Handicapparkering I Silkeborg
I Silkeborg by er der en række p-båse på de kommunale parkeringspladser reserveret til parkering med Handicapparkeringskort.
Husk et gyldigt handicapparkeringskort
Betingelsen for at benytte de reserverede p-båse er, at din bil er forsynet med et gyldigt parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer.
Ansøg om handicapkort via selvbetjeningslinket eller hos Danske Handicaporganisationers Borgerservice på tlf. 36 75 17 93.
Krav til parkeringskortet
For at handicapparkeringskortet er gyldigt, skal parkeringskortet ligge fuldt synligt og let læsbart bag forruden, hvilket vil sige, at hele forsiden af kortet med start- og udløbsdato samt serienummer skal være fuldt synligt og let læsbart udefra.
De gyldige parkeringskort giver følgende rettigheder:
- Parkering i 15 min. på steder med parkeringsforbud. Husk: P-skiven skal stilles
- Parkering i 1 time på steder, hvor 15 og 30 minutters parkering er tilladt. Husk: P-skiven skal stilles.
- Ubegrænset parkering på steder med 1, 2, 3 eller 4 timer tilladt parkering.
- Gratis parkering i de almindelige p-båse på de kommunale parkeringspladser med betaling.
Her finder du handicapparkering i Silkeborg
Afmærkede P-båse til handicapparkering findes følgende steder. Tallene i () afgiver antallet af P-båse.
- Bios Gård (1)
- Bindslevs Plads P-kælder (5)
- Bindslevs Plads ml. Medborgerhuset og den Kreative Skole (3 med plads til liftbil)
- Estrups Gade (1)
- Estrups Gård (2)
- Fredensgade v. kirken (bemærk tidsbegrænsning) (1)
- Godhåbsvej v. Rådhuset (bemærk tidsbegrænsning) (6, heraf 2 med plads med liftbil)
- Hostrupsgade v. T. H. Langs Skole (1)
- Kornmods Gård (2)
- Lille Søgade v. Rådhus Syd (1)
- Markedsgade (1)
- Mejerigården (2)
- Nørretorv (1)
- Sejsvej v. Iskælderdalen (2)
- Søvej v. Rådhus Vest (3)
- Søvej v. Rådhus Øst (1)
- Torvet/Østergade (bemærk tidsbegrænsning) (2 med plads til liftbil)
- Åhavevej v. Havnepladsen (1)
Øvrige pladser
Desuden findes en række p-båse reserveret til handicapparkering på øvrige parkeringspladser som fx i P-kælderen under Torvet, ved boligselskaber, indkøbscentre, Museum Jorn, Aqau, banegården og sygehuset.
Det er private firmaer, der står for kontrollen, og her skal man altid følge de regler, der fremgår af skiltningen på stedet i forhold til tidsbegrænsning og betaling.