Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Tilbud til unge: Giv nikotinholdige produkter sparket

Tilbud til unge: Giv nikotinholdige produkter sparket

Rygning og brug af nikotinholdige produkter er meget udbredt blandt børn og unge i Danmark. Og særligt snus, nikotinposer, e-cigaretter og puff-bars er populære blandt de unge.

Animation af én, der sparker

Faktisk bruger mere end 11% af danske unge mellem 15-29-år mindst ét røgfrit nikotinprodukt dagligt eller lejlighedsvist.

Mange fortryder, at de er startet - og har svært ved at stoppe igen. 

Er du én af dem - eller har du én i dit netværk, så er vores tilbud måske interessante for dig.

Unge-café

Caféen er for unge mellem 15-25 år, som har lyst til at tale om og blive klogere på nikotin, snus, damp og røg.

Kom med til en uformel snak om, hvordan du kan trappe ud eller helt stoppe med at ryge, snuse eller dampe. Unge over 18 år bliver tilbudt gratis nikotinerstatning.

Caféen er åben onsdage i ulige uger kl. 14.30-15.30 og foregår i ”Tårnet” Sundhedshuset, Estrupsgård, 8600 Silkeborg.

Du kan møde op uden tilmelding eller kontakte Sundhedshuset på: 29 36 39 18 for at lave en aftale.

Individuel samtale

Vi tilbyder også unge mellem 15-25 år en individuel rådgivning.

Forløbet tilpasses dig - og vi tilbyder gratis nikotinerstatning til unge over 18 år.

Kontakt Sundhedshuset på: 29 36 29 18 for at lave en aftale.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje