Skip til hoved indholdet

Høring

Ansøgning om udvidelse af husdyrbruget beliggende på Pinnebjergvej 1 og 3, 8620 Kjellerup

Natur og Miljø Tilbage

Der indkaldes til ideer, forslag og synspunkter til brug for det videre arbejde med en samlet miljøgodkendelse af Pinnebjergvej 1 og 3, hvor produktionsarealet ønskes udvidet til 5504 m2 fra nuværende 2769 m2.

Tilbage

Vedhæftede rapport beskriver de miljømæssige konsekvenser ved det ansøgte projekt på Pinnebjergvej 1 og 3. Der udvides i eksisterende ridehal på Pinnebjergvej 1 til ungdyr i sengebåse. Der etableres et dybstrøelsesareal i eksisterende rundbuehytte mellem ejendommene.

Husdyrbruget omfatter kostald 1 med en nyopført staldafsnit til malkekøer. Et eksisterende dybstrøelses areal i østenden af stalden blev lavet om til sengebåse og spalter i 2022. Der er etableret sengebåse/leje og foderbord langs sydsiden af stalden. Eksisterende foderlade og goldko afsnit anvendes fortsat. Kalvehytterne mod øst samt kalvehytter nord for malkeafdeling bevares ligeledes.

Der blev ansøgt om en ny Kostald i 2022, den er ikke bygget endnu, men er fortsat en del af tilladelsen. Gylletank 2 er heller ikke realiseret, men der er forsat et ønske om at opføre den.

Malkefaciliteterne er moderniseret, ved at skifte til malkning med robotter fremfor malkestald.


Inddragelse af offentligheden
Silkeborg Kommune skal godkende den ansøgte produktion i henhold til § 16a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.. Dette indebærer en procedure med vurdering af virkningerne på miljøet.

Forud for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indkaldes hermed ideer, forslag og synspunkter til brug for det videre planlægningsarbejde.

Ansøger har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som beskriver og vurderer på de væsentlige påvirkninger, der måtte være på omgivelserne.

Miljøkonsekvensrapporten kan downloades herunder. Enhver, som anmoder om at få tilsendt udkast til godkendelse, når det foreligger, vil have mulighed for at kommentere dette, inden kommunen træffer afgørelse.

Du kan komme med dine bemærkninger og/eller anmodning om at få tilsendt udkast til godkendelse senest d. 08. juli 2024 via knappen ”indsend svar” nederst på denne side.

Kontakt

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til projektet kan du kontakte Mariann Nakano på tlf. 8970 1531 eller på e-mail mlp@silkeborg.dk 

Informationer

Dokumentation & Tilladelser

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje