---
title: "Ildfest Regatta 2026: Sådan påvirkes trafikken"
description: "Fra 13.-15. august 2026 fylder Ildfest Regatta Silkeborgs midtby med liv, fællesskab og gode oplevelser for hele familien. Derfor bliver flere områder og parkeringspladser spærret af. Få overblikket på denne side, der løbende opdateres."
date: "2026-08-05"
created: "2026-07-10"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Nyheder](https://silkeborg.dk/nyheder)

                [Ildfest Regatta 2026: Sådan påvirkes trafikken](https://silkeborg.dk/nyheder/ildfest-regatta-2026-saadan-paavirkes-trafikken)



# Ildfest Regatta 2026: Sådan påvirkes trafikken

Fra 13.-15. august 2026 fylder Ildfest Regatta Silkeborgs midtby med liv, fællesskab og gode oplevelser for hele familien. Derfor bliver flere områder og parkeringspladser spærret af. Få overblikket på denne side, der løbende opdateres.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/abdc3aff-000e-426f-9720-9fb373189826?width=800)

## Parkering

Flere af kommunens parkeringspladser vil blive anvendt til Regattaens aktiviteter og opbygning:

- P Vest og P Søgade mod vandet er spærret fra søndag 9. august kl. 06.00 til mandag 17. august kl. 06.00
- P Syd og pladserne på Lille Søgade er spærret fra onsdag 12. august kl. 06.00 til mandag 17. august kl. 06.00

 Der bliver sat skiltning op på de berørte parkeringsarealer ca. 14 dage før afspærringerne træder i kraft. Vi opfordrer alle til at være opmærksomme på skiltningen og planlægge transport og parkering derefter.

[Få et overblik over byens øvrige parkeringspladser her](https://silkeborg.dk/borger/trafik-og-parkering/parkering/parkering-i-silkeborg?term=parkering "Få et overblik over byens øvrige parkeringspladser her").

## Cykelparkering

Tak til dig, der tager cyklen. Til årets regatta opsætter vi ekstra cykelparkeringspladser. Kig efter de lyserøde beachflag eller bannere, hvor der står "Cykelparkering".

## Busser

I de afspærrede områder vil der være ændringer i buskøreplanerne efter kl. 17.00 torsdag og fredag og efter kl. 14.00 om lørdagen. Du kan holde øje med ændringerne på [Midttrafiks hjemmeside](https://www.midttrafik.dk/trafikinfo/ "Midttrafiks hjemmeside").

Derudover kan du orientere dig om ekstra busser, natbusser, o.l. under "Kørsel til arrangementer" på Midttrafiks hjemmeside. ["Kørsel til arrangementer" på Midttrafiks hjemmeside.](https://www.midttrafik.dk/rejsemuligheder/koersel-til-arrangementer/)

Busserne betjener stoppestederne på Godthåbsvej og Christian 8.s Vej indtil kl. 17 torsdag og fredag samt indtil kl. 14 om lørdagen.

I perioden med afspærring af Christian 8.s Vej får busserne stoppesteder på henholdsvis Ansvej/Borgergade og Trafikterminalen. Dog afgår bybuslinje 7 til Sejs fra gruspladsen syd for banebroerne.

![](https://silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c1be716b-4b29-4239-a32c-4f66511d97bb?width=800)

## Vejafspærringer

**13. august kl. 06 til 17. august kl. 06:**

- Søvej
- Åhavevej

**13. august kl. 17 – 02,** **14. august kl. 17 – 02 og** **15. august kl. 14 – 02:**

- Christian 8.s Vej fra Ansvej/Borgergade til Zeltnersvej
- Østergade
- Papirfabrikken – tilslutning til Christian 8.s Vej

Se kort over afspærringer på [Regattas hjemmeside](https://regattaen.dk/praktisk-info "Regattas hjemmeside").

## God regatta 2026

Selvom det giver en række trafikale udfordringer, er det ikke hver dag Silkeborg Midtby bliver fyldt med liv, fællesskab og oplevelser - rigtig god regatta.

                            [Læs mere om Ildfest Regatta 2026](https://regattaen.dk/)
