Borgernes klimahandleplan

FORORD

I 2022 fik Silkeborg Kommune et Klimahandlingsudvalg. Klimahandlingsudvalget fik en opgave af byrådet - de skulle hjælpe med at færdiggøre kommunens DK2020-plan, der beskriver, hvordan Silkeborg Kommune som geografi bliver CO₂-neutral i 2045.

Byrådet bad Klimahandlingsudvalget skrive den del af DK2020-planen, der handler om, hvordan borgerne i Silkeborg Kommune hver især kan bidrage til at sænke den samlede CO₂-udledning i kommunen. Det er blevet til Borgernes Klimahandleplan.

Borgernes Klimahandleplan er udarbejdet sammen med borgerne i Silkeborg Kommune og rummer forslag til, hvad vi alle hver især og sammen kan gøre for at leve lidt mere klimavenligt. For skal vi nå målet om CO₂-neutralitet i 2045, er det nødvendigt, at vi alle gør en indsats.

I Borgernes Klimahandleplan har vi samlet helt håndgribelige forslag til, hvordan man i sin hverdag kan spare på CO₂’en. Forslag, som er kommet frem i dialog, kontakt og møder med interesserede borgere i Silkeborg Kommune. Det meste har du nok hørt en gang eller to før, men sagen er vigtig, og de gode råd kan godt tåle en gentagelse.

Nogle gange skal man høre tingene flere gange, før man tyr til handling og ændrer vaner. Sidstnævnte er i øvrigt essentielt vigtigt, og noget vi har diskuteret meget. Fordi det kræver noget af os, og det skubber en smule til vores komfort, så hvordan får vi os selv og hinanden til at gøre noget og tage ansvar for klimaet?

Vi har et fælles mål, vi skal nå, og der er faktisk et stykke vej derhen. Men hvis vi allesammen gør noget, kan vi godt nå i mål. Vi skal handle, ændre adfærd og prioritere.

Vi kan sagtens være ambitiøse. Det skal vi være. Og i Silkeborg Kommune har vi nu en plan. En klimahandleplan.

Tak til alle jer, der har bidraget

Venlig hilsen

Luis da Silva Martins
Formand for Klimahandlingsudvalget

INSPIRATION TIL GRØNNERE VANER

Som en del af klimasamarbejdet DK2020 har Silkeborg Kommune forpligtet sig til at gennemføre en grøn omstilling, der lever op til Parisaftalens målsætninger og gør Silkeborg Kommune modstandsdygtig overfor klimaforandringerne og CO₂-neutral i senest 2050.

I Silkeborg Kommune har vi sat barren lidt højere: Senest i 2045 vil vi være CO₂-neutrale. Skal det lykkes, må vi alle gøre vores – kommune, borgere og virksomheder. De største håndtag til at nå målet er beskrevet i Silkeborg Kommunes Klimaplan 2045 – og i Borgernes Klimahandleplan foldes det ud, hvordan vi hver især i vores dagligdag kan spare CO₂ ved at ændre både små og store vaner.

I Borgernes Klimahandleplan samler vi aktuel viden om og inspiration til, hvordan vi alle gennem små ændringer kan leve mere klimavenligt. Vi har samlet borgernes bedste tips og tricks til at leve lidt grønnere, så du forhåbentlig kan blive inspireret til at se nærmere på dine egne vaner – og forhåbentlig få mod på at gå en grønnere vej.

Borgernes Klimahandleplan er udarbejdet sammen med borgerne i Silkeborg Kommune. Gennem spørgeskemaer, deltagelse på Skraldival, klimamarch, dialoger på Torvet, møder med forskellige interessenter mfl., er vi blevet klogere på, hvilke benspænd I oplever, når I gerne vil leve lidt mere klimavenligt. Den viden har vi taget med videre til workshop med lokalrådene i Silkeborg Kommune og Klimadag 2023, hvor alle har haft mulighed for at dele deres bedste tips og idéer til, hvordan benspænd kan ryddes af vejen, og hverdagen kan leves lidt grønnere.

De tips og idéer, vi hver især kan handle på, er taget med i Borgernes Klimahandleplan – resten af de gode forslag er videregivet til de politiske udvalg, der har mulighed for at gribe dem.

Borgernes Klimahandleplan fokuserer på tre områder, hvor man kan hente inspiration til at gøre hverdagen mere klimavenlig. Det er tre områder, hvor man forholdsvis nemt – ved at skrue på sine vaner - kan påvirke, hvor meget CO₂ man udleder:

Transport
Bolig og Energi
Fødevarer

For at gøre det mere håndgribeligt, hvad der skal til for at leve lidt mere klimavenligt, er der for hvert område udarbejdet pyramider, som på en overskuelig måde viser, hvilke handlinger der er mest klimavenlige. De mest klimavenlige handlinger er i de nederste lag af pyramiden, mens de mindst klimavenlige er i de øverste lag.

TRANSPORT

Hver dag transporterer millioner af danskere sig for at komme på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter og på ferie. Transport tegner sig faktisk for 27% af Silkeborg Kommune som geografis samlede CO₂-udledning, hvoraf den største udledning stammer fra vejtransport - især personbiler.
(Kilde: Silkeborg Kommune Klimaplan 2045).

Man kan komme fra A til B på mange forskellige måder, og både afstand, tid, økonomi, fysisk form, rutiner og magelighed spiller en rolle, når man vælger transportmiddel. Alle ved, at det er bedre for både sundhed og klima at tage cyklen end bilen, men i regnvejr kan det nogen gange være svært at tage det klimavenlige valg.

Det kan du gøre
GRØNNERE TRANSPORT

Hvis du vil gøre din transport grønnere, skal du vælge et mere klimavenligt transportmiddel og transportere dig sammen med andre fremfor alene. I pyramiden længere nede, kan du se hvilke transportmidler, der har den laveste CO₂-udledning. Det handler altså kort og godt om at vælge et alternativt transportmiddel, som er længere nede i
pyramiden end ens nuværende transportmiddel. Andre gode ideer til grønnere transport er:

Arrangér samkørsel til arbejde og familiefester fx via GoMore eller FDM’s Ta’Med-app
Tag på interrail i sommerferien fremfor at flyve og gør transporten til en del af oplevelsen
Tag kollektiv transport til møder/arbejde og udnyt transporttiden til arbejdstid, hvis det er muligt. Overvej om arbejdet/mødet kan klares virtuelt hjemmefra computeren. Du kan få hjælp til din rejse på Rejseplanen
Udskift benzinbilen med en elbil, og overvej om bil nr. 2 kan udskiftes med en delebil eller en elcykel
Som Danmarks Outdoorhovedstad er der utallige muligheder for naturoplevelser i dit lokalområde. (Gen)opdag dit lokalområde på cykel eller gåben, frem for at tage bilen og køre væk. Se mulighederne på detskerisilkeborg.dk

BOLIG OG ENERGI

Uanset om man er ejer eller lejer, er det nødvendigt at se nærmere på boligen, hvis man vil leve mere klimavenligt. Ejer man sin egen bolig, kan det give god mening at undersøge muligheden for at foretage nogle energioptimerende forbedringer. Det kan være alt fra udskiftning af vinduer til mere isolering eller ny varmekilde.

Hvilke investeringer, det giver økonomisk mening at foretage, varierer fra bolig til bolig og kommer bl.a. an på boligens alder og stand. Er du nysgerrig på, hvad der kan give mening i netop din bolig, tilbyder Energistyrelsen gratis, uvildig rådgivning herom.

Læs mere på sparenergi.dk

Det er dog ikke kun boligen, men også måden vi lever i den på, som skal optimeres, hvis vi ønsker at leve lidt mere klimavenligt. Det kan fx være vores brug af elektriske apparater, hvor gode vi er til at genbruge, reparere osv.

Udover at reducere sit CO₂-udslip kan man som privat person også binde CO₂ ved fx at plante træer og buske i sin have.

Du kan få gode ideer til at binde CO₂ her

Det kan du gøre
SPAR PÅ STRØMMEN

En moderne bolig er hjem for mange strømslugende apparater, og både energimærket, og hvor meget apparaterne benyttes, påvirker husstandens strømforbrug. Under energikrisen i 2022 lærte vi at spare på strømmen, og i særdeleshed at holde øje med strømpriser og bruge strøm, når den er billigst. Men der er endnu flere måder at spare på strømmen:

Bevægelse- og dagslyssensorer regulerer automatisk lamper og minimerer unødvendig brug af strøm
Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt, før de tændes og brug eco-programmerne
El-apparater på standby bruger strøm, så sluk på stikkontakten, når tv’et og radioen ikke er i brug
Undgå at bruge tørretumbleren, og tør tøjet udenfor.

I pyramiden længere nede kan du få overblik over, hvor strømslugende forskellige el-apparater er ift. hinanden.

Det bruger fx mindre strøm at varme brød på brødristeren end i ovnen. Nogle af de mest strømslugende el-apparater er man nødt til at bruge, og man kan ikke slukke for en fryser, men man kan overveje at udskifte el-apparaterne til nye modeller med bedre energimærker.

Det kan du gøre
VELOVERVEJET FORBRUG

Hvert år på Klodens Overforbrugsdag bliver vi mindet om, at vores forbrug af klodens ressourcer er for højt. I Danmark havde vi i 2023 allerede opbrugt årets ressourcer 28. marts
(Kilde: WWF).

Vores forbrugsmønster er derfor nødt til at ændre sig til mere cirkulært forbrug, hvis kloden skal være et godt sted at leve for kommende generationer.

Du kan fx ændre dit forbrug ved at:

Købe brugt og sælge de ting, du ikke længere bruger. Aftal fx i familien, at I giver hinanden genbrugsgaver til jul. Der er allerede brugt
ressourcer på at fremstille de brugte ting, og det er klimamæssigt fornuftigt at bruge tingene indtil de slides op.
Leje eller låne det inventar og udstyr, du kun sjældent bruger i stedet for at købe det. Du kan også deles om græsslåmaskine/trailer/
motorsav mm. med naboer eller bekendte
Reparere ting, der er gået i stykker frem for at smide ud eller købe nyt. Til Repair Cafe står frivillige klar til at hjælpe med reparationer – læs mere på repaircafedanmark.dk.
Skrue ned for varme- og vandforbrug i din bolig ved at tage kortere bade og skrue ned for rumtemperaturen.

Affaldspyramiden længere nede viser, hvordan man på en hierarkisk måde kan anskue sit forbrug. Det mest klimamæssigt fornuftige er slet ikke at have et forbrug, mens det mindst fornuftige er at smide ting ud, som ikke kan genanvendes eller genbruges og derfor skal forbrændes ellergraves ned som deponi.

FØDEVARER

Fra jord til bord påvirker fødevarer klimaet på flere forskellige måder. Der bruges ressourcer og udledes CO₂ i produktionen, når fødevarer transporteres, og når maden tilberedes. Hvis fødevarerne ender som madspild, så er der brugt mange spildte ressourcer. Faktisk ender 30% af alt produceret mad med at blive smidt ud (Kilde: Concito).

Som forbruger kan man ikke bare lige ændre på produktionen eller transporten, men man kan købe de klimavenlige fødevarer og forsøge at undgå madspild. Det handler altså om at ændre vaner og arbejdsgange, når man vil sænke sin klimapåvirkning gennem fødevarer. Husk på, at selv små ændringer gør en forskel.

I pyramiden længere nede, kan du få inspiration til, hvilke fødevarer der er mest klimavenlige. De mest klimavenlige fødevarer med lavest klimaaftryk finder du i bunden.

Fødevarers klimaaftryk kan også tjekkes på Den store klimadatabase

Det kan du gøre
SPIS KLIMAVENLIGT

Danskernes madforbrug belaster i gennemsnit klimaet mere end den samlede belastning fra vores forbrug af el, varme og benzin! Ved at træffe nogle bevidste valg og tage vores ”klimabriller” på, når vi står i supermarkedet og skal vælge, hvilke fødevarer, der skal i kurven, kan vi faktisk reducere klimabelastningen en del. Og det er faktisk ret små ændringer, der skal til, for at det batter:

Spis mindre kød. Fjerkræ, gris og fisk er mere klimavenligt end oksekød og lammekød.
Her kan du finde opskrifter på klimavenlig mad og information om retternes klimaaftryk
Spis frugt og grønt i sæson - og dyrk dem i din egen have. Du kan finde gode råd til at etablere en køkkenhave, der også gavner biodiversiteten hos Danmarks Naturedningsforening.
Vælg kartofler, bønner, bulgur eller couscous frem for ris som tilbehør.
Etablér lokale fødevarefællesskaber, hvor I køber lokale og sæsonbaserede fødevarer direkte fra lokale fødevareproducenter
Og vigtigst af alt måske: tag små skridt! Det tager tid at ændre vaner, også for de mindste i husstanden, der skal vænne sig til nye smage.

Det kan du gøre
BEGRÆNS MADSPILD

Madspild står ifølge FN for 8 til 10 % af al verdens CO₂-udledning. Ubrugte madvarer er skyld i udledningen af 3,3 milliarder CO₂ hvert år. Hvis man sammenligner den CO₂-udledning, som madspild er skyld i, vil det kun være USA og Kina, der udleder mere.
(Kilde: stopspildafmad.org)

De 700.000 ton spiselige fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til 3,8 % af den samlede CO₂-udledning, der hvert år udledes fra Danmark, estimerer Miljø- og Fødevareministeriet. Men der er flere ting, vi kan øve os på at blive bedre til:

Undgå madspild gennem bedre planlægning: Lav madplaner, lav indkøbssedler, tjek køkkenskabe, inden du handler. Find flere gode råd her.
Vær kreativ med trætte grøntsager. De kan fx bruges til pizza, lasagne, i tærter og gryderetter.
Omdan dine rester til nye retter. De fleste rester kan nemt bruges som fx pizza-topping eller som fyld i pandekager.
Arrangér fællesspisninger med venner og naboer, hvor alle medbringer rester fra køleskabet. Det kan der komme spændende retter og gode snakke ud af. Fællesspisninger kan også arrangeres i samarbejde med Silkeborg Kommunes lokalråd. Du kan finde information om lokalrådet i dit lokalområde her.

Det er ikke kun klimaet, der vinder, når vi lykkes med at mindske vores madspild. En familie vil i gennemsnit kunne spare over 7.000 kr. om året og flere timer på madindkøb om måneden ved at mindske madspild (kilde: stopspildafmad.org).

Borgernes anbefalinger

Klimahandlingsudvalgets anbefalinger til fagudvalgene

I forbindelse med udarbejdelsen af Borgernes Klimahandleplan har Klimahandlingsudvalget modtaget følgende forslag fra borgerne, som udvalget anbefaler, at fagudvalgene arbejder videre med:

Realisering af Borgernes Klimahandleplan

Etablering af Klimaråd/Klimasamling i samarbejde med biblioteket
Samarbejde mellem lokalråd og Sundheds- og Nærhedsudvalget
Tilbud til lokalråd om besøg af klimakonsulenter, der kan understøtte igangsættelsen af lokale klimahandlinger

Oplysning og kommunikation

Fokus på klimadannelse i skoler og på uddannelsesinstitutioner
Udarbejdelse af Børnenes Klimahandleplan
Bæredygtighed og nudging v. arrangementer og events
Klimasøndag, Ugens klimavane
Kontinuerlig kommunikation af Borgernes Klimahandleplan
Kommunikation målrettet medarbejdere om, hvad man kan gøre på arbejdspladsen evt. via Silkeborg Business
Partnerskaber, fx med boligorganisationer
Fortsat opbakning til og udvikling af Klimadagen og Skraldival

Transport

Bedre cykelstier, herunder bl.a. belysning, snerydning og fejning så færre punkterer
Bedre muligheder for at handle lokalt
At Silkeborg by i højere grad indrettes til cyklister
Øget trafiksikkerhed
Sikker cykelparkering
Billigere billetpriser i offentlig transport
Kortere ventetid ved skift mellem offentlig transport
Bedre mulighed for at arbejde i bussen/toget
Etablering af blaffer-stoppesteder

Bolig & Energi

Tilbud om gratis rådgivning om energioptimering af bolig, herunder oplysning om (rentable) muligheder
Smidige sagsgange og hurtige godkendelser ifm. energioptimering af bolig
Opsætning af containere til haveaffald i lokalområderne, for at reducere køreture med trailer til genbrugspladserne
Samarbejde med boligforeninger, fx om fælles affaldsstationer
Ambitiøse CO2-krav i lokalplaner
Bedre understøttelse af borgernes energiomstilling

Fødevarer

Grønne offentlige kantiner og køkkener
”Skær ned for kødet”-dyst mellem lokalområder/byer

Diverse

Etablering af energiklynge i samarbejde med erhvervsaktører.