Skip til hoved indholdet

Afgørelse

Miljøgodkendelsen til Grauballegaard Biogas Aps på Allingvej 13B, 8632 Lemming tages op til revurdering

Natur og Miljø Tilbage

Frist for henvendelse på baggrund af denne annonce er d. 7. august 2024.

Tilbage

Silkeborg Kommune har besluttet at tage miljøgodkendelsen til Grauballegaard Biogas Aps på Allingvej 13B, 8632 Lemming op til revurdering.

Baggrunden for denne beslutning er at EU-kommissionen den 17. august 2018 har offentliggjort en BAT konklusion for affaldsbehandlingsanlæg. Derfor skal vilkårene i Grauballegaard Biogas miljøgodkendelse og tillæg revurderes, jf. Godkendelsesbekendtgørelsens §45.

Silkeborg Kommune påbegyndte foråret 2022 revurderingen. Sagen blev ikke behandlet færdig, da der var et ønske fra biogasanlægget om at gøre det i forbindelse med et tillæg til Miljøgodkendelsen om udvidelse af driften på anlægget.

Fristen for at BAT-konklusionerne skulle have været implementeret var d. 17. august 2022. Silkeborg Kommune har besluttet at gå videre med revurderingen. Ansøgning om udvidelse af biogasanlægget behandles ikke nu. Da der er gået lang tid siden den oprindelige opstart, vurderer Silkeborg Kommune at der skal foretages en fornyet forudgående offentlighed.

 

Når revurderingen af miljøgodkendelsen er færdig, offentliggøres den på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Indtil 4 uger efter offentliggørelsen er der mulighed for at komme med bemærkninger til eller klage over miljøgodkendelsen.

 

Ønsker du at modtage et udkast af miljøgodkendelsen eller se sagens akter inden godkendelsen offentliggøres på Silkeborg Kommunes hjemmeside, så skal du rette henvendelse til Silkeborg Kommune inden den 7. august 2024.

 

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til miljøgodkendelse og eventuelt supplerende materiale.


Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Silkeborg Kommunes sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Dit eventuelle høringssvar til miljøgodkendelsen vil med navn og adresse kunne optræde i miljøgodkendelsen. Ligesom enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af de indkomne høringssvar. Det gælder desuden at de modtagne bemærkninger vil blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

 

Offentliggørelse:

Silkeborg Kommunes afgørelser offentliggøres på Silkeborg Kommunens hjemmeside.


Henvendelse om miljøgodkendelsen:

Kommentar, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt et udkast af miljøgodkendelsen skal rettes til Silkeborg Kommune, Team Virksomheder og Jord, Søvej 3, 8600 Silkeborg via mailadressen: virksomhederogjord@silkeborg.dk senest d. 7. august 2024.

 

Informationer

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje