Skip til hoved indholdet
    Hjem Erhverv Udbud Silkeborg Kommunes Forbrugs- og Indkøbspolitik

Silkeborg Kommunes Forbrugs- og Indkøbspolitik

Forord

Forbrugs- og Indkøbspolitikken er rammen for, hvordan vi køber ind og forbruger i Silkeborg Kommune. Ambitionen er, at vi skal forbruge fornuftigt og kun købe, når det er nødvendigt. Jeg håber, at politikken giver dig, som er indkøber i Silkeborg Kommune, værktøjer til at træffe de bedste valg i forbrugs- og indkøbssammenhænge.

Hvad der er det bedste forbrugs- og indkøbsvalg valg for dig, ved du og dine kollegaer bedst. Jeg har tillid til, at I kun forbruger, når det er nødvendigt – det er bedst både for klimaet og økonomien. Med politikkens fokus på både nøjsomhed og bæredygtighed er du som indkøber med til at understøtte Silkeborg Kommunes ambitioner på klimaområdet.   


Venlig hilsen


Helle Gade

Borgmester

Indledning

I Silkeborg Kommune foretages der dagligt rigtigt mange indkøb. Der bliver købt alt fra mad og vinduespudsning til kuglepenne og vikarydelser. Mange indkøb er nødvendige – plejecentre og børnehaver skal kunne servere mad for beboere og børn, og vi skal have fyldt lagrene med vejsalt, så vi er klar, når vinteren rammer. Men er det nødvendigt at købe nyproducerede møbler til institutioner og medborgerhuse, eller kan vi i nogle tilfælde nøjes med færre nye ting?

Målet med Forbrugs- og Indkøbspolitikken er at sætte fokus på, hvordan vi forbruger, men også at sætte spørgsmålstegn ved, om det altid er nødvendigt at forbruge. Færre nyindkøb og lavere forbrug er både godt for klimaet og med til at sikre, at budgettet rækker.

Overvejelserne slutter ikke, når det har vist sig at være nødvendigt at forbruge og købe nyt – vi skal også i højere grad overveje, hvordan vi forbruger, for der er mange hensyn at tage. En række af de hensyn, der er vigtige i Silkeborg Kommune, er beskrevet i byrådets vision: velfærd, bæredygtighed, balanceret vækst og Danmarks Outdoor Hovedstad, og det er relevant at overveje, hvordan vi gennem vores indkøb kan understøtte byrådets vision.

Politikken rummer en række principper, som byrådet mener, det er vigtigt at forholde sig til ved indkøb. Forbrugs- og Indkøbspolitikken anerkender, at du som indkøber er den bedste til at vurdere, hvordan de mange forskellige principper skal vægtes lokalt. Byrådet har bevidst ikke prioriteret principperne ift. hinanden, men har tillid til, at hvis der skal forbruges, bruger du din sunde fornuft til at vurdere, hvilke principper, der vægter tungest hos jer.

Silkeborg Kommune bruger hvert år op mod 2,5 mia. kr. på indkøb af varer, service- og forsyningsydelser. Med denne indkøbsvolumen har vi mulighed for i fællesskab at fremme forskellige samfundsdagsordener: fx grøn omstilling og social bæredygtighed.

Forbrugs- og Indkøbspolitikken omhandler køb af varer og tjenesteydelser og er gældende i perioden 2024-2027. Den nuværende markedssituation med forsyningsudfordringer og høj inflation gør, at der ikke nødvendigvis kan høstes prisgevinster ved genudbud af varekøb. I politikperioden vil fokus derfor i højere grad være på aftaledækning og indgåelse af nye aftaler, hvor der købes tjenesteydelser.

Nøjsomhed og sund fornuft

Du skal kun forbruge, når det er nødvendigt, og når du forbruger, skal det gøres så klogt som muligt. Når der opstår et behov for forbrug, skal du bruge din sunde fornuft til at vurdere, hvad behovet i virkeligheden består i. Du skal være nysgerrig på, hvor behovet stammer fra og udforske alternative måder at imødekomme behovet på. I den forbindelse kan Forbrugstrappen (figur 1) være hjælpsom.

Start på trappetrinnet Afklar behov og undersøg, hvad dit behov dækker over, og hvordan det kan indfries. Hvis du vurderer, at det er nødvendigt at forbruge, bevæger du dig op på næste trin på forbrugstrappen: Reducer. På dette trin vurderer du, om du kan forbruge mindre end først planlagt og på den måde reducere mængden af det, du har behov for. På næste trin på forbrugstrappen forholder du dig til, om behovet kan imødekommes gennem genbrug eller reparation, så det ikke er nødvendigt at købe nyt.

De spørgsmål, du som indkøber bør stille dig selv, kan derfor fx være:

  • Kan skolebordet klare en årgang mere?
  • Kan vi nøjes med 2 gyngestativer fremfor 4?
  • Kan jeg finde en brugt computerskærm frem for at bestille en ny?

Figur 1, Forbrugstrappen

Forbrugstrappen beskriver processen fra behovsafklaring til reducering af forbrug, genbrug og reparation til nyindkøb

Silkeborg Kommune har som ambition i den 4-årige politikperiode at udvikle en ordning ift. at understøtte og facilitere genbrug og reparationsmuligheder på tværs af kommunen. Kontakt Indkøb- og Udbudsteamet på indkob@silkeborg.dk for mere information om, hvordan du kan reparere og genbruge.

Sund fornuft og tillid til den enkelte indkøber

Når du undersøger hvilket trin på forbrugstrappen, der passer til jeres behov, kan en række forskellige principper vægtes. Byrådet har udvalgt fem centrale principper, du som indkøber kan vurdere beslutninger om forbrug og indkøb ud fra. Principperne er ikke prioriteret ift. hinanden og kan være modsatrettede. Det er derfor op til dig som indkøber at balancere, hvilke principper der vejer tungest. Det vigtigste er, at der ved alle indkøb og forbrug tages aktivt stilling til, hvilke principper der er retningsgivende i situationen.

De fem centrale forbrugs- og indkøbsprincipper er:  

Økonomi:

  • Hvordan indfrier jeg mit behov bedst og billigst?
    Den billigste vare eller tjenesteydelse er ikke nødvendigvis den bedste, men det er ikke altid nødvendigt at købe den bedste vare eller tjenesteydelse. For dig gælder det om at finde den rette balance mellem bedst og billigst. Du kan også gøre indkøbet billigere ved at købe en mindre mængde end først planlagt.

Grøn bæredygtighed:

  • Hvordan påvirker mit forbrug klima og miljø?
    Hvis du vil forbruge på en bæredygtig måde, er der mange faktorer, du kan fokusere på, fx produktion, transport og levetid. En lokalproduceret vare skal kun transporteres en kort afstand, mens et produkt af høj kvalitet kan holde i længere tid, før det skal skiftes ud. Forskellige miljømærker (fx EU-Blomsten og Svanemærket) kan være retningsvisende for bæredygtige varer.

Lokale forhold og prioriteter:

  • Hvordan kan behovet imødekommes lokalt?
    Det lokale erhvervsliv har nytte af, at du som indkøber benytter den lokale leverandør. Der er flere indkøbsaftaler med lokale leverandører, og andre lokale leverandører kan bruges, hvis dit behov ikke allerede er dækket med indkøbsaftalerne - vær dog opmærksom på udbudsforpligtelser.

Social bæredygtighed:

  • Hvordan understøtter mit forbrug social bæredygtighed?
    Har leverandøren lærlinge og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ansat? Det er overvejelser, du kan gøre, når du vurderer den sociale bæredygtighed. Mange virksomheder arbejder med samfundsansvar (kaldet CSR), og store virksomheder er forpligtet til at redegøre for, hvordan de tager samfundsansvar. Du kan derfor undersøge, hvordan mulige leverandører forholder sig til CSR, inden du foretager et køb.  

Understøttelse af outdoor-ambitioner:

  • Hvordan kan mit forbrug understøtte udendørs aktiviteter?
    Undersøg om ønsket til forbrug kan justeres, så det understøtter outdoor-ambitioner. Kan der fx indkøbes udendørs legetøj fremfor indendørs, kan undervisningsmateriale understøtte, at endnu mere undervisning rykkes udenfor og kan genoptræningen foregå ude fremfor inde.  

Når du står i en forbrugssituation, kan indkøbstræet (figur 2) være retningsgivende for, hvordan du skal forholde dig. Ved nyindkøb skal der være opmærksomhed på, hvor der er fuld frihed til at indkøbe, og hvor der er forpligtende indkøbsaftaler og lovgivning, som skal overholdes. Indkøbs- og Udbudsteamet kan vejlede herom.

Ved indkøb gennem indkøbsaftaler har andre allerede foretaget en vægtning af forskellige principper, hvorfor du som indkøber trygt kan vælge mellem produkterne på aftalen. På indkøbsaftalerne er der ofte flere valgmuligheder inden for hver kategori, hvorfor du fx kan bringe det økonomiske princip i spil, når du indkøber.

Husk på, at alle indkøbere har et kollektivt ansvar for at overholde aftaleforpligtelserne, da det i sidste ende giver fællesskabet Silkeborg Kommune de bedste aftaler.

Figur 2, Indkøbstræet

Træet viser beslutningsprocessen fra behov til indkøb

Handleplaner

Forbrugs- og Indkøbspolitikken suppleres med 1-årige handleplaner. Handleplanerne rummer konkrete initiativer og målsætninger, der understøtter Forbrugs- og Indkøbspolitikkens principper og fokuspunkter. De årlige handleplaner godkendes i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indkøbs- og Udbudsteamet er klar til at vejlede om administrative retningslinjer og jura i forbindelse med indkøb og udbud. Teamet kan kontaktes på indkob@silkeborg.dk.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje