Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Borger Foreninger og fritid Lån og leje af lokaler og indendørs faciliteter Overnatning i skolelokaler, sale og haller (nr. 3)

Overnatning i skolelokaler, sale og haller (nr. 3)

Silkeborg Kommune stiller klasselokaler, gymnastiksale og haller til rådighed for midlertidig overnatning i forbindelse med stævner, træningslejre, turneringer med mere.

Som forening, gruppe eller organisation er det muligt at overnatte i en bygning, der ikke normalt er godkendt til overnatning.

Brandsikkerheden skal være på plads, og overnatning håndteres i samarbejde med Midtjysk Brand og Redning. Det er dit ansvar, at overnatningen sker i overensstemmelse med gældende regler.

Der er nogle ting du skal have styr på, når du arrangerer en overnatning, og det er vigtigt, at du giver os besked. Her guider vi igennem processen og reglerne.

Før overnatningen

Du kan overnatte i følgende lokaler:

  • Kommunale skoler, haller og sale
  • Selvejende haller
  • Privatskoler
  • Daginstitutioner
  • Kontorer

Der må ikke overnatte flere personer end det antal, lokalet er godkendt til.

Sæt jer ind i reglerne før i skal overnatte

Før du booker overnatningen, er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne. Det sikrer korrekt ansøgning, overholdelse af brandsikkerhed og giver dig klarhed over ansvar, adgang og krav til rengøring, så arrangementet forløber trygt og problemfrit.

Læs vores retningslinjer for overnatning

Booking

Ud over at anmelde overnatningen til os, skal du også huske at booke lokalerne via kommunens Fritidsportal, hvis du skal bruge:

  • Kommunale klasselokaler, haller eller sale
  • Selvejende haller

Book via Fritidsportalen

Tag kontakt til skolen om overnatning i klasselokaler

Hvis du skal overnatte i et klasselokale, anbefaler vi, at du går i dialog med skolen inden, du anmelder overnatningen. Vær opmærksom på, at det ikke er alle klasselokaler, du selv kan booke i Fritidsportalen. Du skal derfor aftale med skolen, hvem der booker lokalerne – dig eller dem?

Brug af omklædningsrum

Det er ikke muligt at booke omklædningsrum via Fritidsportalen. Hvis I skal bruge et omklædningsrum, så book enten hallen eller gymnastiksalen. Husk kun at booke det i det nødvendige tidsrum, så andre også kan benytte det.

Det kan koste penge at overnatte i kommunale lokaler, haller og sale.

Overnatning koster noget hvis:

  • I er en forening og skal overnatte i et kommunalt lokale. I 2025 koster det 32 kr. pr. person pr. nat.
  • I er en forening og skal overnatte i en selvejende hal. Hallen fastsætter selv taksten for overnatningen.
  • I er et forældreråd og skal overnatte i en gymnastiksal. I 2025 koster det 250 kr. pr. time.
  • I er et forældreråd og skal overnatte i en kommunal hal. I 2025 koster det 1.000 kr. pr. time.

Overnatning er gratis hvis:

  • I er en skole og skal overnatte i egne lokaler.
  • I er et forældreråd og skal overnatte i skolens klasselokaler.
  • I er en daginstitution og skal overnatte i egne lokaler.
  • Du er privatperson og skal overnatte i et kontor.

Din anmeldelse skal sendes til os senest 2 uger før første overnatningsdøgn, og hvis der overnatter mere end 150 personer, skal vi have den 4 uger før.

Brandsikkerhed ved overnatningen

Det er vigtigt, at du orienterer dig i reglerne for midlertidig overnatning i bygningsreglementet BR18, kap. 5, bilag 11b.

Læs mere om Bilag 11 på Bygningsreglementet.dk

Spørgsmål om brandsikkerhed i forbindelse med overnatning kan rettes til Team Byg på 89 70 14 14 eller byg@silkeborg.dk.

Alle rum, hvor folk sover, skal have røgalarmer. Er rummene ikke dækket af et automatisk alarmsystem, skal der opsættes røgalarmer.

Alternativt kan man have en vågen vagt i rummet hele natten. Det kan fx være i en idrætshal. Vagten skal kunne vække alle hurtigt – fx med en megafon.

For lokaler under 150 kvm.

Der findes tre løsninger for flugtveje for lokaler under 150 kvm.:

  1. Udgang direkte til det fri
  2. Én flugtvejsgang
    • Fra udgangen til lokalet skal man kunne gå i to retninger
    • Højest 30 meter fra overnatningspunkt til udgangen
    • Redningsåbning for hver 10. påbegyndte overnattende. Redningsåbningers underkant må ikke være mere end 2 meter over terræn udenfor og 1,2 meter over gulv indenfor.
  3. Indrettet som lokale over 150 kvm (dvs. 2 uafhængige flugtveje).

For lokaler større end 150 kvm

Fra rum, der er større end 150 kvm eller benyttes af mere end 50 overnattende, skal der være mindst 2 udgangsdøre, der fører til 2 af hinanden uafhængige flugtveje helt til terræn i det fri.

I rum for midlertidig overnatning skal der være flugtvejspassager, der fra enhver soveplads fører til udgangsdør for rummet.

For rum der benyttes af højest 50 overnattende, skal flugtvejsbredden være 0,8 meter.

For rum med over 50 overnattende skal flugtvejsbredden være 1,3 meter.

Hvis der er et lokale, hvori der overnatter mere end 50 personer, skal der udarbejdes en belægningsplan (oversigtstegning), der viser lokalets indretning og adgang til flugtveje.

Se et eksempel på en belægningsplan

Har du spørgsmål til belægningsplanen, så skriv til byg@silkeborg.dk

Krav til belægningsplanen

Følgende skal fremgå af belægningsplanen:

  • Hovedmål for lokalet, du ønsker overnatning i.
  • Arealkravet pr. overnattende er 2,5 meter x 0,75 meter, hvor der er taget højde for bagagen.
  • Målestoksforhold i tegningen.
  • Det totale antal sovepladser.
  • Frie flugtvejspassager (Skal minimum 1,3 meter i bredden?).
  • Bredden på udgangsdørene.
  • Hvis lokalet ikke har ABA-anlæg (automatiske brandalarmer), skal man se placering af røgalarmen i belægningsplanen.
  • Hvis lokalet har ABA-anlæg, skal placeringen af alarmtryk/varslingstryk markeres på belægningsplanen.
  • Hvor den vågne nattevagt er placeret (Hvis der er mere end 150 overnattende). Vi anbefaler, at nattevagten er over 18 år og medbringer mobiltelefon samt går en runde hver halve time.
  • Hvor belægningsplanen er hængt op i lokalet.

Anmeld overnatningen

Din anmeldelse skal sendes til os senest 2 uger før første overnatningsdøgn, og hvis der overnatter mere end 150 personer, skal vi have den 4 uger før.

Det har vi brug for at vide:

  • Dato og længde for overnatningen
  • Adressen for overnatningen
  • Antal personer der overnatter
  • Kontaktoplysninger på:
    • den, der indsender meddelelsen
    • kontaktperson, der er ansvarlig for overnatningen
  • Hvis der overnatter flere end 150 personer i bygningen, skal du bekræfte, at der er en fast, vågen vagt.
  • Evt. belægningsplan
Anmeld midlertidig overnatning til kommunen

Under overnatningen

Hvis du er en forening og skal overnatte i kommunale lokaler, vejleder vi dig i, hvordan I får adgang til lokalerne, når vi har modtaget anmeldelsen om midlertidig overnatning.

Ved overnatning øvrige steder skal du aftale det direkte med overnatningsstedet.

Kommunens lokaler bliver normalvis rengjort fredag morgen – og først igen mandag. Det betyder, at I overtager lokaler, der har været i brug i løbet af fredagen. Vær opmærksom på, at lokalet kan fremstå rodet og ikke rengjort.

I skal aflevere lokalet i samme stand, som da I overtog det. Hvis I overnatter mere end ét døgn, skal I foretage daglig rengøring. Der er mulighed for ekstra rengøring i løbet af overnatningen. Ekstra rengøring er på ansøgers egen regning.

Ved manglende rengøring kan vi fremsende en regning til jer. Det er skolens ledelse og/eller Teknisk Service, der afgør, om rengøringen er tilfredsstillende.

I bygninger uden slangevinder (brandslange der hænger i et slangeskab) må der maksimalt være 30 meter fra ethvert punkt i overnatningslokalet til en hånd-ildslukker.

Brandslukningsudstyr skal placeres ved døre og udgange, og det skal altid være synligt og nemt at komme til.

Følgende dokumentation skal ligge på overnatningsstedet (Se uddybninger under listen):

  • Brand- og evakueringsinstruks
  • Driftsjournal
  • Ordensregler om forebyggelse af brand
  • Belægningsplan (hvis der overnatter mere 50 personer i lokalet)

Brand- og evakueringsinstruks

Det er vigtigt, at du som ansvarlig for overnatningen har kendskab til bygningens brand- og evakueringsinstruks. Hvis der ikke findes på stedet, skal du selv udarbejde den.

Se eksempel på Brand- og evakueringsinstruks

Driftsjournal

Driftsjournalen er et kontrolskema, der dokumenterer brandsikkerheden ved midlertidig overnatning i en bygning. Den bruges til at sikre, at flugtveje, brandudstyr og andre sikkerhedsforhold er i orden før og under opholdet.

Husk: Driftsjournalen skal først afkrydses umiddelbart, før selve overnatningen finder sted.

Hent Driftsjournalen

Print kopier nok, så der er til hver dag og udfyld en hver dag, hvis der overnattes i flere døgn.

Ordensregler om forebyggelse af brand

Print dokumentet og hæng det op i lokalet, I skal overnatte i.

Hent ordensregler hos Midtjysk Brand og redning

Belægningsplan

Rum med 10-50 overnattende skal skiltes

For rum med mere end til og under 50 overnattende, skal der ophænges et skilt, der angiver

maksimalt antal overnattende. (over 50 overnattende skal have synlig belægningsplan).

Ved overnatning med mere end 150 personer - fast vågen vagt

Ved mere end 150 overnattende skal der altid være en fast vågen vagt, som skal foretage runderinger.

Kontakt

Bettina Gundlund Johansen Kultur- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg
 

Kontakt ved spørgsmål om lokaler og booking.

Kontakt

Team Byg Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg
 

Kontakt ved spørgsmål om brandsikkerhed.

Denne PDF er genereret den 05-11-2025 23.52

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje