Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Trafik og parkering Parkering Betaling for parkering

Betaling for parkering

Her kan du læse hvordan, du kan betale for parkering på betalingsparkeringspladserne i Silkeborg kommune.

Betaling med mønter (forudbetaling)

I flere af vores p-automater kan du betale med mønter.

Registrer parkeringen ved at indtaste bilens nummerplade. Kontroller og bekræft, at der er tastet korrekt. Indkast mønter svarende til den ønskede parkeringstid.

Du kan parkere så længe du vil med møntbetaling.

Parkeringen afsluttes automatisk, når den købte tid er udløbet.

Du bliver tilbudt en kvittering for den købte periode.

Den 1. time pr. døgn er IKKE gratis.

Bemærk: I p-automater, hvor du kun kan betale med mønter, kan bilens nummerplade ikke indtastes. Her skal du lægge p-billetten synligt og let læsbart bag bilens forrude.
 
På motorcykler skal føreren selv finde en mulighed for placering af p-billetten, så den er synlig og let læsbar. Vi anbefaler betaling med betalingskort eller app.

Betaling med betalingskort (bagudbetaling)

Du tjekker ind ved at indsætte betalingskortet eller anvende kortlæserens kontaktløse funktion. Herefter indtastet den parkerede bils nummerplade.

Kontroller og bekræft, at der er tastet korrekt.

Du bliver tilbudt en kvittering for indtjekningen.

Der skal IKKE lægges en indtjekningsbillet i bilen.

Ved afslutning af parkeringen tjekker du ud med det samme betalingskort, og du bliver tilbudt en kvittering for betalingen.

Den 1. time pr. døgn er gratis.

Der skal altid tjekkes ind – også selvom du forventer at parkere i mindre en 1 time.

Husk altid at tjekke ud inden du kører – og udenfor betalingsperioden.

Automatisk udtjekning sker efter 24 timer.
Hvis du glemmer at tjekke ud, kan du maksimalt blive trukket 120 kr. for din parkering.

Skal du parkere i mere end 24 timer, skal du lave en ny indtjekning for hver 24 timer. Du kommer kun til at betale for det tidrum, hvor det koster penge at parkere.
Se tidspunkter under timetakster.

Betaling med P-app

Betaler du med en app, skal du ikke bruge parkeringsautomaten.

Du registrerer din bil på den aktuelle parkeringsplads i din app og starter parkeringen på din mobil/app.

Kontroller, at det er den rigtige bil, du registrerer.

Ved afslutning standser du igen parkeringen i din app.

Det 1. time pr. døgn er gratis. Du skal altid starte parkeringen i din app, også selvom du forventer at parkere i mindre end 1 time.

Husk altid at afslutte din parkering inden du kører – også udenfor betalingsperioden.

Silkeborg Kommune har indgået aftale med følgende app-udbydere:

Læs mere på Easypark

Læs mere på Parkpark

Læs mere på Parkman

Læs mere på ParkOne

Læs mere på OK Parkering

 

Team Myndighed
Søvej 3, 8600 Silkeborg
 
 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje