Retningslinje for salg af navneret til idrætsanlæg november 2018

Nedenstående retningslinje er udarbejdet på baggrund af de ovenfor nævnte generelle retningslinjer og har virkning fremadrettet for aftaler indgået efter endelig godkendelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Det skal præciseres, at kommunen – i henhold til de overordnede retningslinjer for reklamefinansiering – har mulighed for, men ikke pligt til, at indgå aftaler om
reklamefinansiering. Det gælder derfor også for denne retningslinje for salg af navneretten til idrætsanlæg mv, at kommunen kan fravælge at sælge navneretten til et givent idrætsanlæg.

Overordnet krav om salg til markedspris

Overordnet bestemmer lov om kommuners og regioners adgang til brug af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre § 3, at når f.eks. idrætsanlæg anvendes til reklame for andre, skal kommunen opkræve markedsprisen for reklameringen

For at afdække markedsprisen vil kommunen konkurrenceudsætte salget af navneretten til idrætsanlægget, fx ved offentliggørelse på hjemmesiden Såfremt kommunen vælger at sælge navneretten til idrætsanlægget., vil salg ske til højestbydende.

Retningslinje for salg af navneretten

Kommunen kan som anført ovenfor indgå aftale om salg af navneretten til idrætsfaciliteter til markedsprisen. Der kan være tale om salg i en nærmere angivet periode eller et navneskift ved bestemte lejligheder/klubbers kampe.

Det er altid kommunen, der sælger navnerettighederne.

Kultur og Fritid foretager en konkurrenceudsættelse af salget af navnet fx på kommunens hjemmeside.

Såfremt en eller flere forening(er), som kommunen kan yde støtte til efter Folkeoplysningsloven eller kommunalfuldmagten mv., har bidraget væsentligt til at få
aftalen om navnesponsorat i stand (f.eks. ved at formidle kontakt til køber), kan foreningen/-erne efter en konkret forhandling få udbetalt kommission/støtte for salgsarbejdet.

Fordelingen sker skønsmæssigt ud fra den kommunale interesse, foreningens bidrag udgør med et udgangspunkt i fordelingen 75/25, dvs. 75 % til foreningen og 25 % til kommunen.

Hvis en kommerciel aktør, professionel klub e.l. har bidraget væsentligt til at få aftalen om salg af navneretten i stand (f.eks. ved at formidle kontakt til køber), kan kommunen yde en betaling herfor. Denne vil blive fastsat på markedsvilkår, så det sikres, at kommunen ikke yder ulovlig støtte til erhvervsvirksomheder. Betalingen må således ikke være højere end, hvad en privat agentvirksomhed vurderes at ville kræve af betaling for den leverede ydelse.

Er der en brugerbestyrelse eller lign. for den pågældende bygning eller areal eller for den aktivitet, som finder sted på stedet, skal spørgsmålet drøftes med dette organ, inden der indgås aftaler om reklamering.

Aftale om salg af navneret skal godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget, før aftalen kan træde i kraft.

Navneretten sælges ikke, hvis kommunen derved lider tab

Kommunen indgår ikke aftaler om salg af navneret til et idrætsanlæg, såfremt dette medfører tab for kommunen. Det betyder, at den kommunale andel af salgsværdien mindst skal udgøre 3.000 kr. pr. år (2018-niveau). Beløbet reguleres med årlig nettoprisindeks.

Udgiften til vejskilt alt inkl. er angivet til 3.500 kr. pr. skilt. Desuden indgår administrativ tid; konkurrenceudsættelse, sagsforberedelse, kontraktindgåelse mv.

I alt anslået til 9.000 kr. for en 3-årig kontraktperiode, dvs. 3.000 kr. pr. år.

Kalkulen betyder, at foreninger mv. skal oppebære en pris på mere end 12.000 kr. årligt ved salget af navneretten til et idrætsanlæg.

Kommunen kan af andre grunde vælge ikke at sælge en navneret til et idrætsanlæg, jf. ovenfor.

Undtagne idrætsanlæg

Denne retningslinje gælder ikke for navneretten til stadion og stadionhal, idet disse vurderes at have særlig kommunal interesse som bl.a. oplevelsescentre. Vilkår for salg af navneretten.

• Aftalen om navneret ønskes indgået som en 3-årig aftale med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år efter aftale. Baggrunden for længden er på den ene
  side hensynet til redningsfartøjer og offentlighedens mulighed for at finde vej og på den anden side kravet om jævnlig konkurrenceudsættelse,
• Køber afholder alle udgifter forbundet med produktion, opsætning og implementering af navneretten og skal efterfølgende afholde alle udgifter til vedligeholdelse, nedtagning og renovering, når aftalen udløber,
• Køber skal overholde bestemmelserne i Silkeborg Kommunes retningslinjer for reklame, markedsføringsloven og anden lovgivning i sin udmøntning af navneretten,
• Ved salg af navnerettigheder bør der som udgangspunkt tages højde for facilitetens geografiske placering, således at fx by eller bydelnavnet e.l. indgår i det nye navn,
• Navneretten kan ikke videreoverdrages eller videresælges, og
• De indkomne tilbud skal behandles i Kultur-, Fritid og Idrætsudvalget og endeligt godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsgang i kommunen

Kultur og Fritid sagsforbereder sager om navneret med høring af Ejendomme. Sagen forelægges til Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalgets bemærkninger, inden sagen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget til endelig godkendelse.