Kvalitetsstandard for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Silkeborg Kommune

Gældende fra 6. november 2023

Indledning – formålet med kvalitetsstandarden

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Formålet med denne kvalitetsstandard er at præsentere Silkeborg Kommunes rammer for og tilgang til samarbejdet med den unge og eventuelt forældre/værge i forbindelse med tilrettelæggelsen af et STU-tilbud. Kvalitetsstandarden skal bidrage til at sikre forventningsafstemning mellem kommune, den unge og den unges forældre.

Intentionen med STU-loven er at give unge med særlige behov mulighed for en ungdomsuddannelse og på den måde ligestille dem med andre unge. Der er ikke bestemte krav til, hvilke færdigheder den unge skal opnå, eller prøver den unge skal bestå, da der ikke er tale om en kompetencegivende uddannelse. Hensigten med STU er en ungdomsuddannelse, hvor den unge bredt set kan udvikle sine kompetencer og give den unge de bedste forudsætninger for at komme videre i tilværelsen og voksenlivet.

I Silkeborg Kommune er det uddannelsesvejledningen i Ungeguiden samt et STU-visitationsudvalg, der varetager opgaven med STU. STU er altid individuelt tilrettelagt og planlægges i tæt samarbejde med den enkelte unge og forældremyndighedsindehavere/værge/partsrepræsentant (herefter forældre).

For unge, hvor en form for beskæftigelse eller uddannelse måske kan blive en mulighed efter endt STU, har vi et beskæftigelsesrettet perspektiv på tilrettelæggelsen af STU’en.

For de øvrige unge er målet ofte, at den unge i videst muligt omfang skal blive i stand til at begå sig og trives i et bo- og samværstilbud. Derfor arbejder vi tæt sammen med både Familieafdelingen og Socialafdelingen om at sikre sammenhæng mellem den unges STU og tilbud, der bevilges efter Serviceloven/Barnets Lov.

I Silkeborg Kommune er praktikker en væsentlig del af STU’en for alle unge, der har mulighed for det, og praktikkerne skal understøtte, at den unge kan udnytte sine potentialer. Vi har samtidig fokus på, at den unge bliver så selvhjulpen som muligt, herunder bliver i stand til at transportere sig selv.

Vi har fokus på, at alle unge i STU får tilknytning til et ungemiljø og får mulighed for at knytte venskaber og træne sociale relationer. Vi tager et helhedsperspektiv på den unges liv og arbejder for, at den unge kan få et STU-tilbud i nærheden af egen bopæl, så der er mulighed for socialt samvær udenfor STU-tilbuddet. Vi indgår altid i dialog med den unge og forældre om, hvordan vi tilrettelægger et STU-tilbud, så det hænger sammen med den unges øvrige aktiviteter. Der skal være energi i hverdagen til både at kunne arbejde med de udviklingsmål den enkelte har i sin STU og til at have et fritidsliv.

Godkendt i Arbejdsmarkedsudvalget 6. november 2023.

Lovgivning

Kvalitetsstandarden bygger på gældende lov og regler for STU og præciserer, hvordan Silkeborg Kommune konkret arbejder.

På Undervisningsministeriets hjemmeside findes en samlet oversigt over love, bekendtgørelser og vejledninger for STU:

https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/love--regler-og-aftaler/love-og-regler

Formålet med STU

Formålet med STU er, at

” unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse” (STU-loven)

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Samlet set skal STU give de unge et så godt som muligt afsæt for deres voksentilværelse.

Med STU-loven fra 2023 er der kommet større fokus på yderligere uddannelse og beskæftigelse. STU skal understøtte, at de unge, der har potentiale for det, bliver rustet til indgå på arbejdsmarkedet, sådan at de har mulighed for et så selvstændigt, indholdsrigt og aktivt liv som muligt.

Målgruppe

Målgruppen for STU er unge med særlige fysiske og/eller psykiske behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Det vil altid være en konkret vurdering, om den unge er i målgruppen til STU. Der er altså ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, som er afgørende for den unges ret til STU. Har den unge mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, evt. med specialpædagogisk eller anden støtte, er den unge ikke i målgruppen til STU. Alle relevante tilbud om ordinær ungdomsuddannelse, herunder forberedende grunduddannelse (FGU), skal så vidt muligt være afprøvet, inden der tages stilling til STU.

Den unge skal have opfyldt skolepligten og være under 25 år for at starte på uddannelsen.

Retskrav på uddannelse

STU-loven giver unge i målgruppen et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, men den unge har ikke pligt til at tage imod tilbuddet.

Det er Ungeguiden der afgør, hvilke uddannelsessteder den unge kan vælge imellem.

STU’ens indhold

STU adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser ved, at der tilrettelægges et individuelt uddannelsesforløb. STU’en skal planlægges ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser, og der skal være en samlet målsætning for uddannelsen. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelsesforløbet og de overordnede mål for uddannelsen bliver beskrevet i en individuel forløbsplan. Både den samlede målsætning og delmål skal være så konkrete, at det er muligt at vurdere, om den unge er i udvikling, og målene bliver opfyldt.

STU består både af undervisning, træning og praktiske aktiviteter og indeholder tre delelementer:

1. En almendannende del, der retter sig mod udvikling af den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Det kan fx være:k

Kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold
bo-undervisning, selvstændig livsførelse og husholdning
økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt
anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen

2. En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder:

fritids- og interessebetonede aktiviteter
beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg og undervisning i arbejdsmarkedsforhold
forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner

3. Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i forløbsplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forløbsplanen justeres efter behov, dog mindst én gang årligt.

Uddannelsens varighed og omfang

STU er et treårigt forløb, inklusiv et evt. afklaringsforløb som kan vare i op til 12 uger. Uddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter opstart.

Uddannelsen er på minimum 840 timer pr. år og har et gennemsnitligt timetal på ca. 21 timer om ugen. Den unge skal så vidt muligt kunne deltage i aktiviteterne i forløbsplanen i 21 timer om ugen. Da det er en individuelt tilrettelagt uddannelse, skal aktiviteterne i forløbsplanen dog tilpasses den unges behov og muligheder for at håndtere undervisningen. Der er således ingen nedre grænse, hvad angår timetal for STU-målgruppen.

Vejledning om STU

Uddannelsesvejlederne har ansvaret for at vejlede om STU og informere om uddannelsen i folkeskolen, fortrinsvist i specialskoler og specialklasser. Dette gøres i forbindelse med orientering om fremtidige uddannelsesmuligheder efter afslutning af grundskolen og 10. klasse.

Hvis eleven har opfyldt grundskolen ved at følge undervisningen på en efterskole eller på anden vis, skal uddannelsesvejlederen fra Ungeguiden sikre, at der gives information i forbindelse med afslutningen af disse forløb.

Uddannelsesvejlederen informerer unge der har afsluttet grundskolen om STU frem til det fyldte 25. år.

Uddannelsesvejlederen har pligt til at indstille den unge til STU, hvis den unge og forældre har ønske om det – også selvom uddannelsesvejleder vurderer, at den unge ikke er i målgruppen.

STU-visitationsudvalg og beslutningskompetence

Bevillingskompetencen for STU ligger i Ungeguiden under Beskæftigelsesafdelingen. Beslutninger bliver kvalificeret i et tværfagligt STU-visitationsudvalg.

STU-visitationsudvalget består af:

Leder, Ungeguiden, Beskæftigelsesafdelingen (formand)
Teamkoordinator, Ungeguiden, Beskæftigelsesafdelingen
Teamleder, Børne- og Familieafdelingen

STU-visitationsudvalget forholder sig til nedenstående forhold:

Om den indstillede unge er i målgruppen til STU
Hvilke STU-tilbud den unge skal tilbydes, og om den unge skal have ét eller flere tilbud.
Godkendelse af den foreløbige forløbsplan
Godkendelse af ændret STU-tilbud
Ny målgruppevurdering af unge, som ønsker at genoptage deres STU efter afbrud
Bevilling af transport

Ungeguiden træffer alle afgørelser ud fra både en faglig og økonomisk vurdering.

Visitationsproces

Vejledning

Hvis den unge og forældrene har ønske om STU, indleder uddannelsesvejlederen et konkret samarbejde med dem, hvor STU drøftes nærmere. Vurderer uddannelsesvejlederen, at den unge er i målgruppen for STU, drøftes de relevante STU-tilbud inden for Silkeborg Kommunes tilbudsliste. Den unge har ret til at vælge mellem flere tilbud, medmindre den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud. Det er i sidste ende Ungeguiden, der afgør, om den unge er i målgruppen for ét eller flere tilbud.

Uddannelsesvejlederen udarbejder herefter to dokumenter i samarbejde med den unge og forældre – en indstilling til STU, som angår om den unge er i målgruppen, og et udkast til forløbsplan. I forløbsplanen indgår forslag til uddannelsessted pba. den unges og forældrenes ønske. Sagen skal være veldokumenteret og vedlagt relevante bilag, der dokumenterer funktionsniveau og hvilke tiltag mod anden ordinær uddannelse, der har været foretaget i processen frem mod indstilling til STU.

Visitationsmødet

Den unge og forældre inviteres til at deltage i første del af visitationsmødet, hvor uddannelsesvejleder fremlægger indstilling og udkast til forløbsplan. På anden del af mødet behandler STU-visitationsudvalget sagen, og herpå træffer Ungeguiden den endelige afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen til STU, om den unge skal have ét eller flere tilbud og om den foreløbige forløbsplan kan godkendes.

Ungeguiden sender afgørelsen til den unge/forældre senest 10 hverdage efter visitationsmødet.

Er den unge visiteret til STU, starter den unge på sin uddannelse hurtigst muligt efter afgørelsen.

Tilpasning af forløbsplan inden for de første tre måneder

Tilkendes den unge et STU-forløb er der mulighed for at justere målene i forløbsplanen i de første tre måneder. Derefter færdiggør uddannelsesvejleder den endelige forløbsplan i samarbejde med den unge, forældrene og STU-tilbuddet.

Ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted

Den unge har fra 1. januar 2025 ret til at ønske et andet uddannelsessted end de tilbud Ungeguiden præsenterer den unge og forældre for, hvis den unge er i målgruppe for flere tilbud. For at det alternative uddannelsessted kan godkendes af Ungeguiden, skal det:

være registreret på STU-portalen
matche den unges behov, ønsker og interesser
ikke være uforholdsmæssigt dyrere end det tilbud som kommunen har givet den unge
ikke indebære uforholdsmæssig meget transport og ventetid for den unge

Det er Ungeguiden, der foretager den prismæssige vurdering, og vurderingen rummer både uddannelsesdel og transportudgifter.

Valg mellem flere tilbud

Den unge har ret til at vælge imellem flere STU-tilbud. Silkeborg Kommune ønsker at præsentere forskellige uddannelsessteder for unge i målgruppen, så den unge i samarbejde med uddannelsesvejleder og forældre får tilrettelagt det bedst mulige STU-forløb.

Silkeborg Kommunes mulige tilbud er sammensat ud fra en faglig og økonomisk vurdering.

Uddannelsesvejleder gennemgår sammen med den unge og forældre de forskellige tilbud. Formålet er sammen at afklare, hvilket tilbud der bedst kan imødekomme de mål, der er i den unges forløbsplan. I drøftelserne indgår også den unges behov for transport og evt. ventetid, så det sikres, at skoledagen hænger sammen for den unge.

Unge, der er bevilget et botilbud efter Serviceloven eller Barnets Lov, og hvor botilbuddet ligger uden for kommunen, bliver tilbudt et STU-tilbud i sammenhæng med dette.

Unge med omfattende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, der kræver særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompetencer, tilbydes ud fra en individuel konkret vurdering ét tilbud.

Afslutning på STU

Det er STU-lovens intention, at unge i STU kommer godt og hurtigt videre efter endt uddannelse. Et ressourcepapir og udslusningsmøde skal understøtte at den unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker bliver afklaret og dokumenteret i god tid.

Ressourcepapir og udslusningsmøde

I slutningen af andet år afholdes et udslusningsmøde. Her deltager den unge, forældre, uddannelsesvejleder, STU-tilbuddet og relevante fagområder, som fx koordinerende sagsbehandler fra Jobcenter Silkeborg og rådgiver fra Socialafdelingen. Det er uddannelsesvejlederen, der inviterer til mødet.

Formålet med mødet er at planlægge samarbejdet i den unges overgang ud af STU og at begynde på et ressourcepapir. Ressourcepapiret danner grundlag for en eventuel justering af den unges uddannelsesplan og skal understøtte en god planlægning og koordinering af, hvad den unge skal efter STU’ens afslutning.

Senest 3 måneder inden afslutning på STU-forløbet, indkalder uddannelsesvejlederen de samme deltagere til et sidste udslusningsmøde om den unges overgang fra STU til videre aktivitet (uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter). Her laves de sidste aftaler omkring den unges afslutning af STU, og den videre plan lægges fast. Ressourcepapiret indgår som en del af drøftelserne.

Uddannelsesbevis

Når den unge afslutter sin STU, udarbejder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis. Beviset indeholder en kort beskrivelse af uddannelsens indhold, og de kompetencer den unge har opnået, samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Hvis uddannelsen afbrydes permanent før tid, udarbejder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes uddannelsen midlertidigt, udarbejder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om det.

Krav til den unge på STU – fremmøde og aktiv deltagelse

Den unge skal møde frem og deltage aktivt i sin STU.

Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved, om den unge deltager aktivt, hvis den unges fravær skyldes almindeligt sygefravær og lignende – målgruppen taget i betragtning –, fødsel eller andre særlige forhold. Fravær, som skyldes den unges diagnose/funktionsnedsættelse, er heller ikke nødvendigvis det samme som, at den unge ikke deltager aktivt i uddannelsen.

Det er uddannelsesvejlederens ansvar at følge op, hvis den unge ikke deltager aktivt eller helt udebliver. Uddannelsesvejlederen kan i sidste ende afbryde den unges STU.

Processen frem mod afbrydelse af et STU-forløb skal følge nedenstående trin:

Hvis den unge udebliver fra sin STU eller ikke deltager aktivt, skal uddannelsesvejleder tage kontakt til den unge og forældrene og STU-tilbud. Formålet er at drøfte og justere forløbsplanen, så den i højere grad understøtter, at den unge kan deltage aktivt i sin STU.
Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i sin STU, sender uddannelsesvejlederen et varselsbrev, hvor den unge og forældrene bliver indkaldt til samtale med uddannelsesvejlederen og STU-tilbuddet. For at understøtte at den unge deltager mere aktivt i uddannelsen justeres den unges forløbsplan en gang mere.
Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i sin STU, kan uddannelsesvejlederen afbryde den unges STU-forløb. Uddannelsesvejleder skal i den forbindelse vurdere, at yderligere tilpasninger af forløbsplanen ikke vil få den unge til at deltage aktivt i sin STU.

Afgørelse om evt. afbrydelse af den unges STU skal ske på et sagligt oplyst grundlag. Afgørelsen bør træffes i samråd med den unge og forældre og med inddragelse af oplysninger fra den unges uddannelsessted.

Uddannelsesvejleder orienterer skriftligt den unge og forældrene om afgørelsen og begrundelsen herfor og medsender en klagevejledning.

Den unges mulighed for pauser i et STU-forløb

Hvis en ung bliver nødsaget til at holde en pause i STU-forløbet på grund af sygdom eller af andre grunde, skal uddannelsesvejleder i Ungeguiden godkende afbrydelsen.

Den unge kan søge om at få et tidligere afbrudt STU forløb genoptaget. Anmodningen om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Alderskravet kan i særlige tilfælde fraviges. Det er Ungeguiden, som træffer afgørelse om en mulig fravigelse af alderskravet.

Inden den unge kan genoptage sit STU-forløb, skal forløbsplanen tilrettes og godkendes.

Hvis den unge flytter til en anden kommune

Hvis en STU-elev flytter bopæl, kan det have betydning for elevens/den unges STU. Tilflytterkommunen kan stille krav om, at den unge bliver visiteret til STU igen.

Transport

STU-udvalget beslutter hvilken form for transport den unge kan bevilges og omfanget heraf. Beslutningen træffes på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges transportevne.

Unge uden særlige transportbehov som har mere end 22 km fra deres hjem til STU-tilbud og retur får bevilget transportgodtgørelse.

Unge med særlige transportbehov får bevilget den nødvendige transport til og fra deres STU-tilbud.

Den unges forsørgelse under uddannelse

Den unges forsørgelse under STU kan fx være forældreforsørgelse (unge under 18 år) eller den unge kan søge offentlig forsørgelse efter det fyldte 18. år efter gældende regler.

Hvad indgår ikke i et STU-tilbud

Et tilbud efter STU-loven omfatter kun tilbud om uddannelse og transport i forbindelse med uddannelsen.

En række tilbud efter Serviceloven kan være nødvendige i forbindelse med et STU-tilbud, men er ikke omfattet af STU-tilbuddet. Disse tilbud skal bevilges særskilt efter Serviceloven. Det er henholdsvis Børne- og Familieafdelingen og Socialafdelingen, der har kompetencen til det.

Tilbud efter serviceloven kan fx være:

personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens §83
socialpædagogisk bistand efter Servicelovens §85
ledsageordning efter Servicelovens §97.
botilbud efter Servicelovens §107 (midlertidige botilbud) eller §108 (længerevarende botilbud).

Uddannelsesvejleder indgår i samarbejde med Børne- og Familieafdelingen eller Socialafdelingen omkring den unges behov for tilbud efter Serviceloven, så der så vidt muligt sikres sammenhæng mellem STU og øvrige tilbud.

Kvalitet i uddannelsen

Silkeborg Kommune kan indgå samarbejde med STU-leverandører, der er registreret på den nationale STU-portal (efter 1.1.25)

Silkeborg Kommune skal indgå en kvalitetsaftale med de STU-tilbud, som kommunen samarbejder med, med undtagelse af kommunens eget tilbud.

Uddannelsesvejlederen følger løbende, og mindst én gang årligt, op på forløbsplanen i samarbejde med den unge, forældre og STU-tilbud. Uddannelsesvejlederen har ansvaret for opfølgningen på målene i forløbsplanen, og at der sker progression for eleven.

Klagemulighed

Når kommunen har truffet afgørelse om STU, kan der klages over afgørelsens indhold.

Klagen skal sendes direkte til Klagenævnet for Specialundervisning, og kommunen skal altså ikke genvurdere afgørelsen.

Der er ingen klagefrist.

Læs mere i klagevejledningen