Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Kort over Silkeborg Kommune 3D-bymodel

3D-bymodel

Silkeborg Kommunes 3D-bymodel dækker hele kommunen og er tilgængelig for alle. Udforsk kommunens landskab samt eksisterende eller kommende bygninger, og brug modellens data til egne analyser, visualiseringer og udvikling.


Ideen med 3D-modellen er at fremtidig planlægning, byggeprojekter, vejprojekter m.v. kan lægges ind i modellen, så både administration, politikere, rådgivere og ikke mindst borgere kan se og vurdere fremtidige tiltag, inden de etableres.

Derudover kan bygherrer, arkitekter, studerende, innovative miljøer og andre hente 3D-bymodellen og bruge den som afsæt for deres eget arbejde med visualiseringer af byen.

3D-bymodellen dækker hele Silkeborg Kommune og er udarbejdet i 2010 og senest vedligeholdt ultimo 2019.

Sådan bruger du 3D-modellen

I modellen kan du frit navigere rundt i kommunen eller blot anvende de forudbestemte lokaliteter. Du kan klikke dig ind på projekterne, som er vist med markører.

Bygningerne er placeret på en model af højdekurver, så det er muligt visuelt at opleve bakker og dale.

Skyggeanalyser

I alle modellerne kan du bestemme måned og tidspunkt for, hvor solen skal stå på himlen og dermed se, hvordan skyggerne falder fra bygningerne.

Hvad kræver det for at arbejde med dataene?

Det kræver 3D-software at kunne arbejde med modellen. Som software kan blandt andet bruges Microstation, AutoCAD eller SketchUp. Filerne i SketchUp-format er i lokale koordinater, mens DGN-filerne er UTM32N-koordinater.

Bemærk, at du ved enhver brug af disse data accepterer de gældende vilkår.

Vilkår for anvendelse af 3D bymodel Silkeborg Kommune

Frigivelse af 3D-bymodellen

Frigivelsen af 3D-bymodellen er et led i Silkeborg Kommunes strategi om frie data og en aktiv understøttelse af samarbejder, der kan styrke den positive udvikling af byen. Det er ikke kun i Silkeborg, at 3D-bymodellen er frigivet. København, Århus og Odense har også offentliggjort deres 3D-bymodeller.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, er interesseret i 3D-bymodellen eller har tekniske problemer, er du velkommen til at kontakte geodata@silkeborg.dk

Download data fra 3D-bymodellen

Modellen er inddelt i syv områder.

Hent det ønskede filformat

Kontakt
Team Kort og Geodata Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg
 
 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje