Uddannelseshjælp
Du kan ansøge om uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv eller din familie, og du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Mød op i Ungeguiden, Jobcenter Silkeborg
For at du kan ansøge om uddannelseshjælp, skal du melde dig ledig hos Ungeguidens Modtagelse ved at møde op i Ungeguiden på Papirfabrikken 18A, 8600 Silkeborg.
Du kan tidligst ansøge om ydelse fra den dag, du melder dig ledig i Ungeguidens Modtagelse.
Modtagelsens åbningstid:
Mandag: 08.30 -12.00
Tirsdag: 08.30 -12.00
Torsdag: 08.30 -12.00
Kom gerne i god tid indenfor Modtagelsens åbningstid, så der er tid til en god dialog.
Når du møder personligt op, vil du komme til at tale med en uddannelsesvejleder og en beskæftigelseskonsulenter om din videre plan for uddannelse og beskæftigelse. Hvis du efter samtalen ønsker at søge uddannelseshjælp, vil beskæftigelseskonsulenterne vurdere, om du er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Uanset hvad du bliver vurderet til, vil vi hjælpe dig med at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om de tre kategorier nederst.
Læs mere om uddannelseshjælp (borger.dk).
Søg ydelse, efter du har meldt dig ledig i Modtagelsen (borger.dk).
Ring til os
Du er velkommen til at ringe til os på Jobcenter Silkeborg på tlf. 89 70 57 00, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 08.00 – 15.00:
Torsdag kl. 08.00 - 17.00
Fredag kl. 08.00 - 14.00
Har du spørgsmål til udbetaling eller beregning af uddannelseshjælp ring til Ydelse på 89 70 20 12.
Kategorier:
Du vil blive vurderet åbenlys uddannelsesparat, hvis du ingen udfordringer eller vanskeligheder har, og du vil kunne tage et arbejde eller starte i uddannelse med det samme.
Du vil blive vurderet uddannelsesparat, hvis du har udfordringer og noget er vanskeligt for dig, men du vil, med den rette støtte og indsats, kunne tage et arbejde eller starte i ordinær, ustøttet uddannelse inden for en periode på ca. 1 år eller før.
Du vil blive vurderet aktivitetsparat, hvis du har udfordringer af social-, fysisk- og/eller af psykisk karakter. Du har behov for massiv støtte på flere områder, som gør, at du ikke vil kunne starte på en uddannelse eller tage et ordinært arbejde inden for en periode på ca. 1 år.
Læs mere om Ungeguiden
Du kan få hjælp til at finde vej til uddannelse eller beskæftigelse hos Ungeguiden, hvis du er mellem 13-29 år.
Kontakt
Åbningstider