---
title: "Hvem synes du skal vinde Frivilligprisen 2025?"
description: "Frem til 15. august kan du indstille din kandidat til årets Frivilligpris 2025. Frivilligprisen hædrer frivillige og sociale initiativer."
date: "2025-06-19"
created: "2025-06-19"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://silkeborg.dk/nyheder)

                [Hvem synes du skal vinde Frivilligprisen 2025?](https://silkeborg.dk/nyheder/hvem-synes-du-skal-vinde-frivilligprisen-2025)



# Hvem synes du skal vinde Frivilligprisen 2025?

Frem til 15. august kan du indstille din kandidat til årets Frivilligpris 2025. Frivilligprisen hædrer frivillige og sociale initiativer.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1f2c2102-45dd-482e-d02e-08ddae677159?width=800)

Prisen anerkender frivillige ildsjæle og initiativer med hjerte og handlekraft, der har gjort en særlig indsats for andre i Silkeborg Kommune det seneste år.

Udover æren og et diplom, er præmien på frivilligprisen
5.000 kr.

Socialudvalget overrækker prisen i forbindelse med ”Frivillig Fredag”, som
foregår på Silkeborg Højskole, fredag 26. september 2025 kl. 14.00 - 16.00

Frivilligprisen og de 5.000 kr. går til én - eller deles
mellem flere - person, organisation eller et netværk, som gennem det seneste år
har:

- bidraget
     særligt gennem frivilligt engagement til udvikling og fornyelse, der
     styrker aktivt medborgerskab i Silkeborg Kommune
- været
     særligt medvirkende til at forbedre effektivitet, samarbejde eller
     arbejdsmiljø på en uddannelsesinstitution, arbejdsplads, frivillig
     forening eller i andre sammenhænge
- ydet
     et ekstraordinært frivilligt bidrag på anden måde

## **Sådan indstiller du en kandidat til Frivilligprisen 2025**

Kender du en, der har ydet en særlig frivillig indsats?

Send en mail til Frivilligmidler@silkeborg.dk.og fortæl, hvorfor du synes personen,
organisationen eller netværket fortjener Frivilligprisen 2025. Oplys også gerne
telefonnummer på kandidaten.

## **Tidligere vindere**

- 2022:
     Birthe, Maria, Linea, Margrethe og Irene fra handicapafdelingen i
     Silkeborg Roklub
- 2023:
     HUSRUM Silkeborg, der hjælper ensomme unge
- 2024: Fru
     Prip – værksteder og værested

                            [Send dit forslag til frivilligmidler@silkeborg.dk](mailto:frivilligmidler@silkeborg.dk)
