Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Kunst og kultur Events Danmarks Indsamling 2025 Silkeborgpuljen

Silkeborgpuljen

Silkeborgpuljen repræsenterer kommunens samlede støtte til Danmarks Indsamling 2025. Her står store og små virksomheder sammen om at hjælpe verdens mest udsatte børn.

Små og store virksomheder i Silkeborg Kommune har mulighed for at bidrage til at sikre, at de børn, der lever i verdens stille kriser, ikke bliver glemt, selvom hele verden brænder. Sammen kan vi skabe håb og muligheder for, at disse børn får en bedre fremtid.

Deltag i Silkeborgpuljen

Som virksomhed har I den unikke mulighed for at deltage i Silkeborgpuljen på helt særlige vilkår.

Hvad får I ud af at deltage?

Det koster minimum 25.000 kr. at være med, men så får I til gengæld også en række unikke muligheder.

  • Deltagelse på scenen i TV-showet ved afsløring af Silkeborgs samlede donation med borgmester Helle Gade
  • Få op til tre individuelle tekst-markeringer af navn og donation på skærmen i løbet af tv-showet
  • To personer fra virksomheden inviteres med til Danmarks Indsamlings VIP-arrangement i JYSK Musikteater, den 1. februar (normal værdi 50.000 kr.).
  • Ubegrænset anvendelse af Danmarks Indsamlings materialer til bl.a. CSR- rapportering og egne SoMe opslag.
  • Få jeres logo med i annoncer sammen med alle deltagende virksomheder. Annoncerne indrykkes i JP Erhverv og Midtjyllands Avis i januar.
  • Færdigproduceret opslag til brug i egne sociale medier
  • I styrker jeres virksomheds CSR-profil og viser både kunder og medarbejdere at I tager ansvar.

Er donationen over 100.000 kroner følger en yderligere pakke med.

Se de forskellige donationspakker, og hvad der følger med alt efter donationsbeløb (Danmarks Indsamling)

Tilmeld jer Silkeborgpuljen

Markedsføring og presse

For at det gode budskab kan sprede sig til alle afkroge af kommunen og landet, gør både Silkeborg Kommune, Business Danmark og Danmarks Indsamling en ekstra indsats for at markedsføre og kommunikerer om indsamlingen.

  • Danmarks Indsmalingen iværksætter en målrettet presseindsats, der sætter fokus på de virksomheder, der bidrager til Silkeborgpuljen, overfor alle relevante medier i region Midtjylland.
  • Danmarks Indsamling udkommer med aktuelle historier og opslag på egne kanaler i januar måned.
  • Danmarks Indsamling indrykker helsidesannoncer med de deltagende virksomheders logoer i JP Erhverv og i Midtjyllands Avis i januar.
  • Business Silkeborg og Silkeborg Kommune fortæller løbende om initiativet på egne platforme.

Som deltagende virksomhed er du også velkommen til at kommunikerer jeres deltagelse, på egne kanaler, til kunder og medarbejdere og opfordrer andre virksomheder og private borgere til at støtte indsamlingen.

Vælger I at deltage, vil en medarbejder fra Danmarks Indsamling kontakte jer omkring mulighederne. Det er naturligvis helt frivilligt, om I ønsker at tage imod det.

Hent materialer til bl.a. SoMe opslag, kommunikation og CSR-rapporter

Kontakt

Danmarks Indsamling Silkeborg Kommune
 

Projektgruppen

Projektleder Ditte Erlendsson

Projektleder Mette Kristoffersen

Kommunikationskonsulent Cilie B. Kristensen

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje