Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Ny erhvervshandleplan for 2025 vedtaget

Ny erhvervshandleplan for 2025 vedtaget

Erhvervshandleplan 2025 indeholder 19 konkrete handlinger, der sætter handling på erhvervspolitikken "Mod nye mål", der gælder i perioden fra 2022 til 2026.

Iværksætteri er en stærk del af Silkeborgs DNA og dynamik - fra Drewsen til Larsen. Sådan skal det også være fremover. Med Erhvervshandleplan 2025 kickstarter vi - med Silkeborg Business som den primære aktør - en toårig iværksætterindsats, som skal fremme iværksætternes succes i Silkeborg Kommune.

Erhvervshandleplanen 2025

Din virksomheds succes er vores mål. Det er essensen af Silkeborg Kommunes erhvervspolitik, der dækker perioden 2022-2026. Med den nye handleplan sætter Silkeborg Kommune særligt fokus på iværksætteri og skærper ambitionerne på området.

Et endnu stærkere handelsliv

Samtidig er der flere handlinger, der retter sig mod mere assistance til kommunens handelsbyer, så vores detailhandel kan fortsætte med at stå stærkt på det danske landkort.

Det betyder bl.a. at vi i det kommende år arbejder særligt på at tiltrække flere talenter indenfor detail- og restaurationsbranchen, flere pop-up-byrum og events i ferieperioderne og et stærkere samarbejde med Erhvervshus Midtjylland, der har specialiserede kompetencer indenfor området.

Tættere samspil mellem unge og erhvervsliv

Adgangen til dygtige medarbejdere er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne udvikle sin virksomhed i Silkeborg Kommune. Mange virksomheder brænder allerede for at inspirere unge til at finde deres uddannelses- og karrierevej. Derfor er en del af erhvervshandleplanen 2025 også at understøtte samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsliv.

Det betyder bl.a. at vi afprøver et nyt koncept, hvor vi samarbejder med folkeskoler og virksomheder i deres nærområde om at arrangere en virksomhedsdag og at vi udvider lærlingedage til også at gælde folkeskolerne. Samtidig afsætter Silkeborg Kommune 1 mio. kr. i både 2025 og 2026 til initiativer, der skal gøre kommunen mere attraktiv for unge at bo, uddanne sig og arbejde i.

Læs Erhvervshandleplan 2025

Læs mere om alle de 19 initiativer i den nye erhvervshandleplan.

Erhvervshandleplan 2025

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje