs mere og tilmeld jer inden 24. oktober 2025](https://www.dgi.dk/arrangementer/202606853000)
