Nu kan ildsjæle nomineres til Handicapprisen 2023
Kender du en aktør, som har gjort noget ekstraordinært for borgere med handicap i Silkeborg Kommune, så er det nu, at kandidaterne kan indstilles.
Foto: Sidste år modtog Karen Marie Pedersen Handicapprisen for sit ihærdige arbejde og dybe engagement i handicappedes forhold i Silkeborg Kommune.
Det er tid til at hædre dem, der gør noget særligt for borgere med handicap. Vi uddeler Handicapprisen 2023 for at fremhæve de gode eksempler på, hvordan vi kan forbedre hverdagen for borgere med handicap. Og betydningen af indsatsen er vigtigere end størrelsen, da selv et lille initiativ kan gøre en stor forskel for borgernes livskvalitet.
Sidste år modtog Karen Marie Pedersen Handicapprisen for sit arbejde med handicappedes forhold i Silkeborg Kommune.
Du kan nu indstille din kandidat til Handicapprisen 2023, og du kan indstille:
- En lokal ildsjæl, som gør en ekstraordinær indsats for borgere med handicap.
- En sportsklub eller en forening, som har arbejdet aktivt med handicapidræt.
- En virksomhed, som er lykkes med at udnytte potentialet hos borgere med handicap.
- Et initiativ, som skaber trivsel og fællesskab i hverdagen for borgere med handicap.
Med prisen følger 5.000 kr., som modtageren kan bruge i sit videre arbejde, samt en kunstgenstand leveret af et aktivitets- og samværstilbud for voksne med udviklingshæmning i Silkeborg Kommune.
Sådan nominerer du en kandidat:
Kandidater til Handicapprisen 2023 indstilles ved at sende en SMS til 23 30 46 31 eller skrive en mail til ksv@silkeborg.dk, hvor du kort fortæller:
- Hvem du vil nominere
- Hvorfor du vil nominere kandidaten
- Hvem der indstiller kandidaten
- Sidste frist for at indstille kandidater er onsdag 1. november 2023.
Det er Handicaprådet, som udvælger prismodtageren blandt de indstillede kandidater. Prisen overrækkes ved en hjemmekamp i Arena Midt 9. december 2023.
Spørgsmål til prisen kan rettes til udviklingskonsulent i Socialafdelingen, Kirstine Svensen, på tlf. 23 30 46 31 eller ksv@silkeborg.dk.