Retningslinjer for fleksible tilrettelæggelsesformer

1) Hvad er fleksible tilrettelæggelsesformer?

Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af folkeoplysningsloven, der indebærer, at aftenskolerne fra og med 2007 kan anvende op til 36 % af deres kommunale tilskud på ”fleksible tilrettelæggelsesformer” (40 % af den del af tilskuddet, der ikke anvendes til 10 %- puljen til debatskabende aktiviteter). Der er tale om en ”kan-bestemmelse”, og aftenskolerne kan således vælge fortsat udelukkende at tilbyde traditionel aftenskoleundervisning.

Fleksible tilrettelæggelsesformer kan bl.a. være åbne studiecirkler, åbne studieværksteder, work-shops, ”Spørg specialisten”, it-baseret fjernundervisning etc.

Undervisning tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer skal opfylde de almindelige formålsbestemmelser i folkeoplysningslovens §§ 1 og 7, og de fleksible tilrettelæggelsesformer skal derudover have til formål at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder. Inden for disse rammer er der frit emnevalg, dog med de samme begrænsninger, der gælder for traditionel aftenskoleundervisning.

Aftenskoleundervisning tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer skal klart adskille sig fra den traditionelle aftenskoleundervisning. Undervisning tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer skal ligesom med traditionel aftenskoleundervisning foregå på hold, hvor deltagerne er registreret. Det skal være muligt for alle at tilmelde sig holdene, og der skal være deltagerbetaling.

Det er folkeoplysningsudvalget, der har den endelige afgørelse af, om den gennemførte virksomhed er i overensstemmelse med lovens krav og de kommunalt fastsatte regler.

2) Beregning af tilskud

Reglen om max. 1/3 kommunalt tilskud gælder også for de fleksible tilrettelæggelsesformer, dog således at aftenskolerne udover lønudgifter også kan medtage andre udgiftstyper.

Tilskudsbrøkerne for traditionel aftenskoleundervisning er også gældende for de fleksible tilrettelæggelsesformer:

• Tilskud til Almen undervisning udgør max. 1/3 af lønudgifterne,
• Tilskud til handicapundervisning udgør max. 8/9 af lønudgifterne,
• Tilskud til instrumentalundervisning udgør max. 5/7

3) Hvilke udgiftstyper kan det kommunale tilskud anvendes til inden for fleksible tilrettelæggelsesformer?

Den del af det kommunale tilskud, der anvendes til fleksible tilrettelæggelsesformer kan kun
bruges til:

• Løn til de personer, der forestår de fleksible tilrettelæggelsesformer (aftenskolerne er ikke bundet af satserne i Undervisningsministeriets lønbekendtgørelse)
• Lederhonorar, dog højst 20 % af aftenskolens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer
• Udgifter til etablering af Internetadgang til undervisere på hold inden for fjernundervisning
• Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi. Eksempelvis blomster, ler, råvarer, kopier m.v.
• Annoncering
• Lokaleudgifter

Vedr. lederhonorar er gældende, at aftenskolen som udgangspunkt må give det lederhonorar den vil, inden for lønbekendtgørelsens regler. Men i afregningen med kommunen vedr. de fleksible tilrettelæggelsesformer må lederhonoraret højst udgøre 20 % af udgifterne. I det tilfælde, at der ikke er udgifter, kan der dermed ikke afregnes lederhonorar med kommunen.

Eventuelle andre udgiftstyper som f.eks. administration, transport, éntreer osv. må i givet fald afholdes af aftenskolen selv, typisk via deltagerbetalingen.

4) Er der grænser for udgifterne til de fleksible tilrettelæggelsesformer og for kommunens udgifter hertil?

Aftenskolerne afgør selv, hvor store udgifter de vil bruge pr. hold og pr. time på de fleksible tilrettelæggelsesformer og som nævnt ovenfor er de ikke bundet af satserne i Undervisningsmini-steriets lønbekendtgørelse. Der er dog max. på hvor meget, man kan få tilskud af.

Med hensyn til anvendelsen af det kommunale tilskud er der dels det overordnede loft på 40 % af kommunens tilskudstilsagn til undervisning, dels de nævnte regler om tilladte udgiftstyper.

5) Fjernundervisning

Mindst 30 % af timerne ved fjernundervisning skal gennemføres i fællesskab ved fysisk fremmøde.

Lektionstallet beregnes som det antal lektioner, der tilbydes deltagerne i undervisningen.

6) Mellemkommunale betalinger

Undervisning tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer er ligesom traditionel aftenskoleundervisning åben også for udenbys deltagere.
Der gælder de samme regler med hensyn til mellemkommunale betalinger som for traditionel aftenskoleundervisning, jf. folkeoplysningsbekendtgørelsens § 19.

7) Regnskab

Der foretages separat afregning for udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer.

Alle udgifter skal kunne dokumenteres afholdt i forbindelse med fleksible tilrettelæggelsesformer.

Afregning for fleksible tilrettelæggelsesformer

Følgende principper er gældende for afregningen for afholdte udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer:

• De tilskudsberettigede udgifter er de faktisk afholdte udgifter, dog højst:
• Antal lektioner x et beløb, der beregnes på grundlag af satsen til lærer- og lederløn m.v. ved almindelig aftenskoleundervisning. Beløbet beregnes for et år ad gangen på baggrund af den forventede udvikling i den almindelige aftenskolelønsats.
• Beløbet udmeldes på KL’s hjemmeside.
• De tilskudsberettigede udgifter afregnes i forhold til de af kommunen tilskudsbrøk(er)
• Kommunalt tilskud anvendt på fleksible tilrettelæggelsesformer kan højst udgøre 40 % af tilskudstilsagnet til undervisning (36 % af det samlede tilskudstilsagn).

Afregning for den øvrige aftenskoleundervisning

Afregningen af den øvrige aftenskoleundervisning er uændret, bortset fra, at det tilskudsbeløb kommunens tilskudsbrøker skal afregnes i forhold til, nu både skal fratrækkes 10 % og anvendte kommunale tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer.

8) Beregning af næste års tilskud

De fleksible tilrettelæggelsesformer indgår i beregning af tilskud, dog med et loft svarende til antal lektioner x det beløb, der er fastsat til lærer- og lederløn m.v. ved traditionel aftenskoleundervisning.

Godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget.