Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Borger Arbejde og ledighed Økonomisk hjælp Søg uddannelseshjælp

Søg uddannelseshjælp

Se, hvad du skal gøre for at søge uddannelseshjælp.

Du kan søge om uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv eller din familie, og du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Uddannelseshjælp - Hvad skal du gøre?

For at søge om uddannelseshjælp, skal du:

Melde dig ledig

Meld dig ledig på Jobnet.dk (Log på med MitID)

Har du brug for en guide til jobnet:

Find trin-for-trin Jobnet guide (Jobnet.dk)

VIGTIGT: Når du melder dig ledig, får du en kvittering fra jobnet.dk, hvor der står, at din tilmelding annulleres, hvis ikke du møder fysisk op på jobcentret førstkommende åbningsdag. Det gælder IKKE i Silkeborg Kommune. Her skal du i stedet booke en samtale.

Booke en samtale

Book en tid til samtale på jobcentret på jobnet.dk under fanen ”Planer og aftaler” -> ”Møder”.

Samtalen skal gennemføres senest 7 dage efter, at du har meldt dig ledig. Hvis du ikke booker en samtale, vil du først være berettiget til uddannelseshjælp fra det tidspunkt, hvor du igen melder dig ledig på jobnet.dk.

Har du brug for hjælp kan du ringe til Jobcenter Silkeborg tlf. 89 70 57 00.

Møde op til samtalen

Mød op til den samtale, du har booket. Hvis du udebliver eller kommer for sent, vil du først være berettiget til uddannelseshjælp fra det tidspunkt, hvor du igen melder dig ledig på jobnet.dk.

Til din første samtale i Ungeguiden vil du tale med en uddannelsesvejleder og en beskæftigelseskonsulent. Vi vil bl.a. tale med dig om din nuværende situation, dine håb for fremtiden og din videre plan for job og uddannelse.

Til samtalen giver vi dig råd og vejledning om dine muligheder indenfor job og uddannelse, og hvis du ønsker at søge uddannelseshjælp, vil vi også fortælle dig om dine rettigheder og pligter.

Læs mere om uddannelseshjælp (Borger.dk)

Du kan tidligst søge om uddannelseshjælp (også kaldet ydelse) fra den dag, du melder dig ledig på Jobnet.

Hvis du ønsker at søge om uddannelseshjælp foregår det via jobnet.dk eller borger.dk.

Søg uddannelseshjælp (jobnet.dk)

Først når samtalen i Ungeguiden er gennemført, og du har søgt om uddannelseshjælp, bliver din ansøgning behandlet. Hvis din ansøgning godkendes, vil du som udgangspunkt være berettiget til uddannelseshjælp fra den dag, du har meldt dig ledig på Jobnet.

Ring til os, hvis du har spørgsmål

Du er velkommen til at ringe til os på Jobcenter Silkeborg, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Har du spørgsmål til udbetaling eller beregning af uddannelseshjælp, skal du ringe til Ydelsescenteret.

Se kontaktoplysninger til Jobcenter og Ydelsescenter

Ungeguiden

Læs mere om Ungeguiden, og hvad vi kan gøre for dig

Kontakt

Jobcenter Silkeborg Beskæftigelsesafdelingen
 

Er du borger og vil skrive til os om en konkret, personlig sag, skal du altid bruge Send sikkert via Digital Post.

Fysiske åbningstider:

 

Telefontider:

 

Øvrige lokalnumre i Jobcenter Silkeborg

Find vores øvrige numre

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje