Skip til hoved indholdet
    Hjem Demokrati Lokalråd og nærdemokrati Årets Lokalområde Vindere af Årets Lokalområde

Vindere af Årets Lokalområde

Prisen for Årets Lokalområde blev uddelt første gang i 2016. Her kan du læse mere om de forskellige prisvindere.

Her er kan du læse om vinderne af Årets Lokalområde:

Årets lokalområde blev i 2023 tildelt til Thorning. Hæderen udspringer af byens stærke og enestående sammenhold samt de mange frivillige ildsjæle og igangsættere, der bidrager med initiativrige projekter.

Årets lokalområde i Silkeborg Kommune blev i 2022 udelt til Sorring-Toustrup, da de har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke livet i lokalområdet. Helt konkret handler det om fire initiativer, der bl.a. tæller et fælles lån til en totalrenovering af Dagli'Brugsen og opstart af Sorring Byhave. 

Prisen blev ikke uddelt grundet corona-situationen, og lokalområdernes manglende muligheder for indsatser i 2020. 

I 2019 gik 8 landsbyer sammen og dannede landsbyklyngen Landsbyerne Silkeborg Nord. De løber i år med prisen som Årets Lokalområde 2020, fordi de sammen får ideer og projekter til at blive til virkelighed og gør deres område attraktivt for nye beboere. Landsbyerne Silkeborg Nord er et godt eksempel på, hvordan et tæt samarbejde mellem landsbyer får folk til at flytte til området, frem for at flytte fra området.

I juni 2018 lukkede købmanden i Kragelund. Men på to måneder blev der lokalt samlet 2 mio. kr. til at starte en ny købmand og de gamle lokaler blev renoveret af frivillige, så en ny købmand kunne åbne i februar 2019. Kragelund-Frederiksdal er med stort engagement og sammenhold lykkes med at bevare og skabe nye muligheder i lokalområdet, som udover en ny købmand også tæller en ny hal og vuggestuepladser.

Gødvad er, med sine sunde fællesskaber og store sammenhold, udpeget til årets lokalområde 2018. Og det er ikke småting, der rører sig i Gødvad. Hver dag summer idrætsforeninger af liv, når frivillige hver dag lægger mange timer, så alle dem, der har lyst, kan dyrke idræt. Fodbold og gymnastik samarbejder med Parasport Danmark og i efteråret startede et Lykkeliga-hold for børn med handicap i alderen 6-16 år. I Gødvad mener de nemlig, at alle fortjener at mærke holdånden og være en del af et større fællesskab.

Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele. Sådan lyder mottoet for lokalområdet Vium-Hvam, der tilsammen har brugt mere end 4000 timer leveret af mere end 100 frivillige på at renovere områdets tidligere skole til glæde for hele lokalområdet. Det er en af grundene til, at Vium-Hvam i 2017 er blevet kåret som årets lokalområde 2017 i Silkeborg Kommune. 

Børnehavebørn og plejehjemsbeboere, der mødes for at hygge sig sammen. Skolebørn, der hjælper børnehavebørn med at dyrke grøntsager og åbne arme overfor nytilkomne. Det er nogle af grundene til, at Fårvang blev kåret som Årets Lokalområde i 2016.

Kontakt
Nærdemokratikoordinator Jette Pedersen Søvej 1 8600 Silkeborg
 
 

Telefontid

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje