Silkeborgbanen viser, at kunstgræsbaners miljøpåvirkning kan minimeres med simple tiltag

I 2021 igangsatte Silkeborg Kommune, i samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU) og Teknologisk Institut, et test- og udviklingsprojekt i forbindelse med opgraderingen af det eksisterende fodboldanlæg på Søholt i Silkeborg. Målet med projektet var at skabe de bedst mulige vilkår for kommunens fodboldklubber og samtidig vise, hvordan man indretter, vedligeholder og bruger kunstgræsbaner på en måde, der skåner miljøet mest muligt.

Projektet blev sat i gang på baggrund af en beslutning i EU-Kommissionen, som siger, at man fra 17. oktober 2031 ikke længere må installere kunstgræsbaner med gummigranulat som infill i EU-landene. Eksisterende baner må dog fortsat bruges. Kommissionen traf sin beslutning ud fra en antagelse om, at der i gennemsnit blev spredt 500 kg mikroplast om året til naturen fra hver enkelt kunstgræsbane.

Nu viser det netop evaluerede projekt, at man kan holde svindet af mikroplast på under 10 kg om året - altså under 2 pct. af det potentielle svind, som EU-Kommissionen brugte som grundlag for det kommende EU-forbud.

Projektet har bl.a. vist, at det er vigtigt at planlægge begrænsningen af svind af mikroplast fra kunstgræsbanen frem for at overlade ansvaret til brugerne.

- Det er helt afgørende, at man inden anlæggelse eller renovering af en bane har en plan for, hvor man gerne vil have gummigranulat, hvor man kan leve med det, og hvor man ikke vil acceptere granulat. Det er sådan, vi har indrettet banen med stor inspiration fra den fælleseuropæiske vejledning, siger Johan Brødsgaard.

Under 10 kg svind af mikroplast om året

Teknologisk Institut har gennem to år løbende gennemført analyser og målt spredningen af mikroplast fra banen. Resultaterne viser, at man med effektive afværgeforanstaltninger samt korrekt vedligehold og snerydning kan begrænse spredningen til under 10 kg om året - et niveau, der er 50 gange mindre, end hvad EU-Kommissionen brugte som grundlag for sit forbud.

Teknologisk Institut har på Silkeborgbanen fundet, at den menneskelige adfærd - særligt ved banevedligehold - er den væsentligste risikofaktor i forhold til spredning af mikroplast. Men også denne potentielle spredning kan minimeres.

- Vores dygtige groundsmen har været gode til at vedligeholde banen og rengøre traktorerne inde på banen efter endt vedligehold. Derfor har spredningen af mikroplast via vores vedligeholdelsesudstyr været ubetydelig. Ved kraftige snefald kan vi dog blive udfordret, hvis banerne skal gøres spilbare. Her har vi lært rigtig meget igennem projektet og har derfor justeret vores planer for snerydning på kommunens kunstgræsanlæg, slutter Johan Brødsgaard.

Ingen forurening af vandmiljøet

EU-Kommissionen har med det kommende forbud ønsket at begrænse mængden af mikroplastik, som hvert år utilsigtet ender i naturen og vandmiljøet.

I Silkeborgbanen-projektet har Teknologisk Instituts samarbejdspartner, Sweco, løbende foretaget grundige undersøgelser af drænvandet fra banen. Drænvandsanalyserne viser ingen tegn på mikroplast og mikrogummi eller betydelige mængder miljøfremmede stoffer sammenlignet med krav til drikkevand. PFAS-værdierne ligger under de nationale miljømål for ferskvand og omkring eller under kravene for drikkevand.

Undersøgelserne fortsætter

Silkeborg Kommune fortsætter test- og udviklingsprojektet for at undersøge, hvordan man kan reducere svindet af mikroplast fra kunstgræsbanerne yderligere.

Få et simpelt overblik over projektets hovedresultater på Silkeborgbanen.dk, hvor du også finder selve hovedrapporten fra Teknologisk Institut.