Hvem synes du, er Årets Lokalområde 2025?
Prisen og 40.000 kr. går til et område, der har gjort en særlig indsats for at styrke livet i lokalområdet.
![]()
Lokalområderne og de lokale ildsjæle, som gør en særlig indsats for at styrke livet i lokalområderne, skal hyldes. Derfor uddeler vi prisen Årets Lokalområde.
Med prisen sætter Silkeborg Kommune fokus på de mange lokalområder, der er med til at gøre kommunen til et godt sted at leve.
Vind 40.000 kr. til lokalområdet
Prisen går til et lokalområde, som det foregående år har gjort en særlig indsats for at styrke livet i området. Det kan være gennem aktiviteter, projekter og indsatser, som har gjort en betydningsfuld forskel for beboerne og området som helhed.
Med prisen følger 40.000 kr. til det projekt, der står øverst på lokalområdets ønskeliste.
Indstil dit lokalområde
Send din indstilling til os og begrund, hvorfor lige netop dit lokalområde fortjener prisen.
Frist for indstilling: 13. juni 2025.